Studerende fik jord under neglene med succes

Valgfaget Forretningsudvikling i Praksis fortsætter

19/12/2005

I dette efterår har 20 kandidatstuderende på CBS som et pilotprojekt haft mulighed for at følge valgfaget Forretningsudvikling i Praksis og tilbringe 14 uger i en af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Feedbacken fra de deltagende studerende og virksomheder har været positiv, og faget vil nu blive udbudt hvert efterårssemester. Til næste år skifter faget dog navn til Studenter Konsulent.

Skræmmende at komme ud i en virksomhed

Over 30 virksomheder meldte sig til projektet. En af dem var Ferle, som sælger narkotikatest, udarbejder narkotikapolitikker til arbejdspladser og afholder kurser i håndtering af narkotikatest. Deres kontaktperson Hardy Djurhuus siger:

”Jeg synes, at ideen i at lave et forløb som Forretningsudvikling i praksis er utrolig god. Det er meget vigtigt at have erhvervserfaring. Jeg husker selv, hvor skræmmende jeg synes, det var at skulle ud i en virksomhed, da jeg var færdiguddannet. Jeg havde læst en bog om computere, men aldrig tændt en. Når jeg tænker over det, synes jeg faktisk, det er et logisk projekt at lave et sådan forløb”.

Initiativet til faget, som CBS Graduate School står bag, er udsprunget af rapporten fra Dansk Industri ”Erhvervsøkonomer i erhvervslivet", som efterlyser mere praktisk erfaring og forretningsforståelse hos nyuddannede akademikere

Sidst opdateret: Communications // 17/01/2006