Centre for Economic and Business Research
Igangværende projekter
Skandia-modellen
Skandia-modellen er et regneværktøj, hvori man kan beregne de potentielle økonomiske gevinster for den offentlige sektor ved sociale tiltag. Modellen er udarbejdet af CEBR for Skandia Danmark.
Formålet med sociale indsatser er at hjælpe udsatte borgere til et bedre liv. Men et bedre liv er ikke altid den eneste gevinst ved en social indsats – ofte kan der også forekomme en reduktion af omkostninger (eksempelvis overførselsindkomster) for borgeren set fra den offentlige sektors synspunkt på den længere bane, hvis det sociale tiltag lykkes. Det er denne potentielle omkostningsreduktion, som Skandia-modellen kan regne på. Den grundlæggende ide bag Skandia-modellen er således, at selvom det koster det offentlige penge her og nu at gennemføre en social indsats, så vil der potentielt på den længere bane være en omkostningsreduktion for den offentlige sektor, hvis tiltaget lykkes – i tilgift til øget livskvalitet etc. for den enkelte borger. Overordnet sagt, så er Skandia-modellen et regneværktøj, som kan sammenholde omkostningerne til et socialt tiltag med de potentielle omkostningsreduktioner for det offentlige og regne på, om tiltaget betaler sig hjem på den længere bane.
Modellen er altså det, der kaldes en cost-savings analyse, som betragter gevinsterne udelukkende fra et offentligt perspektiv. Fokus er på den offentlige sektor, fordi det ofte er vanskeligt at kortlægge og værdifastsætte de private konsekvenser af sociale tiltag (det er eksempelvis vanskeligt at kvantificere livskvalitet og bedre tid etc.). De økonomiske gevinster i modellen udløses af to elementer: nemlig en reduktion af omkostningerne til målgruppen for den offentlige sektor ved at lave et succesfuldt tiltag (som reducerer omkostningerne), og en øgning af målgruppens skatteindtægter som kan forekomme ved at lave et socialt tiltag. Hvis man f. eks. laver et tiltag, som får rykket en vis andel af kontanthjælps-modtagere over i beskæftigelse en del af året, vil den offentlige sektor reducere sine omkostninger til kontanthjælp i den del af året, samtidig med, at skatteindtægterne øges. Og jo længere tid effekten af tiltaget holder (dvs. jo længere tid de mennesker, for hvilke tiltaget lykkedes, er i arbejde), jo større vil den økonomiske gevinst være for det offentlige. Skandia-modellen er således forenklet sagt en investeringskalkule, der kan tage højde for tidshorisont for tiltaget og effekten af tiltaget, samt for aftagende effekt over tid. Modellen følger Socialstyrelsens anbefalinger til Samfundsøkonomiske evalueringer.
Udover at være et regneværktøj, hvori man kan regne på de økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor af sociale tiltag, kan Skandia-modellen være med til at systematisere den måde, man tænker på sociale tiltag på. Hvis man f. eks. benytter modellen til at beregne et tiltags forventede gevinster før det implementeres, kan den give pejlemærker for, hvad der driver de økonomiske gevinster for et socialt tiltag, såsom hvor stor effekten af tiltaget skal være, for at tiltaget betaler sig hjem (og hvad der sker, hvis der er tilbagefald). Skandia-modellen kan også være med til at skabe dialog kommunerne og/eller forvaltningerne imellem: Ved at beregne det økonomiske potentiale af tiltag på samme måde fra det ene sociale tiltag til det andet, vil Skandia-modellen være med til at skabe dialog og samarbejde på tværs - og særligt vil det være muligt at sammenligne forudsætningerne for den økonomiske gevinst på tværs af interessenter. Derudover er det muligt at beregne gevinsterne på en længere tidshorisont.
Praktisk set er Skandia-modellen et excel-baseret regneværktøj, som bliver stillet gratis til rådighed for kommuner og offentlige instanser af Skandia Pension under forudsætning af, at man kan deltage i et 3 dages uddannelsesforløb (der også er gratis).
Uddannelse i brug af modellen
Det er som før nævnt en forudsætning, at man deltager i et 3-dages uddannelsesforløb for at få lov til at benytte modellen. Vi har indtil videre (per 27. maj 2016) uddannet 24 kommuner i brug af Skandia-modellen. Derudover har vi uddannet dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og dele af Socialstyrelsen. Et af de vigtigste punkter i uddannelsesforløbene har været kommunernes eget datagrundlag og tværfaglige samarbejde, med fokus på, hvilket input man skal komme med i modellen.
Teknisk note om målgrupperne i skandia-modellen og deres omkostninger april 2016
For Skandia Pension
Skandia-modellen er et regneværktøj, hvori man kan beregne de potentielle økonomiske gevinster for den offentlige sektor ved sociale tiltag. Modellen er udarbejdet af CEBR for Skandia Danmark.
Formålet med sociale indsatser er at hjælpe udsatte borgere til et bedre liv. Men et bedre liv er ikke altid den eneste gevinst ved en social indsats – ofte kan der også forekomme en reduktion af omkostninger (eksempelvis overførselsindkomster) for borgeren set fra den offentlige sektors synspunkt på den længere bane, hvis det sociale tiltag lykkes. Det er denne potentielle omkostningsreduktion, som Skandia-modellen kan regne på. Den grundlæggende ide bag Skandia-modellen er således, at selvom det koster det offentlige penge her og nu at gennemføre en social indsats, så vil der potentielt på den længere bane være en omkostningsreduktion for den offentlige sektor, hvis tiltaget lykkes – i tilgift til øget livskvalitet etc. for den enkelte borger. Overordnet sagt, så er Skandia-modellen et regneværktøj, som kan sammenholde omkostningerne til et socialt tiltag med de potentielle omkostningsreduktioner for det offentlige og regne på, om tiltaget betaler sig hjem på den længere bane.
Modellen er altså det, der kaldes en cost-savings analyse, som betragter gevinsterne udelukkende fra et offentligt perspektiv. Fokus er på den offentlige sektor, fordi det ofte er vanskeligt at kortlægge og værdifastsætte de private konsekvenser af sociale tiltag (det er eksempelvis vanskeligt at kvantificere livskvalitet og bedre tid etc.). De økonomiske gevinster i modellen udløses af to elementer: nemlig en reduktion af omkostningerne til målgruppen for den offentlige sektor ved at lave et succesfuldt tiltag (som reducerer omkostningerne), og en øgning af målgruppens skatteindtægter som kan forekomme ved at lave et socialt tiltag. Hvis man f. eks. laver et tiltag, som får rykket en vis andel af kontanthjælps-modtagere over i beskæftigelse en del af året, vil den offentlige sektor reducere sine omkostninger til kontanthjælp i den del af året, samtidig med, at skatteindtægterne øges. Og jo længere tid effekten af tiltaget holder (dvs. jo længere tid de mennesker, for hvilke tiltaget lykkedes, er i arbejde), jo større vil den økonomiske gevinst være for det offentlige. Skandia-modellen er således forenklet sagt en investeringskalkule, der kan tage højde for tidshorisont for tiltaget og effekten af tiltaget, samt for aftagende effekt over tid. Modellen følger Socialstyrelsens anbefalinger til Samfundsøkonomiske evalueringer.
Udover at være et regneværktøj, hvori man kan regne på de økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor af sociale tiltag, kan Skandia-modellen være med til at systematisere den måde, man tænker på sociale tiltag på. Hvis man f. eks. benytter modellen til at beregne et tiltags forventede gevinster før det implementeres, kan den give pejlemærker for, hvad der driver de økonomiske gevinster for et socialt tiltag, såsom hvor stor effekten af tiltaget skal være, for at tiltaget betaler sig hjem (og hvad der sker, hvis der er tilbagefald). Skandia-modellen kan også være med til at skabe dialog kommunerne og/eller forvaltningerne imellem: Ved at beregne det økonomiske potentiale af tiltag på samme måde fra det ene sociale tiltag til det andet, vil Skandia-modellen være med til at skabe dialog og samarbejde på tværs - og særligt vil det være muligt at sammenligne forudsætningerne for den økonomiske gevinst på tværs af interessenter. Derudover er det muligt at beregne gevinsterne på en længere tidshorisont.
Praktisk set er Skandia-modellen et excel-baseret regneværktøj, som bliver stillet gratis til rådighed for kommuner og offentlige instanser af Skandia Pension under forudsætning af, at man kan deltage i et 3 dages uddannelsesforløb (der også er gratis).
Uddannelse i brug af modellen
Det er som før nævnt en forudsætning, at man deltager i et 3-dages uddannelsesforløb for at få lov til at benytte modellen. Vi har indtil videre (per 27. maj 2016) uddannet 24 kommuner i brug af Skandia-modellen. Derudover har vi uddannet dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og dele af Socialstyrelsen. Et af de vigtigste punkter i uddannelsesforløbene har været kommunernes eget datagrundlag og tværfaglige samarbejde, med fokus på, hvilket input man skal komme med i modellen.
Teknisk note om målgrupperne i skandia-modellen og deres omkostninger april 2016For Skandia Pension
Cost-savings analyse af unge fædre
Evaluering af indsatsen "Keeping Foster Parents Trained and Supported" (KEEP)
For Socialstyrelsen
For Socialstyrelsen
Evaluering af indsats til forebyggelse af vold på botilbud
For Socialstyrelsen
For Socialstyrelsen
Tre benchmarkinganalyser på socialområdet
For Social- og Indenrigsministeriet
For Social- og Indenrigsministeriet
Sidst opdateret: Centre for Economic and Business Research // 17/12/2017