Medierne favoriserer ja-siden i dansk EU debat

Ny undersøgelse fra CBP

14/06/2005

Tre ud af fire EU-politiske kilder i aviser og TV kommer fra Ja-siden. Og i det omfang den hjemlige Nej-side kommer til orde er det først og fremmest Dansk Folkeparti, der får taletid. Det viser ny analyse fra International Center for Business and Politics i kølvandet på det franske og det hollandske nej til EU's forfatningstraktat.

Skævvridning

Undersøgelsen, offentliggjort i Ugebrevet A4 13. juni viser, at i perioden 1.-7. juni var Ja-siden repræsenteret med hele 76% og Nej-siden med kun 24%. En skævvridning, som ophavsmanden til undersøgelsen, professor Anker Brink Lund kalder markant:

"Op til en folkeafstemning bør man tilstræbe en fairness i kildevalget, så borgerne kan træffe deres beslutningen om et ja eller et nej på baggrund af et kendskab til begge sider. Det er ikke sket, og det er demokratisk betænkeligt. Medierne har glemt, at valgkampen gik i gang i det øjeblik, afstemningsdatoen blev offentlig tidligere på året," siger han.

Læs mere i Ugebrevet A4 13/06/2005, side 8

International Center for Business and Politics har for Ugebrevet A4 i perioden 1.-7. juni analyseret samtlige artikler og nyhedsindslag, der handlede om EU. B.T, Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten, TV-Avisen klokken 21, TV-2-Nyhederne klokken 19 og Ritzau Bureau indgår i undersøgelsen.

Sidst opdateret: Communications // 14/06/2005