FAQ in Danish

På denne side har vi samlet de mest hyppige spørgsmål og svar til undersøgelsen. Hvis du har spørgsmål, der ikke er besvaret her, er du velkommen til at skrive til os på triple-I@cbs.dk

Forskning

Hvad er meningen med denne undersøgelse?
Undersøgelsen udføres indenfor rammerne af et større forskningsprojekt “Triple-I-Research: Investments, Incentives and the Impact of Danish Research.” Projektet analyserer de incitamenter og begrænsninger, man kan stå overfor som forsker og undersøger effekter af forskningsaktiviteter over en bred kam. Projektet ser blandt andet på betydningen af finansieringen af forskningen, samspillet med virksomheder, og forskeres familie- og karrieremæssige forhold. Det involverer en lang række forskellige datakilder og spørgeskemaundersøgelsen er nødvendig for at indsamle information som ikke findes i andre datakilder.
Hvem finansierer undersøgelsen?
Undersøgelsen er en del af et projekt støttet af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Jeg har ikke meget kontakt til erhvervslivet og jeg søger ikke jævnligt om
ekstern finansiering,vil I så stadig gerne bede mig gennemføre undersøgelsen?

Ja, vi vil gerne have dine svar. For at få en retvisende og robust statistisk analyse er det ekstremt vigtigt at vi har information for mange forskellige grupper af forskere.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen?
Venligst kontakt projektteamet på email: triple-I@cbs.dk
Hvor kan jeg se resultatet af undersøgelsen?
Venligst angiv i spørgeskemaet om du ønsker at få tilsendt information om undersøgelsens resultater.
Hvem forventes at deltage i undersøgelsen?
Vi beder venligst alle personer i forskerstillinger med tilknytning til danske universiteter om at deltage i undersøgelsen.
Hvorfor spørger I om mit syn på en specifik privat bevillingsgiver?
Vi søger ny viden om effekten af forskellige slags ekstern forskningsfinansiering. Vi undersøger især hvordan – fra den enkelte forskers synspunkt – at finansiering fra offentlige kilder, fx Danmarks Frie Forskningsfond, spiller sammen med finansiering fra private fonde. Vi er derfor meget interesserede i at få dine synspunkter og erfaringer med en bevillingsgiver, du kender til. Vores forskningsmæssige interesse ligger i de GENERELLE sammenhænge og afvejninger som kommer frem i denne undersøgelse. Vi vil IKKE offentliggøre resultater for enkelte private bevillingsgivere. Dine personlige synspunkter vil IKKE blive videregivet til nogen tredjepart, heller ikke til private eller offentlige bevillingsgivere.

Procedure

Hvem udfører undersøgelsen?
Undersøgelsen udføres af en forskergruppe baseret på Copenhagen Business School (projektets hjemmeside). Rapporteringen af undersøgelsens resultater vil blive gennemført af forskergruppen i samarbejde med Tænketanken DEA (link: https://dea.nu/taenketanken-dea).
Hvad skal de indsamlede data bruges til?
Vi vil bruge data med henblik på at publicere forskning indenfor ledelse og økonomi. Vi vil også publicere rapporter henvendt til politikere og embedsmænd og til medierne. Enhver offentliggørelse vil kun vise aggregerede informationer og vil ikke vise nogen form for information der kan henføres til enkeltpersoner.
Er der en frist for at afgive mine svar?
Svarfristen er den 27. oktober 2017. Det er vigtigt for os at have en frist, idet vi først kan begynde at analysere data når vi har svar fra alle, der ønsker at besvare undersøgelsen.
Behøver jeg at svare på alle spørgsmål?
Vi vil naturligvis sætte stor pris på at du svarer på alle spørgsmål, da det vil forbedre den statistiske sikkerhed. Men hvis du ikke ønsker at svare på et specifikt spørgsmål er du velkommen til at springe det over. Men vi ser meget gerne at du fortsætter med at besvare resten af spørgeskemaet.
Kan jeg udfylde en del af skemaet og gå tilbage til det på et senere tidspunkt?
Ja, det kan du. Når du lukker systemet vil det automatisk gemme dine svar og du kan fortsætte, hvor du slap når du åbner systemet igen (gennem dit personlige link).

Data fortrolighed og sikkerhed

Bliver mine svar offentliggjort?
Dine individuelle svar vil aldrig blive offentliggjort eller på anden måde kendt af nogen udenfor projektgruppen. Kun aggregerede statistiske resultater fra undersøgelsen bliver offentliggjort, uden at noget enkeltindivid vil kunne identificeres.
Opbevares data på en sikker måde?
Undersøgelsen udføres på en on-line platform som hedder Survey Xact og er baseret i Danmark. Når data er indsamlet vil de blive anonymiseret og opbevaret sikkert på Copenhagen Business School og på CBS’ sikrede servere hos Danmarks Statistik.
Hvem vil få adgang til mine svar?
Kun projektgruppen. Se hvem der er en del af projektgruppen på hjemmesiden.
Hvordan bliver mine svar brugt?
Dine svar vil blive inkluderet i en samlet projektdatabase på en sikret CBS server hos Danmarks Statistik. De vil blive kombineret med informationer som er relevante i forhold til de spørgsmål der undersøges i “Triple-I-Research” projektet, herunder oplysninger om beskæftigelse, patenter og familie-relateret information.
Kan ledelsen og administrationen på mit universitet få adgang til mine svar?
Universitetsledelse og administrativt personale vil ikke få adgang til individuelle svar fra undersøgelsen.

 

The page was last edited by: Department of Strategy and Innovation // 02/09/2024