Danske virksomheder kan leve højt på vækstlandes forskning
af Matilde Hørmand-Pallesen
Selvom Danmark skal leve af hjemmegroede gode ideer, går vi ikke fallit af at trække på andres - tværtimod. Udfører vi en del af vores forskning og udvikling i vækstlande gennem udlicitering, styrker det Danmarks evne til at innovere. Sådan lyder det fra professor i innovation ved Copenhagen Business School, Keld Laursen. I samarbejde med to italienske forskere har han undersøgt, hvad det betyder for verdens rigeste lande at flytte forskning og innovation til de hurtigtvoksende økonomier.
- Der har i den offentlige debat været frygt for, at de hurtigtvoksende økonomier truer vores position. Men vores forskning viser, at hvis vi udnytter samarbejde og arbejdsdeling på den rigtige måde, vil vi kun generere mere teknologisk innovation ved at udføre dele af vore forsknings- og udviklingsaktiviteter i vækstlande, siger professor Keld Laursen, som har fået udgivet sin forskningsartikel i tidskriftet Journal of Economic Geography.
Professoren tilføjer, at det er veletableret, at evnen til at innovere er helt afgørende for et lands eller en regions konkurrenceevne og velstand.
Artiklen bygger på analyser af 221 store OECD-regioner og deres virksomheders udlicitering af forskning og udvikling til de såkaldte BRICST-lande; Brasilien, Rusland, Indien, Kina, og Singapore.
Investér både ude og hjemme
Resultaterne viser, at de regioner, der kombinerer investeringer i forskning og udvikling i hjemregionen med investeringer i hurtigt voksende økonomier, bliver mest teknologisk innovative - Californien mestrer særligt den disciplin, viser forskernes undersøgelse.
- Virksomheder får mere ud af hver en krone investeret i hjemregionen ved også samtidig at investere i de hurtigtvoksende udviklingslande. Det gælder for virksomhederne om at vurdere, hvilke forsknings- og udviklingsaktiviteter, de med fordel kan placere i en anden geografisk region, siger professoren.
Grundfos er et eksempel på en dansk virksomhed, som har gavn af både at investere hjemme og ude. I Danmark står Grundfos selv for at udvikle komplicerede styresystemer i pumper. Men dele af udviklingen af de mekaniske dele af pumperne udføres i Kina.
Højteknologi hjemme, lavteknologi ude
Det er ikke ligegyldigt hvilken type investering, der bliver foretaget. Hjemme bør de danske virksomheder forske i højteknologi som fx pharma eller elektronik. Mens investeringer i lavteknologi i form af udvikling af simplere opfindelser, med fordel kan ske i BRICST-landene.
- Det gælder for de danske virksomheder om at undgå at bruge ressourcer på at udvikle lavteknologi, som simple dele til møbler, fx hængsler. Den type udvikling skal ske udenlands, hvor det kan laves for en billigere pris, siger Keld Laursen. Forskningen viser at flere OECD-regioner har haft gavn af, at deres virksomheder investerer i BRICST-landenes forskning inden for lavteknologier som tekstiler, fødevarer, sæbe, plastic og simple maskiner.
For yderlige information kontakt professor Keld Laursen på email: kl.ino@cbs.dk
Bag om forskningen
Titlen på forskningspublikationen er ”The Impact of Research and Development Offshoring on the Home Knowledge Production of OECD Investing Regions”. Professor i innovation ved CBS, Keld Laursen, har skrevet artiklen i samarbejde med Lorena M. D’Agostino og Grazia D. Santangelo fra University of Catania i Italien.
Forskningen bygger på analyser af 221 regioner i 21 OECD højindkomstlande for perioden 2003-2007. Analysen angår samspillet mellem virksomheders investeringer i forskning og udvikling i hjemregionen og deres ”offshoring” af forskning og udvikling til de såkaldte BRICST-lande; Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Singapore og Taiwan. Regionernes succes med at innovere som følge af forskningsinvesteringerne måles i form af virksomhedernes patentaktiviteter. Analysen bygger på en sammenkobling af forskellige typer af officielt datamateriale fra OECD.