Ledelse af videndeling. Perspektiver, udfordringer og muligheder

Viden er vigtig for enhver organisation, men oftest er videndeling endnu vigtigere. Videndeling handler bl.a. om at hjælpe og inspirere hinanden, og om at sikre at alle altid har adgang til den nødvendige viden. Selvom det måske lyder nok så enkelt og rigtigt, så har de fleste organisationer store udfordringer med videndeling.

FORMÅL OG INDHOLD

Viden er vigtig for enhver organisation, men oftest er videndeling endnu vigtigere. Videndeling handler bl.a. om at hjælpe og inspirere hinanden, og om at sikre at alle altid har adgang til den nødvendige viden. Selvom det måske lyder nok så enkelt og rigtigt, så har de fleste organisationer store udfordringer med videndeling. Det kan bl.a. skyldes, at der er stor geografisk afstand mellem ansatte, at ingen ved hvilken viden der egentlig er behov for at dele, eller at kontorlandskabet er fyldt med så mange forstyrrelser at der ikke er mulighed for at dele viden. Formålet med faget er at give en grundlæggende forståelse for, hvilke udfordringer videndeling rummer, hvorfor disse udfordringer eksisterer, hvorledes udfordringerne kan reduceres, og dermed hvordan videndeling bedst muligt praktiseres. Dermed bliver du som leder i stand til at deltage i og igangsætte analyser af, hvilken videndeling der er nødvendig, og hvordan denne understøttes. Undervisningen gennemføres som en række forelæsninger og diskussioner, og case besvarelser hvor pensum kobles til praksis.

CENTRALE TEMAER

  • Introduktion. Hvad er videndeling, og hvordan kan det betragtes i en organisatorisk sammenhæng?
  • Individer. Hvordan kan det være, at individer ikke altid deler viden? Videndeling betragtes her som en form for samarbejde, og udfordringen er, at ansatte nogle gange ikke bidrager til det fælles bedste (altså videndeling).
  • Struktur. Hvilke rammer som fx tid der stilles til rådighed, og de fysiske rammer organisationen befinder sig i, er de bedste for videndeling?
  • Viden. Hvilken viden er det egentlig som skal deles, og hvordan identificeres denne viden?
  • Praktisering af viden. Hvordan kommer organisation i gang, og videre, med videndeling, og hvilke værktøjer understøtter bedst muligt videndeling?

DIT UDBYTTE

  • Den nyeste forskningsbaserede viden om videndeling på arbejdspladser.
  • Indblik i hvorfor videndeling er udfordrende.
  • Overblik over hvordan muligheder og udfordringer ved videndeling analyseres og håndteres.
  • Forståelse for hvordan organisationer kommer i gang og videre med videndeling.
MODULTYPE Valgfrit modul
TEMA Organisation
FAGKOORDINATOR Peter Holdt Christensen, lektor, Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen Business School

TIDSPUNKT

25. marts kl. 09.00-17.00
29. april kl. 09.00-17.00
13. maj kl. 09.00-13.00
STED Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg
EKSAMEN Synopsis 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min. inkl. censur)
Aflevering d. 28. maj
Mundtlig eksamen: 15/6, 16/6, 17/6 2020
ECTS 3 ECTS/20 konfrontationstimer
PRIS 10.000 kr. + udgifter til materialer

 

Sidst opdateret: Master of Public Governance // 30/09/2019