Ny prodekan for forskning skal styrke arbejdet med ekstern finansiering

Fotograf: Claus Bjørn Larsen
Hvad bliver din vigtigste opgave som ny prodekan for forskning på CBS?
Mit hovedfokus er på den eksterne finansiering af forskning. Stærkere forskningsansøgninger kan føre til flere bevillinger og dermed mulighed for at løse flere forskningsopgaver - både til gavn for forskningen og samfundet generelt. Her har jeg en opgave, der går ud på at have tæt kontakt til private og offentlige fonde og virksomheder. Vi skal løbende diskutere deres strategier, og hvordan de kan udmøntes, så forskningen får en stærk placering. I dag er forskningsdimensionen ikke altid det centrale for bevillingsgivere. Deres interesse er ofte at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Min opgave er at fremhæve, at det kræver dybdegående og forskningsbaseret viden at lykkes med det. Jeg ser derfor ikke et modsætningsforhold mellem høj forskningskvalitet og stor relevans for praksis, det være sig i virksomheder, organisationer og samfundet som helhed.

Hvordan vil du helt konkret gå til værks?
Internt bliver min første opgave at sætte mig ind i landskabet på CBS. Et væsentligt mål er at styrke de interne review-processer på ansøgninger bredt på CBS. Eksternt skal jeg have et overblik over vores nuværende kontakt til fonde – både nationalt og i regi af EU. Det er klart, at det er særlig vigtigt at være i dialog med de fonde og virksomheder, som vi p.t. og gennem en årrække har modtaget bevillinger fra, men der kan også være nye parter, som vi skal etablere kontakt til. Samtidig er en vigtig opgave at finde ud af, hvordan de meget forskellige bevillingsgivere opfatter kvalitet og om nødvendigt at være med til at kvalificere den opfattelse. Det er fx vigtigt at få kommunikeret, hvorfor forskning tager tid – også længere tid end man ved første øjekast synes er oplagt.
 
Du har siddet i Rådet for Samfund og Erhverv (FSE) ved  Danmarks Frie Forskningsfond i fire år. Hvad lærer man af ’at sidde på den anden side af skrivebordet’?
Først og fremmest har jeg erfaret, hvor vigtig selve formidlingen af forskningsideen er. Jeg har siddet med 11 andre FSE-medlemmer fra de samfundsfaglige discipliner og vurderet hundredvis af ansøgninger. Den gode idé og det tydelige og stærke forskningsdesign står rigtig stærkt. Det er helt afgørende, at ansøgningen skal give mening for en bredere kreds end ens eget fagområde. Jeg plejer at sige til sociologer, at de skal få en økonom til at kigge deres ansøgning igennem - og omvendt. Det vil give et indtryk af deres egne begrænsninger. Faggrupper tænker forskelligt, og hvis projektet er for indforstået, giver det ofte heller ikke mening hos en fondsbestyrelse.
 
Hvordan kan fonde og virksomheder bruge dig?
Præcis hvordan kontaktfladen skal være, er vi ved at finde ud af. Men jeg håber, at jeg i samarbejde med CBS’ forskere kan være med til at udpege nye og vigtige forskningsområder for fondene og virksomhederne, som de ikke selv umiddelbart havde i tankerne. 

Hvad er styrken ved CBS’ forskning?
Sammenlignet med andre business schools ser jeg styrken ved CBS som bredden i vores perspektiver på erhvervslivet og på private og offentlige organisationer. Den bredde flugter med den danske dannelsestradition, hvor man tænker uddannelse bredere end blot at løse mere tekniske, velafgrænsede problemstillinger. Løsninger på samfundets problemer bliver nogle andre på et sted, hvor der er en større fagpalet, end der er på klassiske business schools. Med vores samlede blik fra forskellige fagtraditioner er vi måske bedre end mange andre til at lykkes med at formulere forskningsspørgsmål, der bryder med en gængs opfattelse af et felt. Et eksempel er vores Business in Society-platforme, hvor vi samler forskere på tværs af discipliner.
 
Hvad betyder ekstern finansiering af forskning for vores 20.000+ studerende?
Det er vigtigt for mig at nævne, at ekstern finansiering har et dobbeltspor. Udover at flere eksterne midler giver mulighed for at løse flere forskningsopgaver inden for vores prioriteringer og strategi, vil øgede bevillinger samtidig styrke kvaliteten af vores uddannelser og dermed de kandidater, vi leverer til samfundet. Vores kandidater bliver dygtigere i takt med, at vores forskere bliver dygtigere. Når en forsker fx får bevillinger til at studere finansielle kriser, smitter det af på undervisningen. Forskeren vil bringe den nyeste litteratur og nye ideer og analyser med ind i undervisningen. Det er én af fordelene ved at hyre et universitet til en forskningsopgave. 

For flere oplysninger, kontakt:
Prodekan for forskning og professor MSO Nanna Mik-Meyer