Skal du med os til Folkemøde 2020?

Nyheder

Skal du med os til Folkemødet 2020? Så er det med at få sat x til årets Folkemøde med CBS-MPG.

FOLKEMØDE 2020

Folkmøde
27/02/2020

I år har du mulighed for helt op til en uges engagement på demokratiets store event med fokus på offentlig ledelse og selvfølgelig at få netværket med MPG studerende og alumner. Det kan kombineres med et par kreative dage inden Folkemødets opstart.
Vi kom godt i gang sidste år med vores to pop-up events, og nu skal vi videreudvikle sammen!

Workshop d. 19. marts

På Folkemødet 2020 sættes der fokus på formatet for den demokratiske samtale. Sammen med arrangører og gæster på Folkemødet vil Foreningen Folkemødet skabe nye måder at samtale på og udfordre rammerne for mødet, så der bliver færre “blå skjorter og paneldiskussioner” og flere publikums- og deltagerengagerende events. Mulighederne er mange!

Allerede sidste år udfordrede MPG det traditionelle koncept for debatterne, men sammen kan vi gøre meget mere.  Derfor inviterer vi til en workshop torsdag d. 19. marts kl. 17-19, hvor vi sammen kan bidrage med kreativitet og idérigdom, så vel studerende, alumner samt undervisere og endelig aftagere.

Workshoppen er en mulighed for, at vi mødes og idégenererer eller udveksler idéer, koncepter eller formater til events, om det så er at deltage på de etablerede scener som deltager eller moderator, pop-ups, i samarbejde med organisationer, humørfyldte indslag på Gæstgiveren eller noget helt femte. Det overordnede fokus er naturligvis ledelse i den offentlige sektor.

Rammerne er på plads...

Vi har i år forhåndslejet 9 luksushytter på Møllers Camping i Dueodde

Der kan du bo gratis i uge 24 (lørdag til lørdag eller også bare en eller to overnatninger), hvis du vil være aktiv medvirkende i processen. Onsdag aften, d. 10.6, starter vi ud med en stor velkomstmiddag i samarbejde med Dueodde Diner & steakhouse, som kick-off til fire spændende folkemødedage.

Begrænset plads!
Hvis du gerne vil deltage på Folkemødet og bidrage med at få offentlig ledelse på dagsordenen, så kom gerne med din tilmelding snarest. Vi har potentielt 40 sovepladser. Tilmeld dig til workshop og overnatning på Bornholm her.

Har du gode ideer og vil gerne deltage på Folkemødet 2020 sammen med MPG, men er forhindret i at deltage på workshoppen den 19.marts, så kontakt Mikael Skak Pedersen (alumne fra 2019) på mobil 30192027/mail mikael@mi-su.dk eller MPG Programme Manager Bettina Larsen, 38155633 / bl.master@cbs.dk

Mikael har sagt ja til at være tovholder på Folkemødet 2020 for CBS-MPG.

Mikael udtaler bl.a.: “Vi oplevede rigtig god energi på Folkemødet sidste år, det tror vi på kan gentages og forøges. Der manglede overnatning. Det har vi nu mulighed for. Der er mulighed for at skabe langt mere grobund for kreativitet, netværk og en god og lærerig oplevelse i en demokratisk ånd, noget der strækker sig ud over dagene på Bornholm. Det er mit håb og derfor glæder jeg mig rigtig meget.”

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 28/02/2020