”Vi kan gå fra digitaliseret samfund til stenalder på et øjeblik”

EU's elnet, banker og hospitaler er i dag afhængige af software udviklet i USA.

Alligevel taler vi sjældent om software som kritisk infrastruktur. De fleste ser det som noget, der får computeren til at virke – ikke som selve fundamentet for moderne samfund.

Men i virkeligheden er software blevet det digitale samfunds maskinrum. Og kontrollen over det maskinrum er i vid udstrækning placeret i hænderne på amerikanske virksomheder, fortæller Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS.

“Vi har bygget hele vores økonomi og velfærdssamfund oven på software, vi ikke selv kontrollerer. Det svarer til at give nogen en fjernafbryder til alt, hvad vi har kørende – og så håbe, at de aldrig bruger den.”

Problemet er ifølge Jan Damsgaard lige så presserende, som at opbygge militært forsvar.
”Det her er vigtigt og af høj betydning for vores samfund. Det burde være højere på dagsordenen,” siger han.

Vi kan ikke tænde lyset selv

Det lyder som et dommedags-scenarie, men det er en reel trussel.

Da Donald Trump indtrådte som præsident i USA var techgiganternes ledere at finde lige bag ham, og skulle man være i tvivl om deres tilhørsforhold i en krisesituation, så findes der allerede et eksempel, som giver svaret.

I Europa har Microsoft uden varsel lukket chefanklageren for Den Internationale Strafferet (ICC) Kharim Khans mailkonto, efter han havde udstedt arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

“Vi har set det ske. Hvis USA beslutter sig for at lukke for software eller cloudydelser – uanset om det er af politiske, sikkerhedsmæssige eller kommercielle grunde – så vil vi i Europa ikke kunne tænde lyset selv.”

Problemet er ikke kun teknisk ifølge Jan Damsgaard. Det er geopolitisk.

“I dag ligger kontrollen over store dele af vores samfundskritiske infrastruktur hos udenlandske selskaber, som i sidste ende er underlagt amerikansk lovgivning. Vi kan i princippet miste adgang fra den ene dag til den anden.”

Moral frem for strategi?

Samtidig har EU valgt en værdibaseret tilgang til digital regulering. Vi vil være verdens førende demokratier, når det gælder privatliv og borgerrettigheder. Men det har også haft en bagside.

“Vi har lavet regulering for at beskytte EU's borgere – GDPR, Digital Markets Act – men vi har samtidig jaget techgiganterne ud. Vi har ikke givet dem nogen grund til at blive og investere. Vi har haft fokus på at være forsigtige, men ikke strategiske.”

Jan Damsgaard peger på, at EU’s fokus på at beskytte borgerne er prisværdigt, men at vi i processen har mistet indflydelse på den teknologi, der styrer vores verden.

Derfor er de dygtigste udviklere taget til USA, hvor de største techvirksomheder har haft friere rammer, fortæller han.

Europa som software-lejer

Sammenlignet med USA og Kina er Europa ikke blot bagud teknologisk – vi er også bagud i evnen til at tænke software som en geopolitisk ressource. Vi ejer ikke platformene. Vi lejer adgang. Og hvis udlejeren skifter mening og skifter låsen, så ryger vi ud.

Her har både USA og Kina tænkt anderledes. Jan Damsgaard nævner TikTok som eksempel.

”Amerikanerne ville ikke selv tillade TikTok. De gav TikTok et ultimatum; enten skal TikTok i USA være ejet af amerikanere, eller også må den ikke være her. Vi kunne selv tænke i lignende baner – også når det gælder amerikanske tjenester,” siger Jan Damsgaard.

Kan vi bygge vores egne platforme?

Hvis afhængigheden er så stor, bør vi så ikke bygge vores egne alternativer? Det er ikke så enkelt, forklarer Jan Damsgaard. Software handler ikke bare om teknik – det handler om skala, talent og forretning.

“Vi kan ikke bare beslutte os for at lave en ny Microsoft. Det kræver tusindvis af udviklere, adgang til et globalt marked og årtiers forspring. Det er urealistisk – og det er ikke der, vi skal sætte ind alene.”

I stedet foreslår han en europæisk strategi, hvor man stiller krav til de store spillere:

“Vi skal kræve, at techgiganterne opretter juridisk uafhængige selskaber i Europa. Enheder, der opererer under europæisk lov og ikke kan tvinges til at lukke ned, fordi der sker noget i det hvide hus.”

Hvordan skal vi overtale dem til det?

”Det er EU-Kommissonsformand Ursula Von der Leyens opgave at få lavet nogle rimelige aftaler. Og her bliver vi nødt til at være hårde i forhandlingerne,” siger Jan Damsgaard.

Suverænitet handler om at kunne vælge

Ifølge Jan Damsgaard handler digital suverænitet ikke om, at vi skal isolere os og have vores helt egne systemer. Det handler om at have valgmuligheder.

“Vi skal ikke være 100 procent uafhængige. Det kan vi ikke, og det skal vi ikke. Men vi skal have muligheden for at vælge selv. I dag har vi reelt ikke noget valg – og det er dér, det bliver farligt.”

Derfor skal vi ikke kaste milliarder efter at bygge helt nye styresystemer, der kan konkurrere med Microsoft. Men vi skal finde områder og nicher, der er uundværlige for de andre stormagter, som vi kan sætte os på.

Danmark og EU skal gribe øjeblikket – og uddanne flere udviklere

Danmark har ifølge Jan Damsgaard i år en mulighed for at tage lederskab.

Vi har erfaring med digitale løsninger som NemID og e-faktura, høj tillid i befolkningen og et godt ry som teknologisk foregangsland. Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, er det en oplagt mulighed.

“Vi har vist, at vi kan få digitalisering til at fungere i praksis. Det har vi brug for i Europa – nogen, der kan få visioner omsat til konkrete løsninger.”

Men han fortæller også samtidig, at Europa, og især Danmark, uddanner alt for få softwareudviklere og kandidater med digital forretningsforståelse.

”Vi skal naturligvis uddanne mange flere. Der er ikke ledighed indenfor de fag, og som tiden går, vil behovet kun stige,” siger han, og afslutter:

“Vi er bagud, så vi skal bruge tiden klogt. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at et digitalt sammenbrud sender os tilbage til stenalderen.”