Fag

Master of Business Development

Forretningsudvikling efterår

Faget Forretningsudvikling giver dig redskaberne til at analysere og udvikle forretningsmodeller i relation til virksomhedens organisation og strategi.

Fagets formål og indhold

Alle virksomheder er nødt til at forstå deres forretning, finde måder at udvikle den på og om nødvendigt udskifte deres forretning. Faget i forretningsudvikling giver dig redskaberne og indsigterne til at analysere og påpege udfordringer ved eksisterende såvel som nye forretningsmodeller. Faget giver desuden indsigt i implementeringen af innovationer i forretningsmodellen med henblik på strategiudvikling – heriblandt hvordan strategi bliver realiseret gennem et samspil mellem intenderede planer og pludseligt opståede begivenheder.

Forretningsudvikling bør ses i relation til både udvikling af forretningsmodellen og udvikling af strategien. Forretningsudvikling som organisatorisk funktion fokuserer ofte på den systematiske håndtering af vækstmuligheder, der befinder sig inden for den eksisterende forretningsmodel og strategi. Forretningsudvikling som organisatorisk praksis nødvendiggør imidlertid et bredere perspektiv, som også kan inkludere ændringer af strategien.

Forretningsudvikling som organisatorisk praksis stiller spørgsmålet: ”Hvordan udvikler vi vores forretninger”. Det indebærer en systematisk håndtering af vækstmuligheder, der nødvendiggør forandringer i forretningsmodellen og/eller i strategien. For at give et solidt overblik over forretningsudvikling behandles de to aspekter i kombination, men hovedfokus vil være på forandringer i forretningsmodellen samt de dertilhørende strategiske problematikker og implikationer.

Fagets centrale temaer

  • Virksomheders målsætning
  • Elementerne i en forretningsmodel
  • Sammenhængen i en forretningsmodel
  • Udfordringerne for en forretningsmodel
  • Udvikling af forretningsmodeller og innovation
  • Strategiformulering og -udvikling
  • Strategi ud fra et projektperspektiv
  • Afvigende adfærd og organisatoriske rebeller
  • Forretningsudvikling som en bevidst proces
  • Håndtering af vækstmuligheder.

Dit udbytte

Du vil lære at:
  • Forbedre din evne til at analysere forretningsmodeller
  • Udvikle din evne til at forstå og introducere forandringer i forretningsmodeller
  • Forstå strategiudvikling – dvs. hvordan strategi formuleres og udvikler sig
  • Håndtere forretningsudvikling som en funktion i organisationer.

Deltagerprofil

Faget er relevant for dig, der ønsker at opnå stor indsigt i forretningsudvikling som emne og i de forskellige måder at anskue virksomheders forretningsudvikling på. Faget kan tages som enkeltfag eller som en del af din samlede Master of Business Development.

Undervisere

Mogens Bjerre, Lektor, PHD

Sprog

Faget undervises på dansk

Undervisning

4 undervisningsdage fra kl. 9-17 på følgende datoer: 
1. Hold (XA): d. 2., 3., 16. & 17. sep
2. Hold (XB): d. 4., 5., 18. & 19. nov
Adresse: CBS, Dalgas Have 15. 2000 Frederiksberg

 

*Hold XA er fuldt op og venteliste er oprettet

Eksamen

Eksamen er en mundtlig eksamen baseret på et skriftligt produkt.
 

Eksamensaflevering:
1. Hold (XA): 07. Oktober 2019
2. Hold (XB): 09. December 2019

 

Mundtlig eksamen afholdes:
1. Hold (XA): 30., & 31. Oktober 2019
2. Hold (XB): 19., & 20. December 2019

Fagtype

Grundfag

ECTS-point

5 ECTS-point

Deltagere

Min. antal deltagere på faget: 10

Max. antal deltagere på faget: 40

Pris

17.000 DKK eksklusiv udgifter til bøger

Tilbage til fagoversigt.

Sidst opdateret: Master of Business Development // 14/05/2019