Opgaveskrivning og argumentation
Formål og indhold
Formålet med dette moduler at give dig en indføring i det akademiske skrivearbejde. Vi tager afsæt i din egen praksis og spørger, i hvilken forstand den kan blive til genstand for en analyse. Vi indrammer vores overvejelser med udvalgt teori, og fremlægger en meget praktisk tilgang til skriveprocessen — fra indledning og baggrund over metode og teori til analyse og konklusion. Vi vil hjælpe dig med at få skrevet det, du har brug for at skrive, på en måde der giver dig mulighed for at udvikle dig som skribent, hver gang du skriver. Videnskabelige tekster præsenterer dét vi ved med henblik på at diskutere det med andre vidende mennesker — og i dette fag øver vi vores deltagelse i netop den samtale.
Centrale temaer
- Hvad er akademisk viden?
- Hvordan kan læring fra ét område generaliseres og bruges på andre områder?
- Hvem er min læser?
- Hvordan er akademiske tekster opbygget: artikler, universitetsopgaver m.m.
- Hvilken funktion tjener de forskellige dele af en videnskabelig tekst (indledning, baggrund, teori, metode, analyse, diskussion, konklusion)?
- Hvad kan vi lære af en case?
- Hvad er stil? Hvordan finder jeg min egen?
Dit udbytte
- Få styr på din skriveproces
- Bliv bedre til at akademisk argumentation og til at formulere dig
- Bliv glad for at skrive
- Få overblik over arbejdet med at skrive og analysere
- Bliv bedre til at få og give feedback på tekster
- Få et indblik i forskningens måde at argumentere på
MODULTYPE | Valgfrit modul |
TEMA | Metode |
FAGKOORDINATOR | Christian Frankel, Lektor, Deparment of organization, Copenhagen Business School |
TIDSPUNKT |
19/4, 26/4, 3/5 og 17/5 |
STED | Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg |
EKSAMEN | Synopsis 3-5 sider. Mundtlig eksamen (30 min. inkl. censur). Aflevering: 2. juni 2021 Mundtlig eksamen: 14/6, 15/6, 16/6 |
ECTS-POINT | 6 ECTS |
PRIS | 20.000 kr. + udgifter til materialer |
Sidst opdateret: Master of Public Governance // 30/09/2020