Vil du berette om dit arbejdsliv under corona-krisen?

Nyheder

På MPG vil vi meget gerne samle jeres beretninger og overvejelser, så vi sammen kan bevidne og reflektere over, hvordan den danske offentlige sektor møder denne krise.

 
01/04/2020

Vi ser den offentlige sektor levere velfærd, behandling, sikkerhed, uddannelse og pleje på helt nye betingelser og i helt andre former og tempi.

Offentlige ledere indenfor alle forvaltningsområder står overfor helt nye udfordringer -  i forholdet til borgeren, i samarbejdet på tværs, i udviklingen eller fortolkningen af nye rammer osv. I står midt i radikalt forandrede organisationer og arbejdsbetingelser. Og i alle sektorer arbejdes der benhårdt på at levere løsninger. Noget lykkes, noget gør ikke.


På MPG vil vi meget gerne samle jeres beretninger og overvejelser, så vi sammen kan bevidne og reflektere over, hvordan den danske offentlige sektor møder denne krise. Vi ved, at I alle er under et stort pres, men hvis I kunne have tid og lyst til at dele nogle beskrivelser af jeres daglige arbejde ville vi være meget taknemmelige.

Skriv meget gerne til os på sbw.ioa@cbs.dk eller jgp.mpp@cbs.dk. Vi kan aftale et format, der passer til din arbejdssituation og det behøves ikke være tidskrævende. Du kan altid springe fra igen. Del endelig denne opfordring med dit netværk!

Mange hilsner
MPG Studieleder, Susanne Boch Waldorff og MPG Vicestudieleder, Justine Grønbæk Pors
 

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 01/04/2020