UDENRIGSMINISTEREN SØGER DINE LØSNINGER PÅ EU-­UDFORDRINGER

Tilmeld dig spændende dialogevent d. 9. oktober 2014 og mød udenrigsminister Martin Lidegaard

Torsdag, 9 oktober, 2014 - 11:00 to 13:30

Logo Tænketanken Europa, CBS, Udenrigsministeriet

Tilmeld dig spændende dialogevent d. 9. oktober 2014 og mød udenrigsminister Martin Lidegaard


Forholdet til Rusland er under frysepunktet, væksten halter og arbejdsløsheden i Europa er høj. Det europæiske projekt står over for store udfordringer.


Nu inviterer vi DIG til at bidrage til løsningerne.


Tænketanken EUROPA og Udenrigsministeriet afholder i samarbejde med CBS et dialogevent for alle studerende torsdag den 9. oktober kl. 11.00-13.30 i Ovnhallen, CBS, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg.


Udenrigsminister Martin Lidegaard vil dele sit syn på udfordringerne, inden han i åben dialog med de studerende vil diskutere, hvordan de kan løses. Forslag og ideer vil blive ført videre til udenrigsministeren og regeringen før topmøderne i oktober og december. Har du den bedste, skarpeste og mest innovative løsning, får du lov til at præsentere den for udenrigsministeren ved et personligt møde på hans kontor på Asiatisk Plads.


Tilmeld dig arrangementet nu – og sig til dine medstuderende, at de skal gøre det samme.


Tilmelding skal ske via dette link: http://goo.gl/YSSLeZ


Ved tilmelding skal du vælge en af de tre udfordringer, som vi søger løsningsforslag til:


* Vækst og beskæftigelse – hjælp os med at udvikle nye løsninger på Europas vækstkrise.


* Energi og klima – hjælp os med at finde reformforslag og løsninger til EU’s energiunion.


* Sikkerhed og Rusland – hvordan tackler vi Europas største udenrigspolitiske udfordring?


Tænketanken EUROPA sender inden mødet baggrundsmateriale ud om det tema, du vælger. Under arrangementet vil du sammen med andre studerende skulle diskutere realistiske, ambitiøse og specifikke løsninger, der kan realiseres inden for få år.

Spørgsmål kan rettes til Michella Lescher på mnl@thinkeuropa.dk
Tilmelding skal ske senest mandag den 6. oktober 2014 kl. 12

Sidst opdateret: Department of Business and Politics // 08/10/2019