On Leadership: James G March Seminar 2019

Nyheder

James G. (Jim) March har gennem et par menneskealdre været den ledende stemme inden for organisations- og ledelsesteorien. IOA, MMD og Forlaget Samfundslitteratur inviterer til seminar den 15. januar 2019. Seminaret er fuldt booked og tilmelding er desværre ikke længere mulig.

 
18/12/2018

JAMES G. MARCH SEMINAR ON LEADERSHIP 

Tirsdag den 15. januar 2019 kl. 15 – 17 og efterfølgende ’wine and cheese party’ 
CBS, Kilen (Ks43, stuen), Kilevej 14, Frederiksberg 
 
Dagens Oplæg & Slides:
  • Passion and Discipline. Introduktion til Jim March og nogle indledende bud på hvordan vi kan gøre hans ideer relevante og hans budskaber tidløse. v/ Kristian Kreiner, professor emeritus, CBS.  kreiner_march_seminar_2019.pdf
  • Scancor historien og den betydning som forbindelsen mellem CBS og miljøet omkring Jim March på Stanford har haft. v/ Jesper Strandgaard, professor, IOA, CBS.  strandgaard_scancor-cbs.pdf
  • Leadership and ambiguity. Med Jim March’s gode råd til universitetsrektorer som klangbund for ledelse. v/ Finn Junge-Jensen, tidl. rektor for CBS.
  • Fools and Technology. Hvad blev der af technology of foolishness? v/ Morten Thanning Vendelø, professor, IOA, CBS. vendeloe_march_2019-on_leadership.pdf
  • March og hans udfordringer til generel ledelsespraksis og standardteorier. v/ Tor Hernes, professor, IOA, CBS.  tor_hernes_quixote.pdf
  • Debat – implikationer og learning points for ledelsesforskere og ledelsespraktikere i dag.
 
Jim March fyldte 90 år den 15. januar 2018 og døde den 27. september 2018. Lige siden udgivelsen af bogen Organizations i 1958 (sammen med Herbert A. Simon) har Jim March' banebrydende forskning og tankevækkende undervisning skabt glæde og inspiration, også på CBS og ikke mindst på Institut for Organisation (IOA).
 
Jim March sagde ofte, at han aldrig havde været, og aldrig ville blive, relevant. På seminaret vil vi give bud på, hvordan vi kan gøre hans ideer relevante og hans budskaber tidløse. Gennem en række indlæg vil vi forsøge at oversætte hans teorier til praksis. 
  • Hvorfor er fx fjolleriets metode og skraldespandsmodellen for beslutninger vigtige for praktikere at kende til?
  • Hvad blev der af technology of foolishness? 
  • Hvilke gode råd giver March til universitetsledelse? 
  • Hvorfor blev James G March udnævnt som den første æresdoktor på CBS (i 1978), og hvorfor har CBS en Jim March Lounge i en af sine nyeste bygninger på campus? 
  • Hvilken inspiration og relevans har March’ ideer for ledere i dag?
Forlaget Samfundslitteratur har udgivet to samlinger af Jim Marchs artikler på dansk, Fornuft og forandring og Valg, vane og vision. I anledning af seminaret vil forlaget forære de to bøger til alle deltagere.  
 
Vi glæder os til at se dig. 
 
Med venlige hilsener 
Værterne for seminaret/
 
Forlaget Samfundslitteratur 
Institut for Organisation (IOA), CBS
Master of Management Development (MMD), CBS 
 
TIL EVT. FORSTUDIER OG INSPIRATION: 
Film & artikel: Passion and Discipline: Don Quixote's Lessons for Leadership, Insights Stanford Business
Fornuft og forandring Valg, vane og vision

 

Sidst opdateret: Master of Management Development // 17/01/2020