Center for Skole- og Velfærdsledelse

Partnerskaber

Professionshøjskolen UCC

LPF har et partnerskab med UCC. Det omhandler især forskning i skole-og velfærdsledelse, herunder fælles ph.d.-studerende, fælles faglige diskussioner, fundraising, fælles projekter samt udveksling af personale mm. Kontakten til UCC er PhD og forskningschef Søren Buhl Hornskov. Han er leder af forskningsprogrammet ’Ledelse og organisatorisk læring’, som i øjeblikket arbejder med to satsningsområder:

"Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis"
Dette område sætter fokus på at udforske muligheder og dilemmaer i relation til ledelsens arbejde med strategisk og konkret at lede den daglige og helt praksisnære kerneydelse i dagtilbud, på skoler og i sundhedsvæsenet.

"Praksisudvikling i et organisatorisk perspektiv"
Dette område sætter fokus på at udforske, hvordan vidtrækkende forandringsambitioner (fx i forhold til undervisningen i skolen den pædagogiske praksis i dagtilbud eller den daglige praksis i sundhedsvæsenet) realiseres og/eller hindres gennem organisatoriske læreprocesser.

 

Aarhus Universitet - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Center for Skole og Velfærdsledelse samarbejder med Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), Aarhus Universitet, om både uddannelse, forskning og forskningsansøgninger. Velfærdsledelse i dag handler netop om at forstå og beskrive organisation, ledelse og ydelsen med hjælp fra en række forskellige fagligheder for at undersøge, hvilke muligheder disse kan bidrage med. Velfærdsledere forventes at forstå deres kerneydelse, i uddannelsessektoren eksempelvis læring, som processer, der ikke nødvendigvis kan planlægges og styres med konventionelle ledelsesværktøjer, men som kræver fleksibel organisering og samspil mellem mange forskellige faggrupper. Det er derfor også afgørende at forskningen er organiseret tværfagligt. 

Sammen med Lektor Hanne Knudsen, Professor (MSO) Dorthe Staunæs og Lektor Malou Juelskjær har vi uddannelsen Master i Ledelse af Uddannelsesledelse. Uddannelsen gør ledere af en række forskellige uddannelsesinstitutioner i stand til at analysere egen praksis, dilemmaer og forandringsprocesser - for derigennem at kunne agere som strategiske ledere i et uddannelsessystem, der er præget af forskellige former for styring, beslutningsprocesser, faglige discipliner og rationaler. 

Sammen med forskere fra IUP udvikler vi løbende nye forskningsdagsordener. I 2011 udgav vi i fællesskab antologien: Ledelse af Uddannelse – at lede det potentielle, som introducerede begrebet potentialitetsledelse. Potentialitetsledelse er en ny ledelsesform opstået ud af de udfordringer, som velfærdsledere møder i dag. 

Med jævne mellemrum producerer partnerskabet fælles forskningsansøgninger med henblik på at skabe tværdisciplinær forskning i specifikke temaer og empiriske nedslag. 

 

Eksempler på fælles artikler:

Hanne Knudsen; Niels Åkerstrøm Andersen / Playful Hyper Responsibility: Toward a Dislocation of Parents' Responsibility?
Journal of Education Policy, 5.2013

Justine Grønbæk Pors & Dorthe Staunæs / Hvordan føles det at tabe i OECD?
Kronik i Dagbladet Information, 23.6.2011

Dorthe Staunæs; Malou Juelskjær; Hanne Knudsen; Justine Grønbæk Pors / Når det potentielle bliver det der ledes på,
Tidsskriftartikel i Skolen i Morgen, Vol. 14, Nr. 6, 2011, s. 2-3 

Ratner, Helene; Bojesen, Anders; Bramming, Pia (2012) Lean City and Invisible Organizations: Transformations of Corporate Space. in Culture and Organization. Status: Accepted. P. 1-22, currently accessible as IFirst publication

Malou Juelskjær; Dorthe Staunæs; Helene Ratner / The Return of the Freudian Couch: Managing Affectivity through Technologies of Comfort.
In: International Journal of Qualitative Studies in Education, Vol. 26, No. 9, 2013, p. 1132-1152

Niels Åkerstrøm Andersen & Hanne Knudsen / Danskerne drukner i ansvar
Artikel i Kristeligt Dagblad 26.07.2013