CBS sikrer sig fem år mere med den eftertragtede AMBA-akkreditering

The Association of MBAs (AMBA) har akkrediteret CBS for yderligere fem år. Den internationalt anerkendte blåstempling kommer efter en omhyggelig vurdering, der involverer både videnskabelige og administrative medarbejdere samt studerende og alumner.

05/15/2023

Hvert femte år skal CBS vurderes af The Association of MBAs for at sikre sig forlængelse af den eftertragtede AMBA-akkreditering. Både videnskabelige og administrative medarbejdere, studerende og alumner deltager i processen, og akkrediteringen betyder, at CBS leverer det højeste niveau af kvalitet og ekspertise på MBA-området.

"Efter en meget grundig vurdering er vi glade for at kunne fortælle, at AMBA endnu engang har tildelt os sin akkreditering, der er et symbol på den allerhøjeste kvalitet inden for MBA-uddannelserne," siger Poul Hedegaard, direktør for MBA-programmerne på CBS.

"Vi udskiller os klart som universitet og adskiller os fra vores internationale konkurrenter ved at opretholde vores Triple Crown, som er akkrediteringer fra både AMBA, EQUIS og AACSB," tilføjer han.

AMBA-rapporten roste alle CBS’ MBA-uddannelser, og især den imponerende personlige læringsoplevelse, man får som studerende. CBS forstår at tilrettelægge MBA-uddannelserne, så virksomhedserfaringer hos de studerende på Blue MBA og EMBA inddrages, hvilket øger den personlige oplevelse og er til gavn for alle parter. Derudover opleves CBS som international og missionsdrevet. Akkrediteringsinstitutionen bemærker også, at CBS' forskning fortsat er af fremragende kvalitet med en imponerende andel af publikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter. Derudover betragtes CBS' strategiske fokus på at give alle dimittender Nordic Nine-kompetencer som en interessant platform for udviklingen af et særligt spændende tilbud på markedet for MBA-uddannelser.

"Det er noget af en præstation at modtage en ubetinget femårig genakkreditering og en anerkendelse af alt det hårde arbejde, som medarbejderne lægger i udviklingen af vores MBA-programmer", siger uddannelsesdekan Anna Thomasson og tilføjer:

"Med den fornyede AMBA-akkreditering fortsætter vi med at opretholde vores Triple Crown-akkreditering, hvilket vidner om meget høj kvalitet."

Læs mere om CBS’ MBA programmes

Læs mere om  about Nordic Nine

Link til AMBA’s hjemmeside AMBA website

 

The page was last edited by: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 01/25/2024