Eliteforsk rejsestipendiat 2020

Abstract:

Gæsteforsker Berkeley Law, som er i gang med sin ph.d. om erstatning. Min afhandling vil bidrage til erstatningsberegningen inden for immaterialretten (IP). Jeg undersøger, hvilke typer bevis og argument, der påvirker – og ikke bør påvirke europæiske domstole, når de anvender en kontrafaktisk analyse og afgør, hvad der ville være sket, hvis der ikke var sket en krænkelse, eller hvis der ikke var nedlagt ulovligt forbud. For retten, som anvender en kontrafaktisk analyse, eksisterer der en spænding mellem faktuel og teoretisk information. Faktiske oplysninger fortæller os, hvad der skete under specifikke omstændigheder, f.eks. krænkerens indtægter i krænkelsesperioden. Teoretisk information fortæller os, hvad der teoretisk vil ske under bestemte omstændigheder, for eksempel hvis en konkurrent går ind på et monopolmarked, bør priserne falde. Faktiske oplysninger kan ofte dokumenteres med stor sikkerhed, men de kan ikke sige, hvad der ville være sket i et kontrafaktisk scenarie. For at gøre dette, er der behov for teoretisk information. Men det er vanskeligt at bevise resultaterne af teoretisk information og ræsonnementer med samme grad af sikkerhed som faktuel information. For bedre at forstå, hvordan domstole bruger kontrafaktiske analyser, er det vigtigt at forstå, hvordan de tackler teori og fakta. Jeg vil undersøge dette spørgsmål i forhold til europæiske (især danske) domstole og besvare tre spørgsmål:1. Hvilke typer bevis og argument er tungtvejende i domstolenes kontrafaktiske analyser, og hvorfor?2. Hvordan kan den juridiske tilgang sammenlignes med en strengt økonomisk tilgang?3. Baseret på spørgsmål 1 og 2, kan vi skabe normative forslag til en ny tilgang til kontrafaktiske analyser?