HD Priser

På HD foregår betalingen går via vores elektroniske betalingsportal e-payment, hvad enten du selv eller dit firma skal betale. Du bekræfter din studieplads ved at betale for dit studium. Betalingsfristen for efterårssemesteret er d.17. august 2017.

Betaling for HD

På HD betaler du et deltagergebyr, der dækker undervisning, eventuel vejledning og 2 eksamensforsøg pr. fag i det indeværende studieår. Hvis du ikke gør brug af dine eksamensforsøg, kan de gemmes til det efterfølgende studieår.

Priserne på HD ligger normalt fast for et studieår ad gangen, men kan ændre sig til det næste studieår grundet generelle prisstigninger i samfundet. Priserne på HD studierne er ikke momsbelagte. Ud over deltagergebyret skal du også betale for bøger. Med forbehold for fejl og ændringer.

Hvis du er tilmeldt onlineforløbet og skal deltage i dine eksaminer i udlandet,  skal du selv afholde de udgifter der eventuelt kan være forbundet med dette. 

PDF iconBetalingsbetingelser på HD

Klik her for at tilmelde dig HD

Pris for samlet forløb
Her finder du priserne for samlet forløb på HD gældende for studieåret 2017/2018.

HD 1. del
Pris pr. semester: 11.250 kr.
Pris for hele uddannelsen (4 semestre): 45.000 kr.

HD 2. del
Pris pr. semester: 16.500 kr.
Pris for hele uddannelsen (4 semestre): 66.000 kr.

Priser for enkeltfag på HD
Nedenfor finder du enkeltfagspriserne for hhv. HD 1.del og HD 2.del i studieåret 2017/2018.

HD 1.del

Pris

5 ECTS kr.  3.750
10 ECTS kr.  7.500
15 ECTS kr. 11.250

 

HD 2.del

Pris

 5 ECTS kr.  5.500
7,5 ECTS kr.  8.250
10 ECTS kr. 11.000
15 ECTS kr. 16.500
Elektronisk betaling

På HD betaler du deltagergebyret elektronisk. Det foregår via vores elektroniske betalingsportal, som du finder et link til foroven på denne side.

Af betalingsvejledningen nedenfor fremgår det, hvordan du betaler elektronisk - uanset om du selv betaler for din HD uddannelse, eller om du sender fakturaen videre til din virksomhed.

Bemærk venligst, at rykkere kun sendes pr. mail til din CBS mail - ikke pr. brev.

Husk at tjekke din CBS mail jævnligt, så du ikke går glip af vigtig information. Du kan ændre opsætningen på din CBS mailkonto, så dine mails sendes videre til din arbejdsmail eller din private mail.

HD er sammen med andre deltidsuddannelser reguleret under Lov om Åben Uddannelse som et betalingsstudium. Staten yder et såkaldt "taxametertilskud" pr. studerende, og resten opkræves hos de studerende.

 

Betalingsvejledning

Hvis du har brug for vejledning til betalingen, kan du se mere i linket nedenfor.

PDF iconÅbn betalingsvejledning

FrameldingHvis du ønsker du at framelde dig dit HD studium, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få deltagergebyret refunderet, hverken i efterårssemesteret eller forårssemesteret, når først du har betalt.
Betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS

For studerende med statsborgerskab uden for EØS landene (det vil sige de 28 EU lande samt Norge, Island og Liechtenstein) pålægges en ekstra betaling på ca. 2.500 kr. pr. semester, i det CBS ikke modtager taxametertilskud fra staten for disse studerende. Undtaget er dog studerende, som har særligt opholdsgrundlag:

  • Permanent opholdstilladelse
  • Opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold
  • Opholdtilladelse jævnfør EF/EØS-bekendtgørelsen
  • Opholdstilladelse som medfølgende barn
  • Permanent opholdstilladelse i et andet nordisk land (Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne). Vær opmærksom på at HD's optagskontor vil træffe den endelige afgørelse på baggrund af din aktuelle opholdstilladelsesstatus.

Har man en studieopholdstilladelse er man ikke fritaget for at betale omkostningerne. Kontakt venligst optagskontoret hvis du er i tvivl om din opholdstilladelse fritager dig fra betialing.

Bemærk venligst følgende:

  1. HD-uddannelsen kan ikke udstede studieopholdstilladelser da vi er en deltidsuddannelse.
  2. Det er den studerendes eget ansvar at have lovligt ophold i Danmark.
  3. For yderligere information, læs mere på Ny i Danmark

Finansiering af studiet
Uddannelsesstøtte - SU og SVU

HD studiet er ikke SU-berettiget, men under en række forudsætninger er det muligt at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Aftale om betaling mellem ansat - arbejdsgiver - SKAT

Hvis din arbejdsgiver betaler udgifter i forbindelse med din uddannelse, er beløbet skattefrit for dig. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne. Dette gælder uanset, om uddannelsen betragtes som ajourføring eller videreuddannelse.

Din arbejdsgiver kan, uden at du skal betale skat, afholde udgifterne til alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
Arbejdsgiveren kan bl.a. dække udgifter til:

  • Skole- eller deltagerbetaling
  • Bøger og materialer, som er relevante for uddannelsen
  • Befordring til uddannelsesstedet

Udgifter, som ikke dækkes af din arbejdsgiver, kan fradrages, såfremt dette følger af de almindelige skatteregler.

Din arbejdsgiver vil ikke betale for din HD uddannelse

Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale uddannelsen, vil du kun i visse tilfælde kunne få fradrag for udgifterne.

Din arbejdsgiver betaler din HD uddannelse mod lønnedgang

Det vil kunne aftales med din arbejdsgiver, at vedkommende dækker udgifterne til uddannelsen mod, at du som ansat går ned i løn. Der er en række betingelse for, at en sådan bruttotrækordning kan godkendes. Når der er tale om uddannelse i forbindelse med en sådan ordning, er det ikke et krav fra SKAT, at virksomheden (CBS) skal være kontraktpart. Du og din arbejdsgiver laver selv aftalen.

KILDE: http://www.tax.dk/pjecer/fri_undervisning.htm

Jobrotationsordning

Jobrotationsordningen er en ordning for dig, der har et fuldtids- eller deltidsjob og ønsker at læse videre eller opkvalificere din viden ved fx at læse HD på CBS.

Med jobrotationsordningen har din arbejdsgiver mulighed for at ansætte en vikar på fordelagtige vilkår i de timer, du bruger på undervisning. På den måde bliver det nemmere for din arbejdsgiver at undvære dine ressourcer, mens du er på uddannelse.

De fordelagtige vilkår:

  • Virksomheden modtager 178,84 kr. pr. uddannelsestime.
  • Et fag på 10 ECTS kan fx udløse op til 37 jobrotationsdage.
  • Uddannelsestimerne fra flere medarbejdere kan puljes, så virksomheden kan få et mere sammenhængende vikarforløb.

Din arbejdsgiver kan blive godkendt til at indgå i et jobrotationsforløb, når:

  • Dit uddannelsesniveau ikke overstiger en mellemlang videregående uddannelse (MVU).
  • Du ikke samtidig modtager Statens voksen uddannelsesstøtte (SVU).
  • Du modtager fuld løn under dit uddannelsesforløb, og bliver kompenseret for den tid du bruger på din uddannelse.

Hvordan kommer du i gang?

Kontakt enheden Kompetenceløft til alle på 3630 4454, se mere på jobrotationsservice.dk eller vores PDF iconflyer om jobrotationsordning

 

Sidst opdateret: HD 1.del // 17/10/2017

Følg os

Følg os på Facebook og få et unikt indblik i HD-studiet på CBS gennem alt fra interviews og gode råd samt links og relevante artikler.