Master of Management Development

Deltagerprofil

Diversitet i deltagersammensætning er et erklæret mål for MMD uddannelsen. Deltagerne kommer fra et bredt felt af både linie- og stabsfunktioner i både private, offentlige, frivillige, nationale og internationale virksomheder.

MMD Statestik

Optagelsesgrundlag
Fordeling på køn
Kønsfordeling
Aldersfordeling

MMD’s primære målgruppe er ledere og specialister indenfor ledelsesrådgivning og organisationsudvikling både i offentlige og private virksomheder (fordelt 50/50). Deltagerne kommer fra et bredt felt af både linje- og stabsfunktioner i forskellige brancher og fagprofessioner. Målgruppen har overordnet udviklings- og ledelsesansvar, ansvar for projekter og processer inden for strategi, HR, ledelses- og organisationsudvikling, vidensudvikling og forretningsudvikling. Målgruppen består både af mænd og kvinder, og gennemsnitsalderen er ca. 45 år ved studiestart med en spredning fra 30 til 55 år. Desuden har målgruppen som følge af MMD’s optagelseskrav bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau herunder professionsbachelorniveau eller HD, har mindst 3 års relevant erhvervserfaring og besidder sproglige færdigheder i engelsk. Deltagerne er primært fra Danmark med hovedvægten på Storkøbenhavn, men med en stigende andel af deltagere fra resten af landet.

Virksomhedsmæssigt har MMD repræsentanter fra både enmandsfirmaet/den selvstændige konsulent, mellemstore institutioner/virksomheder og fra de meget store internationale koncerner samt større offentlige institutioner som ministerier, kommuner, statslige styrelser, hospitaler og uddannelsesinstitutioner mv.

Alsidige hold er et erklæret mål.

Vi lægger vægt på alsidige hold, hvad angår deltagernes uddannelsesbaggrund, virksomhed, branche, sektor og erfaringer med udviklingsprocesser. Det skaber en stærk dynamik og er afsæt for gensidig udfordring og læring.



  

 

Sidst opdateret: Master of Management Development // 20/09/2019

Kontakt MMD

Copenhagen Business School
Dalgas Have 15, SV.088
2000 Frederiksberg
Telefon: 3815 2998
E-mail: info.mmd@cbs.dk 

Følg MMD