Det sker på CBS i januar

Nyheder

Mød danske og internationale sværvægtere diskutere bæredygtighed med Roskilde Festival som udgangspunkt og få et indblik i de nyeste teknologier inden for oversættelser, som fremover vil lette sprogbarrierer for globale virksomheder. Det er arrangementer CBS står bag i januar.

02/01/2014

Internationale sværvægtere giver Roskilde Festival input om bæredygtighed
Roskilde Festival skal fortsat være båret af bæredygtige forretningsmodeller. Men hvilke, vil et stærkt hold af danske og internationale eksperter diskutere på en konference, som CBS og Dansk Industri står bag. Blandt talerne er blandt andre professor Cass Sunstein fra Harvard University, CEO Markus Kerber fra den tyske erhvervsorganisation BDI, miljøminster Ida Auken og affaldsforsker fra CBS Jesper Clement.


Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
20. januar 2014 klokken 09:00 til 14:00
Industriens Hus, Vesterbrogade 1, 1620 København V


Danske Spil om aggressiv IT-strategi
Fra at være en støvet, traditionel organisation har Dansk Spil forvandlet sig til at være komplet digitaliseret. Den rejse har CIO for Dansk Spil, Søren Kofoed Weeke, været med på. Han vil fortælle om IT’s rolle i at facilitere forandringen gennem en aggressiv salgsstrategi.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
7. januar 2014 klokken 08:00 til 10:00
Copenhagen Business School, Howitzvej 60 4th, 2000 Frederiksberg

 

Den nyeste viden om computeren som oversætter
Sprog kan være en stor barriere for de mange virksomheder, der navigerer i en global verden i dag. Men nye teknologier inden for oversættelse er i hastig udvikling – blandt andet computeren som oversætter. På konferencen ”Translation in transition: between cognition, computing and technology” vil den nyeste viden inden forskning i oversættelse blive præsenteret.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
30. -31. januar 2014 klokken 08:00 til 18:00 begge dage
Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

 

Kundernes opfattelse af e-handel
Hvad virker, når netbutikker skal i kontakt med deres kunder? Det har to forskere fra CBS adjunkt Mogens Bjerre og Per Østergaard undersøgt. Med udgangspunkt i to netbutikker vil forskerne fremlægge de nye resultater, som viser hvordan netbutikkernes markedsføringsindsats spiller sammen med kundernes oplevelse af markedsføringen. 

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
22. januar 2014 klokken 12:30 til 16:30
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, lokale SPs 05, 2000 Frederiksberg

Sidst opdateret: Communications // 20/07/2018