MBA in Shipping and Logistics i fint selskab

MBA-uddannelse nomineret til prestigefuld pris 

03/03/2006

På trods af, at CBS’ Executive MBA i Shipping og Logistik er forholdsvis ny, er den alligevel blevet nomineret til den prestigefyldte pris Lloyd’s List Training Award for sit dedikerede engagement i udviklingen og styrkelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer for medarbejdere i shippingbranchen. MBA-uddannelsen er i fint selskab blandt verdens førende uddannelser inden for shipping og logistik.

"Det er en stor ære for os at blive nomineret til så fin en pris som Lloyd’s List Training Award. Selvom vi ikke vandt i år, er vi stolte af at være blandt de bedste i verden”, siger Irene Rosberg, Programme Director, CBS Executive.

CBS Executive MBA in Shipping and Logistics er den eneste af slagsen på verdensplan, og den er oprettet med henblik på at opkvalificere ledere i shippingbranchen med moderne ledelsesteorier inden for den maritime sektor.

Lloyd’s List Training Award uddeles til ”en person eller en organisation, der har udmærket sig ved at bidrage positivt til videreuddannelse inden for den maritime sektor”. De andre nominerede er: Smit Salvage for deres kursus i ”Managing Marine Emergencies”, The Maritime Institute “Willem Barentsz” for deres kursus i ”Maritime Officer Training” og The Institute of Chartered Shipbrokers for deres ”Global Programme of Shipping Education”.

Sidst opdateret: Communications // 14/03/2006