Lederen som filosof

Sommerkursus med professor, dr. phil. Ole Fogh Kirkeby, dirigent Peter Hanke og lektor, ph.d. Martin Fuglsang

04/03/2006

Handelshøjskolen Efteruddannelsescenter udbyder igen i år sommerskolekurset LEDEREN SOM FILOSOF

Indtroduktion til kurset

Filosofi har siden antikken været læren om, hvordan et menneske udvikler sig selv i forhold til det gode, og hvordan det ordentlige menneske kan være grundlaget for et retfærdigt samfund. Ledelse af private og offentlige organisationer handler om begge dele – om at blive et helt menneske og om at tage ansvaret for et fællesskab. Det filosofiske perspektiv på ledelse er simpelthen uundværligt, fordi ledelse som aldrig før handler om at turde investere sig selv – at vove at være den man er, for at blive den man bør være.

Professor, dr. phil. Ole Fogh Kirkeby er kursusleder og har sammen med Lektor, ph.d. Martin Fuglsang og dirigent Peter Hanke sammensat et spændende program, som vil udforde både den erfarne og uerfarne leder.

Læs mere om kurset - se nedest på denne side (pdf-fil med kursusbeskrivelse, samt link til Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter).

Målgruppe

Alle som arbejder reflekterende med ledelse, eller som er i arbejdsfunktioner, der støtter ledelse.

Tid og sted

Kurset er i uge 33 og afvikles man.-fre. i tidsrummet 9-17 på Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg.

Hvem kan deltage på dette sommerskolekursus?

Forudsætningen for at deltage i et af Sommerskolekurserne er en samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelor, kandidat eller HD-niveau. Ansøgere med anden faglig baggrund vil også kunne komme i betragtning, hvis de har tilsvarende faglige forudsætninger.

Pris

Prisen er kr. 17.750 excl. moms. Prisen dækker undervisningen, kursusmateriale samt forplejning under kurset.

Tilmelding

Tilmelding kan ske elektronisk på

www.sommerskole.dk Hurtig tilmelding anbefales, da der er et begrænset antal pladser på de enkelte kurser. Skulle der være ledige pladser på enkelte kurser, vil det være muligt at tilmelde sig efter tilmeldingsfristen.

Tilmelding skal ske senest mandag den 15. maj 2006. Tilmeldingen er bindende.

Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter

Gennem samarbejde med forskere og undervisere på Copenhagen Business School har Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter mange års erfaring med at løse opgaver for en lang række virksomheder og organisationer indenfor 

  • Lederuddannelse

  • Efteruddannelse

  • Konsulent-og udredningsopgaver

Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter udbyder både skræddersyede uddannelsesforløb og åbne kurser.

 

Et samarbejde med Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter

  • er et tæt samarbejde med forskere og undervisere på CBS

  • er undervisning baseret på den nyeste forskning

  • er undervisning som lægger vægt på en tæt kobling mellem teori og praksis

 

Sidst opdateret: Communications // 12/02/2007