Crowd forudsigelser fra frontlinjen: Et proaktivt beslutningsværktøj for dynamisk strategisk ledelse
Abstract:
Formålet med projektet er at anvende nye crowd forudsigelsesværktøjer i danske erhvervsvirksomheder, der kan hjælpe ledelsen med at skabe et bedre grundlag for at tage mere proaktive beslutninger i og omkring foranderlige globale markeder. Projektet vil anvende ’prediction crowdsourcing software’ til at teste og validere crowd forudsigelser som metode til at identificere og forudsige virksomhedsspecifikke trusler og muligheder baseret på informationer indsamlet direkte blandt virksomhedernes medarbejdere i forskellige operationelle forretningsenheder i fronten. De opdaterede informationer kan fungere som et tidligt varslingssystem med detaljeret indsigt, der kan underbygge proaktive beslutninger om nødvendige operationelle justeringer og nye markedsinitiativer, der kan udnytte identificerede forretningsmuligheder. Medarbejdere der opererer i fronten er f.eks. engagerede i produktion, distribution, marketing, salg, service og lignende funktioner, hvor de har direkte kontakt med væsentlige interessenter og derfor observerer ændringerne i virksomhedens omgivelser dag for dag.
Type:
Private (National)
Bevillingsgiver:
Industriens Fond
Institut:
Institut for International Økonomi, Politik og Business
Samarbejdspartnere:
LEGO Systems A/S
Status:
Afsluttet
Startdato:
01-07-2017
Slutdato:
01-03-2021