Master of Business Development
Specialisering til finanssektoren
MBD’s specialisering er skræddersyet til dig, der arbejder i den finansielle sektor og vil holde dig opdateret med den nyeste viden fra CBS og de finansielle institutioner. Du får mulighed for at fordybe dig i den nyeste forskning og teori inden for fagområderne: Governance, Risk Management og Compliance. Det giver dig et stærkt fundament for din karriere i en sektor præget af digitalisering, internationalisering og øgede krav til regulering. Du bliver igennem specialiseringen klædt på til at navigere i de strategiske skift, der sker i den finansielle sektor i dag, så du kan være på forkant med at udvikle din virksomheds forretning.
Specialiseringen består af tre fag, som enten kan tages samlet eller enkeltvis, og du kan udbygge med andre fag fra MBD – det er helt op til dig og dine behov. Specialiseringen indgår desuden som en del af valgfagene på MBD-uddannelsen og udgør 6 ECTS-point for hvert fag og samlet 18 ECTS-point.
Hvis du er ansat i finanssektoren, har du mulighed for at få dele af din MBD finansieret. Læs mere her.