Department of Business Humanities and Law

En ny dagsorden for ledelse?

Call for abstracts

06/13/2006

Det danske Ledelsesakademi inviterer til konference

Det danske Ledelsesakademi afholder sin første konference den 11. - 12. december 2006 i København, hvor vi inviterer danske forskere og praktikere til at stille skarpt på udviklingen i forskningen inden for ledelsesområdet, udveksle erfaringer og forskningsresultater samt sætte nye dagsordener til inspiration for fremtidig forskning og erhvervsliv. Titlen for konferencen er: En ny dagsorden for ledelse?

Konferencen udfordrer eksisterende ledelsepraksis med spørgsmål som, hvor strategiledelse bevæger sig hen, hvad innovationsledelse i praksis indebærer og om hvordan globaliseringen udfordrer netværksledelsen.

Konferencen tager udgangspunkt i keynotes og forsknings- og erfaringsbaserede papers, som vil blive diskuteret i workshops.

Alle interesserede kan sende et abstract til Kathrine Høeg på kah.lpf@cbs.dk senest d. 31. juli 2006. Se vedhæftede call for abstracts.

 

Formålet med Det Danske Ledelsesakademi er at fremme og styrke ledelse som disciplin i et dansk og internationalt perspektiv gennem at stimulere forskning, undervisning og praksis om ledelse samt at fremme formidlingen af viden inden for ledelsesområdet. Selvom udviklingen blandt danske forskere går i retning af deltagelse i flere internationale konferencer og international publicering, ser gruppen bag Det Danske Ledelsesakademi også et behov for en fortsat dialog på dansk grund mellem danske forskere, der har fokus på ledelse og organisation.

 

Sekretariatet for Det Danske Ledelsesakademi er placeret på Copenhagen Business School og består af professor Flemming Poulfelt og projekt koordinator Kathrine Høeg. Organisationen består derudover af professor Poul Rind Christensen og professor John P. Ulhøi, Handelshøjskolen i Århus, professor Mette Mønsted og professor Henrik Holt Larsen, Copenhagen Business School og Direktør Jan Bendix, Bendix A/S.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har bidraget med økonomisk støtte til etableringen af Det Danske Ledelsesakademi. Nærmere om konferencen og Det Danske Ledelsesakademi følger på www.det-danske-ledelsesakademi.dk.

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013