Informationsmøde

Informationsmøde om vores nye Master i Public Governance på Copenhagen Business School

Onsdag, 25 februar, 2009 - 16:00 to 18:00

Master of Public Governance er en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse, som udbydes første gang i foråret 2009 med uddannelsesstart i september 2009.

MPG er udviklet i kølvandet på trepartsaftalen på det offentlige arbejdsmarked i 2007. Den udbydes i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Copenhagen Business School. Aalborg Universitet er teknisk partner på uddannelsen, hvilket gør det muligt at udbyde MPG i både København og Ålborg.

MPG retter sig specielt mod nyudnævnte og erfarne ledere I den offentlige sektor. Uddannelsen er et fleksibelt tilbud på en masteruddannelse inden for offentlig ledelse som alternativ til de eksisterende to-årige masteruddannelser. Uddannelsen bygger på erfaringerne med Master of Public Administration (MPA), som CBS har udbudt siden 1994. Til sammenligning med MPA lægger den nye uddannelse større vægt på udvikling af den enkelte leders personlige ledelsespraksis og er tilrettelagt med mulighed for større fleksibilitet i den enkelte deltagers uddannelsesforløb. Et uddannelsesforløb på MPG kan planlægges i forløb på tre til seks år.

MPG-uddannelsen sigter mod at uddanne ”refleksive praktikere”, som

• har teoretisk/analytisk kompetence på højt niveau

• kan anvende denne kompetence på praktiske ledelsesudfordringer

• kan tænke og handle strategisk og normativt reflekteret inden for en politisk, offentlig kontekst

Man kan tilmelde sig til informationsmødet via hjemmesidenwww.mpg-flex.dk

Eventuelle spørgsmål kan rettes til programkoordinator Line Ahlstrand, la.mpg@cbs.dk eller 38 15 3633

Sidst opdateret: Communications // 23/02/2009