Hvordan skaber co-creation-projekter værdi?

Nyheder

Samskabelsesparadigmet vinder i stadig stigende grad frem som en strategisk ledelsesramme i både offentlige og private organisationer. Men hvordan skaber projektlederen værdi for alle involverede parter? Det har Charlotte Hauerslev undersøgt i sit masterprojekt, som hun også har fået årets masterpris for.

14/12/2018

Hvordan skaber co-creation-projekter værdi for både private og offentlige organisationer?

Når Charlotte Hauerslev på MPG-studiet har mødt teorier om co-creation, har hun undret sig over, hvorfor ledelseslitteraturen kun overfladisk beskriver de dilemmaer og ledelsesmæssige udfordringer, hun som projektleder møder i samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
”Hver gang jeg har læst om co-creation, har jeg tænkt: Det lyder så godt. Men hvor bliver uenighederne og magtkampene af?” spørger Charlotte Hauerslev.

Derfor valgte hun i sin afsluttende MPG-masterafhandling at belyse de forskellige ledelsesdilemmaer, der ligger i at varetage projektledelsen på tværs af mange aktører. Målet var at blive klogere på, hvordan hun som projektleder kan styrke muligheden for at tilføre værdi til partnerne i co-creation-projekter i organisationen Gate 21, hvor hun er ansat. For sit projekt fik hun i oktober 2018 tildelt årets masterpris.
 
Forskellige dagsordener øger behovet for kommunikation
Charlotte Hauerslev fremhæver flere væsentlige pointer fra sit projekt. Blandt andet hvorfor kommunikation er så essentielt.
”Det er vigtigt som projektleder at forstå, at man ved begyndelsen af et co-creation-projekt i princippet ikke har nogen organisering. Man har en ramme, som skal udfyldes. Kerneordene er gennemsigtighed og åbenhed, men hvordan skaber man det?” spørger hun.

I Charlotte Hauerslevs opgave viste det sig, at deltagerne fra projekter, hun har undersøgt, var meget optagede af egne leverancer, og af hvordan de selv kunne bringe deres viden i spil. Og når de talte om værdi, så var det ikke om den samfundsmæssige værdiskabelse. For de private aktører kunne der for eksempel være en markedsføringsværdi i at deltage, fordi deres produkt fik omtale. For en medvirkende forsker var der en værdi i, at han kunne skrive en artikel og efterfølgende få den udgivet.

”Det står i modsætning til fortællingen om co-creation fra teorierne, som meget ofte handler om at skabe en overordnet fælles værdi på tværs af offentlige og private aktører. For mig blev det en vigtig læring, at alle sagtens kan få værdi, selvom værdien ikke ligger i det, teorierne beskriver som værdiskabende. Der er en vigtig pointe for de offentlige partnere i, at hvis man i for høj grad fokuserer på den samfundsskabte værdi, risikerer man, at de private aktører mister interessen for co-creation-projekter,” siger hun. 

Fordi aktørerne kan have så forskellige dagsordener, øges vigtigheden af tydelig kommunikation ifølge Charlotte Hauerslev.

”Hvad skal der kommunikeres til offentligheden, hvornår skal der kommunikeres, og hvem bestemmer, hvad der skal siges? Det er nødvendigt med en strategi, der kan rumme både den overordnede samfundsmæssige fortælling og de enkelte aktører i projektet, og man skal involvere de bagvedliggende organisationer,” siger hun og fortsætter:

”Parterne i projektet er ofte optaget af praksis og af at få lavet en løsning. En kommunikationsplan kan lyde som proces i sig selv. Men processen er en væsentlig del af værdiskabelsen i co-creation, og jeg tror på, at hvis man får en bedre forståelse for grundlaget for samarbejdet, får man også mere værdi ud af projektet, og man lærer mere.”
 
En styrende og også faciliterende rolle
Charlotte Hauerslev reflekterer i forbindelse med sit projekt over, hvordan hun som projektleder bør tage mere styring, end ordet samskabelse lægger op til. Hun mener, det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Er det kun den samfundsmæssige værdi, der ligger inden for samskabelsen? Eller også for eksempel kommunikationen og ledelsen?

”Der er en balance mellem, hvornår man inviterer aktørerne til at tage ejerskab, og hvornår man som projektleder skal sige, at aktørerne ikke selv er klar til at styre. Min oplevelse er, at hvis projektlederen tager for lidt styring, opstår der usikkerhed, og folk kobler ud, hvis de ikke kan se en retning. Derfor skal man kunne træde ind og ud mellem en styrende og en faciliterende rolle,” siger hun. 
 
Læs hele Charlotte Hauerslevs masteropgave på hendes hjemmeside Refleksiv Ledelse, hvor hun ønsker ”at give den indre leder et frirum til eftertanke”.


MPG Masterprisvinder_2018

En glad masterprismodtager (tv.) og hendes meget tilfredse vejleder (th.). I oktober 2018 afholdt MPG alumnemiddag, hvor årets masterpris blev uddelt. Et stort tillykke med prisen ønskes Charlotte Hauerslev fra Gate 21 for hendes masterprojekt vejledt af Susanne Boch Waldorff.
Foto: MPG

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 08/10/2019