Krige og kriser har historisk og aktuelt trukket på skattepolitikken

Skattelovgivningen er ofte blevet kritiseret for at være for uoverskuelig. Men det er prisen, man må betale, hvis man vil bruge skatteretten til at fremme andre formål end blot opkrævning af penge. Det sker f.eks., når politikerne under en krise, som den aktuelle, forsøger at hjælpe privatpersoner og virksomheder til gavn for den samlede danske økonomi, skriver Jane Bolander, professor i skatteret og studieleder på Master i Skat.

 
03/12/2020

 

Jane Bolander

Historisk set blev skatter indført for at finansiere krige. Skatterne var midlertidige og blev ophævet igen, når krigen var ovre. Senere blev skatterne permanente og er også blevet forøget betragteligt til et omfang, hvor det i dag er helt utænkeligt, at vi ikke skulle betale skat. Helt basalt tjener skatterne som indtægtskilder til udgifter i velfærdssamfundet, og derudover er skatter også et enormt godt reguleringsværktøj. Det er netop sådan, de bliver brugt under den aktuelle krise, som har medført en lavere aktivitet i samfundet, og hvor bl.a. virksomheder oplever et tab i indtjening. 

Under coronakrisen har vi set flere eksempler på, hvordan staten forsøger at give borgerne flere penge mellem hænderne for at sætte gang i økonomien. Udbetaling af feriepenge er et eksempel herpå, hvor der så også følger en diskussion om, hvorvidt man skal ændre på regler for beskatning af feriepengene. Tilsvarende er beløbet for, hvad man må tjene på sommerhusudlejning, før der skal betales skat, forhøjet for at motivere flere til at udleje deres hus. Det vil forhåbentlig føre til, at flere turister lægger penge rundt i landet og derved understøtter økonomien i de feriebyer, der er hårdt ramt. 

Politikerne har også haft et ønske om at lette virksomhedernes likviditet ved at lade dem beholde flere penge for at kunne betale deres regninger under krisen. Det har man gjort ved at udskyde frister for, hvornår virksomheder skal betale skat og moms. Der skal afregnes skatter, afgifter og moms på alle aktiviteter, og det er der fastlagt helt bestemte afregningstidspunkter for. Staten kan så vælge at udskyde afregningerne. Virksomhederne skal betale det samme beløb, men de får en højere likviditet i en periode. Udsættelse af betalingerne er et relativt billigt hjælpemiddel, da der stadig skal afregnes samme beløb – bare på et senere tidspunkt.

Godt reguleringsværktøj
Skatteretten er særlig godt som reguleringsværktøj, fordi man med den kan påvirke folks incitament i en bestemt retning. 

En mulighed for at hjælpe trængte dele af det danske samfund er, hvis man skattemæssigt får fradrag for særlige udgifter. Det er samtidig en måde, hvorpå staten kan påvirke samfundet i en bestemt retning, for den særlige skattebegunstigelse tilskynder f.eks. virksomheder til indsatser på lige præcis det område, hvor de via skatten kan spare penge. Hvis der tværtimod lægges skat på noget, afholder man sig fra netop de ting. Typisk foretages reguleringen via reglerne for afskrivninger. Politikerne har tidligere indført forhøjede afskrivninger og endda muligheden for at afskrive på aktiver, man endnu ikke havde fået.

Også under tidligere kriser har politikerne forsøgt økonomisk at hjælpe. Under finanskrisen så vi det med hjælpepakker til bankerne. Det, der sker nu, er, at en langt større del af økonomien skal hjælpes. Og her kan skattepolitikken være bedre egnet. Hvor tilskud og hjælpepakker er bedst, når man kan identificere bestemte grupper, som har et problem, så er skattepolitikken bedre som værktøj i en situation, hvor flere skal hjælpes, og hvor ”flere” er en mere udefinerbar gruppe. Derfor er skattepolitikken et stærkt reguleringsværktøj, når store dele af erhvervslivet skal hjælpes økonomisk eller tilskyndes til at investere. 

Fradrag eller tilskud? 
Når der skal gives økonomisk hjælp, vil det politisk ofte være et valg mellem at give tilskud eller adgang til fradrag. 

Der er både fordele og ulemper forbundet med det. Ofte vil det afføde større administrative byrder at yde tilskud fremfor at give adgang til fradrag. Modtageren vil skulle udarbejde en ansøgning med nødvendig dokumentation. I det offentlige skal der etableres et system, som skal behandle ansøgningerne og sikre, at pengene går det rigtige sted hen. Tilskud vil dog typisk være at foretrække hos modtageren, da et fradrag kun har en værdi, hvis der er indkomst at modregne fradraget i, og netop i en økonomisk krisesituation vil virksomhederne oftest ikke have tilstrækkelig med indkomst til at kunne udnytte fradragsmuligheden. Det vil tit være mere forudsigeligt for det offentlige, hvor meget en økonomisk håndsrækning koster, såfremt der gives tilskud frem for at give adgang til fradrag.

Skatterettens begrænsninger
En meget stor del af dansk økonomi hænger sammen med eksporten til andre lande, og Danmark har kun mulighed for skattepolitisk at regulere på egne forhold. En begrænsning ved skatteretten er derfor, at den primært giver mulighed for at løse indenlandske problemer. 

Udfordringen ved at bruge skatteretten som værktøj bl.a. under kriser er desuden, at skattelovgivningen efterhånden er blevet omfattende og uoverskuelig, når den skal pleje alle mulige hensyn. Men det er prisen, man må betale, hvis man vil bruge skatteretten til at fremme andre formål end blot opkrævning af penge.  Man kan ikke kræve, at skatteretten på den ene side skal løse mange af samfundets problemer, og samtidig kræve at skattelovgivningen skal være enkel. 

 

Fakta
Jane Bolander har siden 2011 været professor ved CBS LAW med speciale i skatteret i relation til både erhvervsliv og private forhold. Hun er studieleder på Master i Skat. Hun er uddannet cand.jur. og afleverede sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet i 1999 – emnet var ”Skat ved gældseftergivelse”. 

Hun er formand for Skatterådet og desuden medlem af en række skattefaglige sammenslutninger i ind- og udland, ligesom hun sidder i redaktionen for det skatteretlige tidsskrift SR-Skat.

Sidst opdateret: Master i Skat // 07/12/2020