Veloverstået konference om planlægningen af ejerledede virksomheders fremtid

Se eller gense oplæg og præsentationer fra ejerledere, rådgivere og forskere fra årets ejerledelseskonference 'Ejerledelse - Planlæg for fremtiden' her.

26/04/2016

Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS, INSEAD og Industriens Fond bød fredag den 15. april 2016 velkommen til konferencen "Ejerledelse - Planlæg for fremtiden". Godt 150 mennesker var mødt op til konferencen som satte spot på danske ejerledede virksomheder, og havde særligt fokus på ejerstrategi, det aktive ejerskab og planlægningen af virksomhedens fremtidige udvikling.

Dagen bød på en række interessante oplæg fra både ejerledere, rådgivere og forskere samt to paneldebatter. Se programmet fra dagen her. Du kan herunder se video fra konferencen og hente oplægsholdernes præsentationer.

Professor og leder af Center for Ejerledede Virksomheder, Niels Westergård-Nielsen startede med at byde alle velkommen og fortalte om konferencens anledning. Se video af hans åbningstale her.

Dernæst gav adm. direktør af Industriens Fond Mads Lebech en perspektivering af dagens temaer. Se video af hans oplæg her og hent hans PowerPoint præsentation her.

Ass. professor ved Hong Kong University, Kasper Meisner Nielsen kom dernæst på scenen for at tale om den seneste forskning som han og professor fra INSEAD Morten Bennedsen har arbejdet på det seneste årti. Oplægget var delt i to og Morten Bennedsen var inviteret med på skype. Første del var baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 13.000 ejerledere omkring deres holdning til exitplanlægning, mens anden del var en introduktion af værktøjet "Ejerstrategi-kortet". Se video af hans oplæg her og hent hans PowerPoint præsentation her

Ejerleder og adm. direktør af Dansk Brandteknik A/S Ralf Dujardin gav et indblik i sin familieejede virksomhed og hvilke overvejelser de har haft i forhold til generationsskifte og planlægning af virksomhedens fremtid. Se video af hans oplæg her og hent hans PowerPoint præsentation her.

Inden frokost bød konferencen på en paneldebat bestående af ejerleder Ralf Dujardin samt rådgivere fra PwC, BDO og ASNET som diskuterede brug af "Ejerstrategi-kortet". Se video af paneldebatten her.

Efter frokost delte ejerleder og direktør af Bentzen Signs, Bjarne Bentzen erfaringer fra sin virksomhed. Se video af hans oplæg her og hent hans PowerPoint præsentation her.

Næste taler var ass. professor ved CBS Ellen M. Korsager som bevægede sig ind på de bløde værdier ved et ejerskifte og blandt andet introducerede "Ejerskabsbarometret" med fire forskellige arketyper af en ejerleder. Se video af hendes oplæg her og hent hendes PowerPoint præsentation her.

Konferencen sluttede af med en paneldebat bestående af ejerleder Bjarne Bentzen, rådgivere og ægtefælle omhandlende hvem der skal tage snakke om ejer- og lederskabet samt hvordan man igangsætter planlægningen. Se video af paneldebatten her.

Til slut afrundede og takkede Niels Westergård-Nielsen og Jette P. Jørgensen, ledere af Center for Ejerledede Virksomheder, af med et par afsluttende kommentarer. Se video af deres afsluttende ord her.

 

Sidst opdateret: Centre for Owner-Managed Businesses // 08/10/2019