Vi kan lære af Kina

”Det er en ny virkelighed for danske virksomheder, at vi ikke længere nødvendigvis er de mest attraktive partnere. Men globaliseringen er rykket ind i et nyt stadie, hvor Danmark og Europa på en række områder er blevet indhentet af Kina, og hvor Indien puster os i nakken. Oprindeligt var det os, der var foran og opbyggede en vidensøkonomi”.

Sådan siger lektor Stine Haakonsson, der blandt andet forsker i vækstøkonomier og globalisering ved CBS.

I en eller anden form bliver vi også nødt til at støtte de industrier, vi ser potentiale i herhjemme

- Stine Haakonsson, lektor

Kina har i dag verdens næststørste økonomi, mens Indien med sin unge befolkning ventes at indtage tredjepladsen senere i dette årti.

Og tidligere i år udgav Den Internationale Valutafond (IMF) en prognose over den forventede økonomiske vækst rundt om i verden de næste fem år. Indien og Kina topper listen som nummer et og tre.

Kina fører inden for 37 teknologier

Læg dertil, at Kina i forvejen investerer mere i den grønne omstilling end resten af verden tilsammen.

Og at en analyse fra Critical Technology Tracker fastslår, at Kina er førende i 37 ud af 44 kritiske (vigtige) teknologier. Analysen viser, at Kina dominerer inden for områder som rumfart, energi, miljø, bioteknologi, kunstig intelligens, avancerede materialer og kvanteteknologi.

Rapporten konkluderer desuden, at verdens 10 førende forskningsinstitutioner inden for en række teknologier er baseret i Kina, og at disse institutioner producerer ni gange så mange forskningsartikler som det næstbedste land, der ofte er USA.

”Vi har sovet lidt i timen og fejlagtigt betragtet Kina som et land, der blot var produktionshal for Vesten, mens vi stod for det innovative. Sådan forholder det sig ikke længere. Og det bliver vi nødt til at forstå, hvis vi ikke vil hægtes af,” vurderer Stine Haakonsson.

Vi skal ud at søge netværk

Ifølge Stine Haakonsson kræver den ny virkelighed, at danske virksomheder ændrer strategi.

De er nødt til at bygge nye stærkere globale netværk op og alliere sig med partnere, der har høj viden på nogle af de områder, hvor Kina og Indien er stærke. Samtidigt bør de holde tæt kontakt til lokale aktører fra de to lande for at være på disse markeder.

CBS-forskeren peger desuden på, at både Kina og Indien har stærke innovations- og industriklynger, hvor der er mange virksomheder på samme sted, og at det giver en række fordele, fordi man lærer af hinanden.

”I Danmark kender vi det for eksempel fra den robotklynge, der er skudt op i Odense. Den har også succes på verdensplan,” siger hun og tilføjer, at et andet område vi måske kan udnytte, er de erfaringer vi gør os med vores energiøer.

Succes med strategiske valg

”Danmark og EU må erkende, at Kina har været rigtig gode til at træffe nogle strategiske valg og så virkelig satse på dem – med statsstøtte i ryggen. I en eller anden form bliver vi også nødt til at støtte de industrier, vi ser potentiale i herhjemme, selv om det umiddelbart kan virke ulogisk i forhold til vores tilgang til markedskonkurrence,” siger Stine Haakonsson.

Sammen med syv erhvervsfolk udgjorde hun ’Virksomhedsforum for globale risici’, der sidste år leverede anbefalinger til regeringens globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv. Blandt gruppens anbefalinger var nemmere adgang til kapital, en større risikovillighed samt mere fokus på innovation.

Og netop kinesernes evne til at skabe ny viden, er et område, vi bør interessere os for, mener CBS-forskeren. I modsætning til Europa er de kommet i mål med mange af deres satsninger.

Kina har således allerede udkonkurreret den europæiske bilindustri på elbilmarkedet, og de er førende, når det kommer til udvikling af solceller og batterier. De har tilsyneladende også succes med at integrere opfindelserne hos befolkningen. For eksempel tilskynder myndighederne borgerne til at investere i solceller med tilbud om at købe eventuel overskydende energi.

Satsede på sjældne jordarter

Kina spiller desuden en dominerende rolle i udvindingen og forarbejdningen af sjældne jordarter, som er afgørende for moderne teknologi. Landet kontrollerer en stor del af verdens forsyningskæde for disse mineraler, hvilket giver en strategisk fordel i globale handelsforhandlinger.

Den strategiske satsning betød, at kineserne skulle øge deres viden om geologi.

- Stine Haakonsson, lektor

Dominansen skyldes en målrettet strategi, hvor den kinesiske regering allerede i 1980’erne begyndte at fokusere massivt på produktionen af sjældne jordartsmetaller.

”Den strategiske satsning betød, at kineserne skulle øge deres viden om geologi. Det har de formået, og i dag kan de lave permanente magneter og batterier til gavn for den grønne omstilling.  Så også her har de et forspring,” konstaterer Stine Haakonsson.

Hun er i Kina flere gange om året og er netop kommet hjem fra et måneds arbejdsophold i Beijing og Shanghai. Storbyer, som ifølge Stine Haakonsson næsten ikke har nogen trafikstøj, fordi det meste er elektrificeret. Hvor der findes førerløse taxier og brintbusser. Og hvor Shanghai Foundation Model Innovation Center, der er et førende inkubator-center for kunstig intelligens og avancerede AI-modeller, huser 100 virksomheder.

Tænkt nyt

”Det var som at komme ti eller tyve år ud i fremtiden,” konstaterer CBS-forskeren.

Hun understreger, at Kina fortsat bakser med mange udfordringer. Der er stadig fattigdom i nogle landdistrikter. Set med vestlige øjne er den største udfordring imidlertid Kinas censur og behandling af minoriteter.

”Som humanist mener jeg, at det udgør et stort problem. Men på den lange bane tror jeg, at dialog har større effekt end en lukket dør fra Vesten,” siger Stine Haakonsson, der opfordrer danske virksomheder til at investere i Kina og bygge relationer op til det store land i Østen.

”Konkurrencen på verdensmarkedet forandres, og Danmark skal følge med. Det er nu, at virksomhederne skal udvikle nye forretningsmodeller, produktions- og forsyningsnetværk. Og det er nu, at vi skal erkende, at Kina er blevet en storebror”, siger hun.