Flot resultat for nye mastere

Dimission fra Master i IKT og Læring

22/07/2005

25 nye kandidater er dimitteret fra Master i IKT og Læring (MIL) med et flot gennemsnit på 9,6.

"Der er tale om et ret højt gennemsnit, og CBS kan virkelig være stolte af at være med til at sætte niveauet med deres engagement i denne tværinstitutionelle uddannelsen, "siger professor Janni Nielsen fra Institut for Informatik, der varetager den del af undervisningen, der foregår på CBS.

Den 16. juni var der afslutningsreception med overrækkelse af eksamenbeviser og festtale ved Doctor Ian Gibson fra Australien.

MIL er en unik virtuel uddannelse om læring og viden

 

MIL har fokus på design af samspillet mellem informationsteknologi, kommunikation og læreprocesser. Uddannelsen er tværfaglig og problemorienteret, og målet er at forstå og udvikle IKT til at kvalificere læreprocesser og udvikle nye læringsformer.

Målgruppen er alle faggrupper, der arbejder med at udvikle og effektivisere læreprocesser: ingeniører, undervisere, softwareudviklere, personer, der arbejder med knowledge management etc. I deres specialer inddrager de studerende cases fra de virksomheder, hvor de arbejder.

MIL-uddannelse er tværinstitutionel med deltagelse fra fem universiteter. Ud over CBS deltager:

  • Aalborg Universitet

  • Aarhus Universitet

  • Danmarks Pædagogiske Universitet

  • Roskilde Universitetscenter

Sidst opdateret: Communications // 22/07/2005