Byrødder får lektion i erhvervslivets ABC

Steen Thomsen: "Offentlige virksomheder forventes at agere på private vilkår"

11/05/2013

Uddannelse og eksterne bestyrelsesmedlemmer skal sikre bedre udvikling i offentlige selskaber. En ekspertgruppe med kommer nu med anbefalinger til god selskabsledelse.

Lokalpolitikere skal erkende, at de ikke er erhvervsledere, men ejere af de kommunale selskaber. Sådan lyder det fra eksperter og selskabernes brancheorganisationer oven på, at Politiken i en artikelserie har sat fokus på byrådspolitikeres sidehverv.
»Det forventes i stigende grad, at de offentlige virksomheder skal agere på private vilkår. Det betyder, at det er mere naturligt at se sig om i forhold til, hvordan bestyrelsen skal være sammensat, og om medlemmerne er kompetente nok. Der er ingen tvivl om, at bestyrelserne får nogle flere professionelle medlemmer, de uddanner sig noget mere og kommer til at agere mere professionelt som bestyrelse«, siger Steen Thomsen, professor i selskabsledelse ved CBS , Handelshøjskolen i København .

Traditionelt har lokalpolitikerne indsat sig selv i de kommunale selskabers bestyrelse for at have demokratisk snor i de milliarder af offentlige kroner, som selskaberne forvalter. Om det blev det ene eller andet byrådsmedlem, afhang af partiernes armlægninger på valgnatten, og der har været et meget begrænset fokus på den enkeltes kompetencer.

Læs den fulde artikel i "Politiken" den 3.  november  2013, 1. sektion, side 4

The page was last edited by: Department of International Economics and Management // 12/17/2017