Studieledelsesklummen

Rejsebrev fra Boston og Harvard University: Hvad er forståelsen af eliten? Studieleder på MPG Anne Reff Pedersen er dette efterår visiting fellow ved Weatherhead, Harvard University.

 
31/10/2017

Kære alle

Jeg har fået det privilegium at være inviteret til at arbejde et semester på Harvards universitet. Så ud over at være studieleder og følge med i MPG oplever jeg også, hvordan det er at være og arbejde på et af verdens mest berømte elite-universiteter.

Der er i Boston efterårsstorme og mange ligheder med Danmarks efterår, men himlen er dog oftere blå end i Danmark, og man kan stadig på gode dage spise frokost ude i det grønne, gule og røde efterår.

I lørdags var min datter og jeg på bytur i Boston downtown, og vi stødte ind i den årlige Halloween-parade for udklædte hunde og deres ejere. Vi mødte både superhelte-hunde, sushi-hunde og ikke mindst hotdog-udklædte hunde og ejere. Det mindede os om, at der på trods af mange ligheder også er store forskelle mellem ”bostonians” og danskere. De er lidt mere skøre herovre, og det er dejligt at opleve.

Harvards elite overrasker

Det er dog en anden forskel, jeg vil skrive om. Klummen handler om, hvad, jeg troede, var eliten. Som en helt almindelig dansk forsker forventede jeg, at Harvard var fyldt med velklædte, betydningsfulde samt overvejende hvide og mandlige studerende og forskere, der studerede ”law, business, medicine”. Derfor var det en mærkelig historie, der ramte mig, da jeg på min første arbejdsdag kom ind på Harvards arbejdsnet. Her var der to historier om en forsker og en studerende, der havde gjort det særlig godt i løbet af ugen: Den studerende havde fået tilbudt en rolle på Broadway og var en kvindelig sort skuespillerstuderende, og forskeren var en ældre kvinde, der havde fået en bevilling til at studere og bevare en særlig træsort. ”Hvad?” tænkte jeg: ”Er det Harvards elite?”.

Jeg er siden blevet overrasket over de passionerede Harvard-professorer, der ikke ligner dem fra film, men alle os andre. De forsker nemlig i de mærkeligste ting. Det slår mig gang på gang, at forskningen på dette eliteuniversitet er kendetegnet ved en meget større mangfoldighed, tværfaglighed og bredde end den forskning, vi kan få penge til i Danmark.

Som dansker gør vi ofte lidt grin med den amerikanske politiske korrekthed, som også gennemsyrer deres eliteforståelse, men det er også det, som gør Harvard til et så dejligt sted at arbejde. Min mand mente ikke, jeg kunne gå på arbejde med gummisko på, men det kan man godt her, for der er både plads til de høje hæle og de fodformede sko. Det er så befriende og så spændende at opleve, hvordan de ikke forventer lighed og konformitet. De studerende går med støvler og bare ben, og man kan være skaldet og have langt lilla hår på samme tid - også som studerende på Harvard.

Herovre vil man mangfoldighed, de arbejder hårdt på diversitet blandt de studerende, og de har en kvindelig rektor som en naturlighed. Så på mange måder er den amerikanske politiske korrekthed en del af deres eliteforståelse, som er så fjern for den danske eliteforståelse, der ofte lidt karikeret sagt udråbes af institutionerne selv ved at oprette eliteklasser eller elitepriser, hvor begrebet elite ofte ikke defineres eller repræsenterer en meget snæver eliteforståelse.   

Elitens kendetegn

Så hvad kan man konkludere om amerikansk eliteforståelse?

For det første skabes eliten af detaljen eller i overskuddet til at have blik for detaljen, der betyder, at man altid selv kan gøre noget mere, arbejde mere, gøre det bedre. Der er nogle til at skubbe på og hjælpe, når man sidder fast.

For det andet skabes eliten af mangfoldighed, hvor der er plads til genier med skæve idéer, som ikke styres af snæversynethed og konform ledelse, hvor alle skal være ens. 

For det tredje er eliten defineret ved at følge en politisk samfundsmæssig korrekthed, der giver plads til dem eller de problemer, som er undertrykt i samfundet. Melinda Gates, gift med Bill Gates, har for eksempel finansieret en del af efterårets aktiviteter på centret for offentlig ledelse på Harvard, der handler om kvinder og offentlig ledelse. Her tager man fat i problemernes rødder og går så i gang med at diskutere.

Jeg tænker, at mange af disse idéer er nogle, vi kan blive inspireret af på CBS og også arbejde videre med på MPG.  Jeg synes dog også, at der er nogle problemer med denne tilgang. For eksempel at alt bliver meget differentieret, og som forsker i offentlig ledelse vil jeg også gerne tale om andet end offentlig ledelse og kvinder i dette efterår.

Man kan også mærke, at man i stigende grad herovre opgiver, at regeringen, det offentlige eller globale organisationer tager ansvar for de komplekse og globale samfundsproblemer. Man håber i stedet, at private aktører løser problemerne. Så det er måske et område, hvor vi med offentlig ledelse i norden kan inspirere, da vi ikke på samme måde har opgivet, at offentlige aktører kan være med til at løse komplekse globale problemstillinger. Vi har stadig tillid til hinanden. Good governance matters! Lad os bevare og arbejde med det håb herhjemme. Derfor glæder jeg mig også til at komme hjem igen efter jul. Måske ikke med en Halloween-dragt til min hund, men med mange andre gode oplevelser i bagagen.

 

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 01/11/2017