Om CBS

Business Development Manager


Business Development Manager – Student Transformation Support.

Kan du omsætte strategiske mål til veldefinerede projekter der udmøntes i aktiviteter og resultater; kan du identificere nye behov og se muligheder i digitale løsninger; er du stærk til at kommunikere, skabe netværk og samarbejde, og har du lyst til at bidrage til, at vores studerende kommer godt i gennem deres uddannelse og hurtigt i gang med deres karriere, så er jobbet som Business Development Manager måske noget for dig.

Student Transformation Support (STS) er et team i udvikling med fokus på at støtte CBS studerende på tværs af uddannelser i deres ambitioner, muligheder og ønsker til en karriere. Vi skaber relationer til erhvervslivet og på tværs af CBS. Vi udvikler og gennemfører i samarbejde aktiviteter, der skal bidrage til at styrke CBS-studerendes karriereparathed og understøtte dem i den bedst mulige overgang fra studieliv til arbejdsliv.

Som vores Business Development Manager vil du blive frontløber på nye projekter og sammen med dine kollegaer bidrage til eksekveringen af vores aktiviteter for at styrke de studerendes karriereparathed. Du vil få ansvar for at udvikle nye aktiviteter, der understøtter vores strategiske mål og behovene hos de studerende og erhvervslivet. Succeskriterierne i jobbet vil blandt andet være at bidrage til et bredere samarbejde på tværs af CBS og at nå i mål med projekter der konkret skal sikre at endnu flere studerende end i dag tilbydes relevante services/aktiviteter på rette tid og i rette form.

 

Som vores nye Business Development Manager bliver dine primære opgaver.

  • Kortlægning af behov og indsatser i forhold til de studerendes karriere parathed.
  • Synliggøre STS og vores værdi i forhold til de studerendes karriereparathed.
  • Ansvaret for ny-, videreudvikling i form af projekter og gennemførelse af aktiviteter.
  • Kommunikationsstrategi, planer og aktiviteter i forhold til at sikre vi når vores målgrupper bredt og at flere udnytter vores services.
  • Effektivisering af vores aktiviteter, blandt andet ved inddragelse af digitale værktøjer.
  • Deltage i afdelingens øvrige aktiviteter og services, herunder Career Fair, Career Seminarer, Career Portal, Rådgivning og Mentor Program.

Om dig - Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring/kendskab til det private erhvervsliv, f.eks. som HR Business Partner.
  • Brænder for unges karrieremuligheder og har kendskab til arbejdsmarkedet.
  • Har en stor interesse for og erfaring med oversættelse af strategi til aktiviteter.
  • Kan lede projekter, planlægge, eksekvere og lægger vægt på at skabe værdi.
  • Kan skabe, pleje og påvirke relationer på tværs af organisationer og områder.
  • Har erfaring med kommunikation på sociale medier samt anvendelse af digitale værktøjer.
  • Kan formidle budskaber ubesværet på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Af natur er opsøgende, nysgerrig og resultatorienteret.
  • Er robust og kan arbejde i en politisk organisation.
  • Har en relevant akademisk uddannelse.

Hvem er vi?
Student Transformation Support er et team, der består af otte højt kvalificerede medarbejdere og fire dedikerede studentermedhjælpere. Sammen arbejder vi på at styrke studerendes karriereparathed gennem værdiskabende events og aktiviteter, i tæt samarbejde med studerende, alumner og organisationer. Teamet refererer til Anne Bohr, leder af Graduate House. Teamet er en del af Studieadministrationen på CBS, og vi har kontor på Graduate House, H.V. Nyholmsvej 21, 2000 Frederiksberg.
 

Vi er et team på en dynamisk arbejdsplads, der er kendetegnet ved frihed under ansvar, faglig udvikling og plads til forskellighed. Vi har en fleksibel hjemmearbejds-politik, som lige nu betyder, at vi kan arbejde hjemmefra to dage om ugen. Du får engagerede kolleger med forskellige fagligheder, som sætter pris på sparring og ønsker at gøre en forskel for CBS.

Vi tilbyder
CBS strategisk ønske er at tage ansvar for at takle udfordringer og søge muligheder i samfundet. Det skal ske gennem relevant forskning på højeste niveau og med uddannelse af fagligt stærke kandidater og ledere, som kan og tør gøre en forskel.

Stillingen som Business Development Manager er en unik mulighed for at styrke studerendes karriereparathed igennem samarbejde mellem CBS’ forskellige interne målgrupper og det omgivende samfund, og dermed bidrage til CBS strategi.

CBS er en røgfri arbejdsplads, der er gratis parkering, og vi er placeret centralt på Frederiksberg. Tæt på offentlig transport.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst med Finansministeriet og relevant faglig organisation. Vi forventer, at du indplaceres som Specialkonsulent. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Stillingen er en fast stilling, med tiltrædelse 1. oktober 2022.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.  Arbejdsstedet er Graduate House, H. V. Nyholms Vej 21, 2000 Frederiksberg.

Ansøgning og kontakt                                                                                                                       

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 33/34.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Berit Jebjerg, tlf.: 41852513 / bj.stu@cbs.dk eller Områdeleder Anne Bohr, tlf.: 41852401 / abo.stu@cbs.dk.

 

Ansøgningsfrist: 15. august 2022.

Søg online

 

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.


Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

How to apply

1. Enter the vacant position you wish to apply for
Click on the link Apply online at the bottom of the page. You will then be directed to an external webpage which is the recruitment system.

2. Application form
Fill in the online form with your personal data and upload the relevant documentation (see guide to required documentation below).

3. Terms of use
At the bottom of the page you are asked to accept the fact that we register your data – if you agree put a check mark in the box and click send. You cannot apply without giving your consent. Personal information is automatically anonymised after six months.

4. After sending your application
You are now registered in the system and within 24 hours you will receive an e-mail confirming your application. In the e-mail you have the possibility of making sure that your application and attached documents are correct. If you do not receive an e-mail please contact HR Services, Tel.: +45 3815 2022. Once the deadline for applications has expired all submitted applications will be read and you will hear from us.
 

 

More information