MPG Masterprisen: Der er brug for et nyt syn på forebyggelige indlæggelser

Nyheder

Tre ledere fra henholdsvis et hospital, en kommune og akutberedskabet har sammen skrevet masterprojekt om forebyggelige indlæggelser. De undrede sig over, hvorfor man på tværs af den offentlige sektor fortsat taler om, at for mange ældre indlægges. Gruppens casestudier viser, at forestillingen om antallet af indlæggelser ikke svarer til virkeligheden, og man forsøger at nedbringe antallet, uden at have en fælles forståelse af hvad problemet er, og hvori løsningerne består. Derfor mener MPG’erne, at der blandt andet er brug for tættere netværksbaseret ledelse. For deres projekt har de nu fået MPG Masterprisen vinteren 2020.

 

master
28/02/2020

Marie Baastrup, Jesper Pretch og Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk har sammen skrevet masterprojekt om forebyggelige indlæggelser. Deres projekt beskrives som relevant, systematisk og overraskende, samtidig med at det bidrager til diskursteorien. Derfor har gruppen nu fået MPG Masterprisen. Foto: Privat.

 

Hvad har I undersøgt i jeres masterprojekt?

Vi har undersøgt, hvordan diskursen omkring forebyggelige indlæggelser er konstrueret, og hvilken betydning diskursen har i forhold til indlæggelser af borgere over 65 år i Region Hovedstaden.

Hvorfor valgte I netop det tema?

Forebyggelige indlæggelser bliver beskrevet som et problem i vores ledelsesfelt på tværs af kommune, hospital og akutberedskab, hvor vi hver især er ledere. Vi undrede os over, at det bliver ved med at blive italesat som et problem. I hver vores organisation er der iværksat forskellige tiltag for at imødekomme problematikker omkring indlæggelserne, men tiltagene synes ikke rigtigt at virke, eftersom der bliver ved med at være fokus på forebyggelige indlæggelser og en diskurs om, at de ikke er nedbragt nok.

Hvad kan I konkludere på baggrund af jeres projekt?

Diskursen omkring forebyggelige indlæggelser er domineret af en hospitals- og en økonomisk diskurs. Det tages som en selvfølgelighed hos henholdsvis hospital, kommune og i akutberedskabet, at der er mange forebyggelige indlæggelser. Samtidig mener man i alle organisationerne, at problemet kan løses via ændret organisering, og at løsningerne og problemerne findes i en diskurs, der ikke omhandler et fællesskab men ”dem og os”. Det er samtidig ikke entydigt på tværs af sektorerne, hvad forebyggelige indlæggelser er.

Vi gennemførte 23 patientcasestudier på en akutmodtagelse, som viste, at der ikke var nogen forebyggelige indlæggelser, og vi konkluderede derfor, at præmissen for diskursen om, at der er mange forebyggelige indlæggelser, ikke kan genfindes i virkeligheden. Der sker således en konstruktion af to virkeligheder, en konstrueret og en faktuel virkelighed, som sameksisterer og medfører en udfordring for medarbejderne i de tre organisationer, idet de står i et krydspres mellem forskellige diskurser.

Medarbejderne er grundlæggende loyale over for diskursen fra samfundet og ledelsen om, at der er mange forebyggelige indsatser. Men samtidig er de patienter, der er indlagt, helt relevante at indlægge. Det krydspres er svært at navigere i som medarbejder.

Fundene har implikationer for praksis, ledelse og kvalitet i sundhedsvæsnet. Eksempelvis har det en betydning, at hver vores organisation forsat arbejder på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser, uden at have samme forståelse af hvad problemet er, og hvori løsningerne består. Der skabes således ikke fælles løsninger.

Hvilken betydning kan jeres masterprojekt få for jeres organisationer?

Afhandlingen giver anledning til at diskutere begrebet forebyggelige indlæggelser i de fora, hvor der træffes beslutninger om indsatser på området. Vi har ud fra vores ledelsesfelt mulighed for at handle og bidrage til både en ny meningsskabelse omkring forebyggelige indlæggelser, men også at påvirke diskursen i retning af: rette hjælp i rette tid. Det kræver, at vi ændrer vores måde at tale om forebyggelige indlæggelser på, herunder en fælles enighed om, hvad en forebyggelig indlæggelse er, og hvad der er den rigtige løsning. Der er behov for, at vi indsamler data på en ny måde og arbejder mere struktureret med at opløse ”dem og os-diskursen”. Der er brug for tættere netværksbaseret ledelse.

MPG-uddannelsen udvikler ledere personligt og professionelt. Hvordan har arbejdet med jeres masterprojekt bidraget til den udvikling?

Masterprojektet har gives os en viden og ydmyghed over for de kræfter, der er på spil i diskursen om forebyggelige indlæggelser. Vi er ikke blevet handlingslammede af den viden, vi har fået, til trods for at vi næppe kan reformere området. Projektet har vist os, at det har betydning, at vi som ledere i den offentlig sektor stopper op, undrer os og fordyber os i de problematikker, som ikke umiddelbart er løselige. Det giver ny indsigt og nye handlemuligheder.

Projektet "Forebyggelige indlæggelser – giver det mening?" er skrevet af Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, leder af tværkommunal akutfunktion, Ballerup, Herlev og Furesø Kommune, sammen med Jesper Foverskov Pretsch, risikomanager ved Herlev og Gentofte hospital, og Marie Baastrup, som er enhedschef, Region Hovedstadens Akutberedskab.

 

Vejlederens begrundelse

Professor Sof Thrane har været vejleder på projektet. 

”Jeg indstillede gruppen til MPG Masterprisen, fordi afhandlingen er en kreativ, systematisk og overraskende analyse af et spændende problemfelt. Opgaven udmærker sig ved, at en diskurs, som tages for givet blandt mange aktører i sundhedsvæsenet inklusiv de studerende selv, viser sig at være svær at genfinde i konkrete indlæggelsesforløb. Det er et usædvanligt MPG-projekt, der både er relevant, systematisk, overraskende og samtidig bidrager til teorien.”

Om MPG Masterprisen

Prisen uddeles ved hver dimission på baggrund af indstillinger fra vejlederne af masterprojekter. Det er studieledelsen og en repræsentant fra MPG's aftagerpanel, der finder vinderen. 

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 28/02/2020