Department of Business Humanities and Law

"Den røde tråd"

Kurt Jacobsen udgiver bog i Rusland

09/16/2006

Fredag 8. september 2006 udkom professor og leder af Center for Virksomhedshistorie Kurt Jacobsens bog ”Den røde tråd gennem lande og epoker – Fra Maria Fjodorovna til bolsjevikkerne”, på det russiske forlag Muavei.

Den omhandler Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs spil på den internationale politiske arena under den russiske revolution 1917 og den efterfølgende borgerkrig, inden Selskabet, som den første udenlandske virksomhed, i juli 1921 indgik en koncessionsaftale med den nye sovjetmagt – underskrevet af Vladimir Lenin personligt.

Bogen blev præsenteret ved en forelæsning og efterfølgende reception på Moskvas Statslige Universitet for Internationale Relationer, MGIMO,der hører under Ruslands Udenrigsministerium. Fra officiel dansk side deltog den danske ambassadør i Moskva, Per Carlsen.

 

Udgivelsen er støttet økonomisk af GN Store Nord Fonden.

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013