Om CBS

Ph.d.-stipendium: Offentlig innovation og værdiskabelse


 
Ph.d.-stipendium: Offentlig innovation og værdiskabelse  
 
Copenhagen Business School opslår hermed i samarbejde med Center for Offentlig Innovation et ph.d. stipendium om offentlig innovation og værdiskabelse. Stipendiet er placeret ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School.  
 
Institut for Organisation forsker i organisationers ledelses- og udviklingsprocesser og undersøger, hvordan forskellige aktører orienterer sig, skaber mening og organiserer deres aktiviteter i en turbulent verden præget af usikkerhed og tvetydighed. Instituttets undervisningsansvar omfatter organisations- og ledelsesundervisning på alle niveauer i CBS’ uddannelser.  
 
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI er etableret i 2014 af parterne på det offentlige arbejdsmarked: Regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne. COI’s styregruppe består af repræsentanter for regeringen (Finansministeriet), KL og Danske Regioner, der i fællesskab finansierer centeret.  
 
Ph.d. projektet skal bidrage til en mere præcis viden om hvilke organisatoriske forhold, der skaber gode betingelser for innovation og spredning af den mellem offentlige organisationer. Empiri indsamles i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. COI har allerede indsamlet betydelig datamateriale om innovation, bl.a. har COI lanceret verdens første offentlige innovationsstatistik.  
 
Ph.d.-projektet kan eksempelvis fokusere på et eller flere af følgende aspekter:  
  • Hvordan deles viden om innovation mellem offentlige organisationer?   
  • Hvordan spredes innovationer og innovationsprocesser optimalt?   
  • Hvordan kan resultaterne af offentlig innovation bedst vurderes, evalueres og forankres?   
  • Hvilken betydning har en decentralt opbygget velfærdsstat for mulighederne for videndeling, spredning og eksperimenter?   
  • Hvordan kan den voksende internationale videndeling og læring gennem forskellige fora og konferencer udnyttes bedre af landene for at fremme innovation?   
 
Teoretisk vil projektet kunne trække på og bidrage til flere forskellige traditioner, f.eks. institutionel teori, offentlig innovationsteori, organisationsteori og teori om offentlig værdiskabelse. Empirisk skal fokus være på den offentlige sektor. Metodisk foregår der i øjeblikket en stor udvikling indenfor samfundsvidenskaberne. Projektet kan derfor trække på de nyeste metodiske tilgange. Institut for Organisation har særlig ekspertise i praksisnære og kvalitative organisationsanalyser.  
 
Der gives prioritet til ansøgere med høje karakterer fra deres universitet, og der vil blive lagt stor vægt på ansøgernes evner til at formidle ph.d. projektets resultater i en praksisrelateret kontekst.  
 
Ph.d stipendiaten vil få arbejdsplads på Institut for Organisation og på Center for Offentlig Innovation. I begge organisationer er der stærke miljøer med forskere og medarbejdere med ekspertise i offentlig innovation og værdiskabelse.  
 
Det treårige ph.d.-program ved CBS giver dig mulighed for at gennemføre forskning under supervision af CBS’s forskere, støttet af forskningsrelaterede træningskurser. Programmet er i høj grad internationalt, og du forventes at deltage i internationale forskningskonferencer og tilbringe tid i udlandet som gæste-ph.d.-studerende. Se CBS’s hjemmeside for at få flere oplysninger om ph.d.-programmet: http://uk.cbs.dk/phd.    
 
Det kræves også, at ansøgeren viser interesse for at indgå i instituttets forskningsmiljø, se www.cbs.dk/ioa    
CBS arbejder engageret for at sikre fremragende, distinktive og relevante undervisnings- og forskningsprogrammer. Kandidater, der ønsker at arbejde sammen med os, skal være interesseret i at arbejde i en organisation af denne type.  
 
Flere oplysninger kan fås ved at kontakte: Professor Carsten Greve på tlf.: 3815 3598 eller mail: cagr.ioa@cbs.dk; eller Lektor Susanne Boch Waldorff på tlf.: 3815 2936, mail: sbw.ioa@cbs.dk. Oplysninger om instituttet findes på www.cbs.dk/ioa. Læs mere om Center for Offentlig Innovation på http://coi.dk    
 
Ansættelse og løn sker i henhold til Finansministeriets aftale med Akademikernes Centralorganisation.   
 
Generelle oplysninger:  
 
Et ph.d.-stipendium løber i en periode på tre år og omfatter undervisningsforpligtelser, der svarer til ½ års arbejde (840 arbejdstimer). Stipendierne er fuldt lønnede stillinger iht. dansk overenskomst. Stipendiet omfatter undervisningsgebyrer, kontorplads, rejseomkostninger samt løn, hvor den månedlige startløn i øjeblikket er fra ca. DKK 23.770 op til DKK 28.964 afhængigt af anciennitet. Dertil kommer pensionsindbetaling på i alt 17,1 % af 85 % af grundlønnen.  
 
Lønniveau og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets overenskomst med Akademikernes Centralorganisation.  
 
Den ph.d.-studerende bliver indskrevet på PhD School in Organisation and Management Studies  
 
For at komme i betragtning skal kandidaten have en relevant basisuddannelse på kandidatniveau (tilsvarende 3+2 Bologna-proces).  
Ansøgeren skal have gennemført sin kandidatuddannelse, før han/hun påbegynder sin ph.d. på CBS. Ansøgere skal tale/skrive flydende dansk og engelsk.  
 
Ansøgningen (se link herunder) skal omfatte en projektbeskrivelse på fem sider. Projektbeskrivelsen skal indeholde en præsentation af et originalt forskningsspørgsmål, en beskrivelse af den indledende teoretiske ramme og metode, en præsentation af det foreslåede empiriske materiale samt en arbejdsplan. PhD School in Organisation and Management Studies’ hjemmeside (https://www.cbs.dk/en/research/phd-programmes/phd-schools) beskriver kravene til projektbeskrivelser og har også eksempler på projektbeskrivelser.  
 
Ud over projektbeskrivelsen skal ansøgningen vedlægges det udfyldte ansøgningsskema, kopier af eksamensbevis for kandidatgrad eller andre beviser på tilsvarende niveau, et kortfattet curriculum vitae (CV), en liste over artikler og publikationer, og ét eksempel på et udvalgt skriftligt værk (f.eks. kandidatafhandling).  
 
Desuden opfordres ansøgere med udenlandske eksaminer til at opnå anerkendelse af deres kvalifikationer ved Styrelsen for International Uddannelse, som leverer vurderinger af ikke-danske grader, diplomer og beviser og giver oplysninger om international anerkendelse af kvalifikationer http://en.iu.dk/recognition. Det kan tage op til to måneder at opnå anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. Det er, om nødvendigt, muligt at sende anerkendelsen efter ansøgningsfristen (maks. én måned). Ansøgere opfordres til at få deres eksamensbeviser for kandidatgrad oversat.  
 
Ansøgningerne bliver vurderet af en komité bestående af eksperter på det pågældende område. Vurderingen af ansøgerne bliver baseret på projektets kvalitet og relevans, herunder en vurdering af ansøgerens mulighed for at gennemføre det. Efter denne vurdering og på baggrund af samtaler, udvælger institutledelsen i samarbejde med Center for Offentlig Innovation den bedst kvalificerede kandidat.  
 
Det obligatoriske ansøgningsskema, vejledning og yderligere oplysninger om stipendier og ph.d.-programmet kan findes på https://www.cbs.dk/en/research/phd-programmes/admission.  
 
Ansøgningsfrist: 15. april 2018.  
 
Copenhagen Business School skal modtage alt ansøgningsmateriale, herunder bilag (se ovenfor), før ansøgningsfristen udløber.  
 
Få flere oplysninger om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk.  
 
 
 
 

Ansøgningsfrist: 15. april 2018.

Søg online

 

CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 630 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 680 administrative årsværk. Ca. 21.500 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.

 

 

How to apply

1. Enter the vacant position you wish to apply for
Click on the link Apply online at the bottom of the page. You will then be directed to an external webpage which is the recruitment system.

2. Application form
Fill in the online form with your personal data and upload the relevant documentation (see guide to required documentation below).

3. Terms of use
At the bottom of the page you are asked to accept the fact that we register your data – if you agree put a check mark in the box and click send. You cannot apply without giving your consent. Personal information is automatically anonymised after six months.

4. After sending your application
You are now registered in the system and within 24 hours you will receive an e-mail confirming your application. In the e-mail you have the possibility of making sure that your application and attached documents are correct. If you do not receive an e-mail please contact HR Services, Tel.: +45 3815 2022. Once the deadline for applications has expired all submitted applications will be read and you will hear from us.
 

 

More information