Studieledelsesklummen: Tilliden til den offentlige sektor

Årets sidste studieledelseklumme sætter fokus på krisehåndtering, kontrol og tilliden til den offentlige sektor.

 
14/12/2018

Tillid til den offentlige sektor? Snyd, grådighed eller organisationernes forfald?


Dette efterår har den offentlige sektor været genstand for stor bevågenhed i medierne. Forårets afslutning med Folkemødet på Bornholm og Ledelseskommissionens anbefaling er allerede langt væk i erindringen. Dette efterår har budt på mange sager i pressen om mulig snyd, uregelmæssigheder og bedrag i både den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor er en tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen sigtet for databedrag af særlig grov beskaffenhed, i folkemunde svindel for 111 millioner kr. Som om dette ikke var nok, kom der også meldinger om en ny  bedragerisag i Socialstyrelsen, og disse meldinger kommer efter, at medierne i det meste af efteråret har skrevet om svindel med udbytteskat fra fem europæiske landes skattemyndigheder, inklusiv Danmark, for 410 milliarder kr. For at toppe disse sager kom også banksektorens mulige hvidvaskskandaler for 1150 milliarder kr. Det er alt sammen svimlende beløb, der er svære at forstå for almindelige, offentlige ledere.

Man kunne spørge: Er Danmark, som er det mindst korrupte land i verden målt på diverse ”rankings”, ved at sælge ud af arvesølvet? Er vi på vej ned i korruptionsafgrunden, sammen med det meste af resten af verden, i en tilstand hvor korruption, grådighed og moralsk forfald er reglen frem for undtagelsen?  Nej, det tror jeg ikke. Danmark er stadig et samfund, der har en stor og velfungerende offentlig sektor, der grundlæggende bygger på tillid. Vi har tillid til hinanden, til sundheds- og plejepersonalet, til politiet og til undervisere, men disse sager kommer til at få betydning for vores fortsatte tillid til hinanden. Ikke mindst i forhold til, hvordan vi vælger at rydde op og reorganisere efter disse kriser.

At lede efter kriser handler om, hvordan læring skabes i organisationer. Litteraturen om kriser i organisationer fortæller, at der er forskellige veje at gå. En vej er at indføre mere kontrol; kontrol med udbetalinger, med systemerne og med menneskers interaktion. Ikke fordi kontrollen i sig selv er garant for, at nye typer af snyd ikke kan ske igen, men fordi den legitimerer en fælles, ritualiseret afstandstagen til svindel og uregelmæssigheder. Det skaber legitimitet og viser handlekraft, men sikrer ikke, at svindlen ikke kan ske igen på nye måder, og det sikrer ikke, at tilliden til de ansattes og den offentlig leders kodeks for god og ansvarlig ledelse styrkes. Hvordan skal man håndtere en krise i en offentlig organisation som offentlig leder? Hvad organisationen kan lære af kriserne, er en opgave, der måske er bredere end risikovurdering, risikoledelse og kommunikation, selvom disse også er relevante. Krise-reorganisering er måske en ny normal tilstand i offentlige organisationer?

Når skandaler rammer den offentlige sektor, bliver alle offentlige lederes legitimitet sat under pres – tilliden kommer ikke af sig selv, den skal lederne arbejde for at fremme. Det er ikke nok at hænge plakater op på væggene om god opførsel, ledelsen skal ind i væggene, se, fornemme og forstå det, der foregår inden for og rundt om organisationerne. Når skandaler rammer den offentlige sektor, kræves ledere, som kan stoppe op og reflektere over svære beslutninger, over hvilke veje man kan gå eller ikke skal gå for at skabe ny organisering. Ledere som ikke går i panik og skaber hurtige, lette løsninger, der udadtil viser handlekraft, men ikke løser de grundlæggende problemer. Refleksion handler om at analysere problemstillingerne og udbygge handlemuligheder, og det er vigtigt, at offentlige organisationer lærer af deres fejl, lærer at blive bedre til at organisere, til at undgå skandaler og til at sikre tilliden. Tilliden er stadig en af grundpillerne i god offentlig ledelse i Danmark.

Glædelig jul og godt nytår fra Studieledelsen og MPG
 

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 08/10/2019