Forlæggere på skolebænken

CBS udbyder kurser i forlæggervirksomhed

18/07/2005

CBS udbyder kurser i forlæggervirksomhed

Færdigheder i forlagsvirksomhed - det er, hvad man nu kan sikre sig gennem kurser på CBS, som på åben uddannelse tilbyder 10-12 kurser inden for området. Bag kurserne står forfatter, oversætter og foredragsholder Thomas Harder, som i dag er adjungeret professor ved CBS. Han peger på, at kompetencer som kvalitetsstyring, processtyring og markedsføring er nogle af dem, som ansatte på forlagene i dag måske ikke mestrer på tilstrækkelig vis. Planen er, at CBS allerede i 2006 vil kunne tilbyde en egentlig masteruddannelse inden for forlagsvirksomhed (Michael Jannerup Andersen, Berlingske Tidende, 5. juli 2005, Magasin s. 4).

Det første kursus starter allerede i efteråret 2005, hvor Thomas Haarder og Lene Ewald Hesel vil undervise i redaktionel kvalitetssikring i praksis.

Sidst opdateret: Communications // 19/07/2005