Alt skal ikke være en succes for i sidste ende at blive afgørende for strategien

Nyheder

”Museum of Strategic Projects” samler eksempler på projekter, som ikke alle var en succes fra begyndelsen, men som endte med at blive strategisk vigtige. Nogle på en højst overraskende måde. Museet skal prikke til vores måde at tænke strategiudvikling på, for hvad skal der til, før en strategi fungerer?

13/12/2019

Post-it

Tekst: Anne Katrine Gottfred Jensen
Foto: Theis Bothmann

Hvad har en Post-It®-seddel og eventyret om den grimme ælling tilfælles? Det giver ”Museum of Strategic Projects” på CBS sit bud på med en udstilling om strategiske projekter fra forskellige virksomheder.

I en montre sidder en gul ælling på en stabel Post-It®-sedler som en illustration af et projekt i slutningen af 1960’erne hos virksomheden 3M. Her arbejdede man på at fremstille en meget stærk lim til rumfartsindustrien. Det lykkedes ikke. Ud af projektet kom en meget svag lim, som ikke blev brugt. Ikke før en medarbejder flere år senere fik en idé. Han var også korsanger og manglede et produkt til at markere sider i sin salmebog, og sådan blev 3M producent af sedlen, der kan sættes fast på alt og nemt fjernes igen, og som derfor er blevet et af de bedst sælgende kontorprodukter, forklarer Carsten Lund Pedersen. Han er postdoc ved Institut for Strategi og Innovation på CBS og den ene af to initiativtagere til museet.

”Med udstillingen vil vi gerne diskutere, hvordan projekter afgør en virksomheds strategi – uanset om de er en succes eller en fejltagelse. Et projekt kan være en grim ælling i én kontekst og en smuk svane i en anden, og der er meget læring i denne forståelse,” siger han.

”Alt skal ikke være planlagt og en succes for i sidste ende at være afgørende for ens strategi,” supplerer hans kollega Thomas Ritter, professor ved Institut for Strategi og Innovation.

Projekter tydeliggør strategien 
På CBS forsker og underviser Carsten Lund Pedersen og Thomas Ritter sammen i forretningsudvikling, og museet bygger på deres forståelse af strategi som en portefølje af projekter.

”Hvis man spørger en virksomhed om, hvilke projekter de arbejder med, får man et billede af deres strategi. Hvis man blot spørger til deres strategi, kan svaret være meget luftigt. Det er vigtigt at forstå strategi som en levende portefølje af projekter for at sikre de fornødne ressourcer i organisationen, og for at finde ud af, om der er et fit mellem projekterne, eller om de konkurrerer med hinanden,” siger Carsten Lund Pedersen og tilføjer:

”Hvis man ikke kan sige, hvilke projekter der er en del af strategien, har man ikke en reel strategi, men måske bare en plan.”

Ifølge Thomas Ritter kan et projektfokus løse en potentiel diskrepans imellem en ledelsesbeslutning og medarbejdernes opfattelse af virksomhedens strategi.

”En medarbejder siger: ’Jeg forstår ikke, hvorfor ledelsen har meldt ud, at vi skal den ene vej, og alligevel bruger man ti millioner kroner på at gå den anden vej.’ Men det kan give god mening, hvis man har et projektsyn, for så er der plads til projekter, som peger mod innovation og fornyelse, og samtidig kan organisationen investere i at fremtidssikre det eksisterende. En virksomhed er mere kompleks, end én agenda kan dække over, og projektporteføljen gør strategien mere rummelig og praksisnær.”

Carsten Lund Pedersen giver et bud på, hvordan man sikrer, at en organisation ikke arbejder i mange forskellige retninger:

”Der skal være plads til, at medarbejdere kan tage initiativ ved at eksperimentere med et hobbyprojekt, som kan udvikle sig til et essentielt projekt. De organisationer, der er dygtige til at få alignment og autonomi til at interagere, formår at holde fokus 80 procent af tiden, og så åbner de op for, at medarbejderne 20 procent af tiden kan eksperimentere.”

Under radaren
Thomas Ritter fremhæver en favorit fra museet: En afdeling i en ukendt virksomhed bad finansafdelingen om penge til en skorsten. En ansat i finansafdelingen undrede sig dog over, hvorfor man kun ville have en skorsten. Så han fløj ud til produktionsenheden, og her blev han overrasket: Der stod en helt ny fabrik med alt inventar. Produktionsenheden havde købt enkeltdele og bygget alt under radaren. Men skorstenen kunne de ikke skære over i mindre bidder, og derfor måtte de ansøge om penge.

”Det nye anlæg blev en stor succes. Og alle var enige om, at hvis enheden havde bedt om penge til udviklingen ad den formelle vej, var idéen blevet dræbt i businessplaner og udvalgsmøder. Enheden løb en stor risiko og er et tydeligt eksempel på det, vi kalder projektentusiaster: Personer, der kæmper for deres projekter ’against all odds’,” siger Thomas Ritter.

I en anden montre i udstillingen har sherifdukken WOODY™ fra Toy Story® bagbundet Anders And® for at illustrere historien om en ansat hos DISNEY®, der blev afskediget, fordi han stod fast på, at digital animation ville være fremtiden. I stedet arbejdede han videre med projektet i en ny virksomhed, der endte med at blive til, hvad vi i dag kender som PIXAR®. Sidenhen opkøbte DISNEY® virksomheden og gjorde den fyrede medarbejder til chef.

”Det blev en dyr måde at købe en projektentusiast tilbage på og viser, hvad der kan ske, hvis man ikke giver medarbejderne plads. Omvendt var forløbet også positivt for DISNEY® – de løb ikke en risiko og slog først til, da idéen var afprøvet,” siger Carsten Lund Pedersen.

Obduktionen 
Museets udstilling beskriver desuden redskaber til strategiudviklingen, for eksempel psykologen Gary Kleins ”Project PreMortem”.

”’Post mortem’ er en obduktion. Forslaget er, at man i stedet laver en ’pre mortem’ – en rapport inden projektet er dødt. Virksomheder skal spørge: ’Hvis vores projekt er dødt om tre år som en kæmpe fiasko, hvad vil årsagen så være?’ Det er en god metode til at sætte tankerne i gang,” siger Thomas Ritter.

Det er helt bevidst, at museet også fokuserer på projekter, der ikke var en succes fra start til slut.

”Museet skal blandt andet gerne være ligesom en havarikommission, hvor vi skaber en forståelse for, hvad der er gået galt, og hvad vi kan lære,” siger Carsten Lund Pedersen.

”Vi lærer mest af fejlene, men er mest motiveret af succeser. Derfor er museet en blanding af begge dele for at give rig mulighed for refleksioner om strategi,” siger Thomas Ritter.

 

Om museet
Alle kan besøge en del af ”Museum of Strategic Projects”, der er udstillet på CBS – 3. sal i Kilen, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg.

Artiklen er en del af magasinet Re-ach udgivet af Master of Business Development. Du kan læse og bestille magasinet her

Sidst opdateret: Master of Business Development // 20/12/2019