Per H. Hansen modtager prestigefyldt amerikansk pris

Newcomen Article Price for bedste artikel i 2007

04/12/2008

Professor Per H. Hansen fra Center for Virksomhedshistorie på LPF er blevet tildelt den prestigefyldte amerikanske Newcomen Article Prize for den bedste artikel i 2007 den amerikanske journal, Enterprise and Society. Prisen gives for artiklen ”Organizational Culture and Organizational Change: The Transformation of Savings Banks in Denmark, 1965-1990”, der blev trykt i tidsskriftets december-nummer 2007.

Prisen sponsoreres af fonden, The Newcomen Society, der blev oprettet i 1923 for at støtte “the study and recognition of achievement in American Business”. Prisen overrækkes ved en banquet lørdag aften 12. april på the Business History Conference’s Annual Meeting i Sacramente, Californien.

Fortællinger kan stå i vejen

Professor Per Hansen fortæller om artiklen:

- Principielt handler artiklen om, at historiske fortællinger faktisk påvirker organisationers muligheder for at gennemføre strategiske forandringer. Fortællingerne kan både være en ressource og en begrænsning i organisationen, siger Per Hansen og uddyber:

- Fortællinger fastlåser folks forståelse af sig selv og den organisation, de virker i, og når eksterne forandringer presser organisationerne, og der bliver behov for nye strategier, kan fortællingerne stå i vejen. Det betyder, at historiske fortællinger er afgørende for organisationskulturen i en virksomhed og i andre organisationer. Derfor er det vigtigt for virksomheder og ledere at kende og forstå virksomhedens dominerende fortællinger – ikke mindst når der er behov for strategiske og organisatoriske forandringer.

 

Titlen på Per Hansens prisbelønnede artikel er ”Organizational Culture and Organizational Chance: The Transformation of Savings Banks in Danmark, 1965-1990”.

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013