HD 2.del Finansiel Rådgivning

Pris

På HD betales semestervist et deltagergebyr via vores elektroniske betalingsportal, uanset om du selv eller dit firma skal betale

Betaling for HD

På HD betaler du et deltagergebyr, der dækker undervisning, eventuel vejledning og 2 eksamensforsøg pr. fag i det indeværende studieår. Hvis du ikke gør brug af dine eksamensforsøg, kan de gemmes til det efterfølgende studieår.

Priserne på HD ligger normalt fast for et studieår ad gangen, men kan ændre sig til det næste studieår grundet generelle prisstigninger i samfundet. Priserne på HD-uddannelserne er ikke momsbelagte.

Ud over deltagergebyret skal du også betale for bøger. 

Hvis du er tilmeldt onlineforløbet og skal deltage i dine eksamener i udlandet,  skal du selv afholde de udgifter der eventuelt kan være forbundet med dette.

Pris for samlet forløb
Her finder du priserne for samlet forløb på HD gældende for studieåret 2019/2020.

HD 1. del
Pris pr. semester: 11.250 kr.
Pris for hele uddannelsen (4 semestre): 45.000 kr.

HD 2. del
Pris pr. semester: 16.500 kr.
Pris for hele uddannelsen (4 semestre): 66.000 kr.

Priser for enkeltfag på HD
Nedenfor finder du enkeltfagspriserne for hhv. HD 1. del og HD 2. del i studieåret 2019/2020.

HD 1. del

Pris

5 ECTS kr.  3.750
10 ECTS kr.  7.500
15 ECTS kr. 11.250

 

HD 2. del

Pris

 5 ECTS kr.  5.500
7,5 ECTS kr.  8.250
10 ECTS kr. 11.000
15 ECTS kr. 16.500
Elektronisk betaling

På HD betaler du per semester. Betalingen foregår via vores elektroniske betalingsportal epayment.

Betalingsfristen er 30 dage efter du er blevet optaget.. 

Du kan vælge selv at betale for din uddannelse eller sende fakturaen videre til din arbejdsgiver.

HD er sammen med andre deltidsuddannelser reguleret under Lov om Åben Uddannelse som et betalingsstudium. Staten yder et såkaldt "taxametertilskud" pr. studerende, og resten opkræves hos de studerende.

Betalingsbetingelser

Deltagergebyret omfatter betaling for to eksamensforsøg samt undervisning og vejledning. Disse to eksamensforsøg skal anvendes senest 16 måneder efter endt undervisning. Det vil sige at hvis du ikke bruger alle eksamensforsøg i indeværende år, kan du gemme et eller begge eksamensforsøg til det efterfølgende studieår.

Hvis du indsender dokumentation for, at du har været syg ved en ordinær eksamen, bruger du ikke et eksamensforsøg, og du bliver automatisk tilmeldt syge-/omprøven. Hvis du ikke består til syge-/omprøven, vil du kunne tilmelde dig enten den ordinære eksamen eller syge-/omprøven som selvstuderende i det efterfølgende studieår uden at betale yderligere gebyr.

Ifølge Bekendtgørelsen om prøver og eksamen på erhvervsrettede videregående uddannelser § 6, stk. 3 har studerende ret til 3 eksamensforsøg pr. fag. Betaling af deltagergebyret dækker kun for 2 eksamensforsøg.
Får du brug for et 3. eksamensforsøg, skal du som selvstuderende betale for et 3. eksamensforsøg.

Hvis du ikke tilmelder dig eksamen i efterfølgende studieår, skal du herefter betale særskilt for supplerende eksamensforsøg efter reglerne om selvstudium.

Tilmelding til selvstudium skal ske senest 14 dage inden den ordinære eksamen og en uge før syge-/omprøven.

Der gøres opmærksom på, at eventuel vejledning kun kan benyttes i det semester, hvor deltagergebyret er registreret. Det er derfor ikke muligt at få vejledning i forbindelse med afgangsprojektet/afsluttende projekt igen, hvis projektet ikke bestås, uden at betale deltagergebyr for et nyt semester, også selvom du ikke har udnyttet det antal timer, som deltagergebyret gav adgang til.

Framelding

Framelding skal ske skriftligt og framelder du dig senest 4 uger før undervisning starter, kan du få refunderet deltagergebyr. 

Betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS

For studerende med statsborgerskab uden for EØS landene (det vil sige de 28 EU lande samt Norge, Island og Liechtenstein) pålægges en ekstra betaling på ca. 2.500 kr. pr. semester, i det CBS ikke modtager taxametertilskud fra staten for disse studerende. Undtaget er dog studerende, som har særligt opholdsgrundlag:

  • Permanent opholdstilladelse
  • Opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold
  • Opholdtilladelse jævnfør EF/EØS-bekendtgørelsen
  • Opholdstilladelse som medfølgende barn
  • Permanent opholdstilladelse i et andet nordisk land (Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne). Vær opmærksom på at HD's optagskontor vil træffe den endelige afgørelse på baggrund af din aktuelle opholdstilladelsesstatus.

Har man en studieopholdstilladelse er man ikke fritaget for at betale omkostningerne. Kontakt venligst optagskontoret hvis du er i tvivl om din opholdstilladelse fritager dig fra betialing.

Bemærk venligst følgende:

  1. HD-uddannelsen kan ikke udstede studieopholdstilladelser da vi er en deltidsuddannelse.
  2. Det er den studerendes eget ansvar at have lovligt ophold i Danmark.
  3. For yderligere information, læs mere på Ny i Danmark

Finansiering af uddannelsen
Uddannelsesstøtte - SU og SVU

HD uddannelsen er ikke SU-berettiget, men under en række forudsætninger er det muligt at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Aftale om betaling mellem ansat - arbejdsgiver - SKAT

Hvis din arbejdsgiver betaler udgifter i forbindelse med din uddannelse, er beløbet skattefrit for dig. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne. Dette gælder uanset, om uddannelsen betragtes som ajourføring eller videreuddannelse.

Din arbejdsgiver kan, uden at du skal betale skat, afholde udgifterne til alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
Arbejdsgiveren kan bl.a. dække udgifter til:

  • Skole- eller deltagerbetaling
  • Bøger og materialer, som er relevante for uddannelsen
  • Befordring til uddannelsesstedet

Udgifter, som ikke dækkes af din arbejdsgiver, kan fradrages, såfremt dette følger af de almindelige skatteregler.

Din arbejdsgiver vil ikke betale for din HD uddannelse

Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale uddannelsen, vil du kun i visse tilfælde kunne få fradrag for udgifterne.

Din arbejdsgiver betaler din HD uddannelse mod lønnedgang

Det vil kunne aftales med din arbejdsgiver, at vedkommende dækker udgifterne til uddannelsen mod, at du som ansat går ned i løn. Der er en række betingelse for, at en sådan bruttotrækordning kan godkendes. Når der er tale om uddannelse i forbindelse med en sådan ordning, er det ikke et krav fra SKAT, at virksomheden (CBS) skal være kontraktpart. Du og din arbejdsgiver laver selv aftalen.

KILDE: http://www.tax.dk/pjecer/fri_undervisning.htm

Jobrotationsordning

Jobrotationsordningen er en ordning for dig, der har et fuldtids- eller deltidsjob og ønsker at læse videre eller opkvalificere din viden ved fx at læse HD på CBS.

Med jobrotationsordningen har din arbejdsgiver mulighed for at ansætte en vikar på fordelagtige vilkår i de timer, du bruger på undervisning. På den måde bliver det nemmere for din arbejdsgiver at undvære dine ressourcer, mens du er på uddannelse.

De fordelagtige vilkår:

  • Virksomheden modtager 178,84 kr. pr. uddannelsestime.
  • Et fag på 10 ECTS kan fx udløse op til 37 jobrotationsdage.
  • Uddannelsestimerne fra flere medarbejdere kan puljes, så virksomheden kan få et mere sammenhængende vikarforløb.

Din arbejdsgiver kan blive godkendt til at indgå i et jobrotationsforløb, når:

  • Dit uddannelsesniveau ikke overstiger en mellemlang videregående uddannelse (MVU).
  • Du ikke samtidig modtager Statens voksen uddannelsesstøtte (SVU).
  • Du modtager fuld løn under dit uddannelsesforløb, og bliver kompenseret for den tid du bruger på din uddannelse.

Hvordan kommer du i gang?

Kontakt enheden Kompetenceløft til alle på 3630 4454, se mere på jobrotationsservice.dk eller vores PDF iconflyer om jobrotationsordning

Finanskompetencepuljen

Tag gratis efteruddannelse igennem Finanskompetencepuljen, hvis du er ansat i den finansielle sektor og din virksomhed er medlem af Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA).

Gå ind på finanskompetencepuljen og se hvilke fag finanskompetencepuljen udbyder i samarbejde med CBS.

Søg tilskud til din HD-uddannelse

Få 10.000 kr. i tilskud, når du tilmelder dig en HD 2. dels uddannelse

 

Ansøg på hd.cbs.dk/tilskud

Det kan betale sig at være morgenfrisk. Tildeling af tilskud bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet!

Kan du ansøge om tilskud?

For at kunne ansøge om tilskud skal du opfylde nogle krav:

  • Du skal tilmelde dig en HD 2. dels uddannelse.
  • Du er faglært eller ufaglært. Dvs. har en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller tilsvarende (inkl. HD 1. del) som højeste fuldførte uddannelse.
  • Du skal være i beskæftigelse og ansat ved kursusstart (hel- eller deltid).
  • Du må ikke tidligere have modtaget tilskud fra VEU-omstillingsfonden.
  • Du skal underskrive en tro- og loveerklæring, der bekræfter rigtigheden af dine oplysninger.

Du kan læse mere om tilskudsordningen, og om du er berettiget til at få tilskud ved at
PDF iconklikke her

Du kan her læse, hvordan vi behandler persondata i forbindelse med VEU Omstillingsfonden ved at
PDF iconklikke her

 

Følg Os

Følg os på Facebook og få et unikt indblik i HD-uddannelsen på CBS gennem personlige interviews med nuværende studerende, gode råd fra studievejlederen til, hvordan du kombinerer et travlt studie- og arbejdsliv, samt links til relevante artikler, der kan hjælpe dig et skridt videre i beslutningen om at tage en efteruddannelse.

Link til HD's facebook Link til HD's LinkedIn Link til HD's Instagram