God, bedre, international

CBS udbyder nu 5 engelsksprogede bacheloruddannelser

04/04/2005

Det stadig større fokus på det internationale samfund, den massive informationsstrøm og den stigende globale samhandel stiller nye og anderledes krav til de uddannelser, universiteterne udbyder i fremtiden.

Til september 2005 kan de heldigste studerende begynde på den nyeste engelsksprogede uddannelse

Bachelor in International Business and Politics - lige som den meget kendte uddannelse

SPRØK overgår til at blive 100% engelsksproget.

Vigtig strategisk målsætning

”CBS ser det som et vigtigt strategisk led i internationaliseringen at være en attraktiv udbyder af studier rettet ikke bare mod udenlandske studerende, men i høj grad også mod det stigende antal danske, der ønsker at forbedre deres erhvervsmæssige kvalifikationer ved at gennemføre en universitetsuddannelse på engelsk”, siger dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet, Ole Stenvinkel Nilsson.

Klædt på til det internationale marked

Der er mange gode business skoler i hele verden, og konkurrencen er hård. For at matche kravene og møde markedet, er det CBS’ mål at levere uddannelser af meget høj international kvalitet. Et bredt udbud af engelsksprogede studier er en forudsætning for at tiltrække udenlandske studerende. Samtidig skal de danske studerende klædes på til at agere på det internationale arbejdsmarked - et marked, der bliver stadig mere og mere mobilt.

CBS er den største udbyder af engelsksprogede uddannelser på det danske marked

CBS tilbyder fem uddannelser på bachelor-niveau:

  • BSc in International Business

  • BSc in International Business and Politics

  • BSc in Business Administration and Service Management

  • BSc in Business, Language and Culture (SPRØK)

  • Asian Studies Programme

Derudover udbyder CBS 10 engelsksprogede kandidatuddannelser, 6 engelsksprogede masterprogrammer, et internationalt summer university, stor mængde engelsksprogede valgfag - og er derfor langt den største udbyder af engelsksprogede uddannelser på det danske marked.

Sidst opdateret: Communications // 28/04/2005