Skulle datidens topchefer også agere i en uforudsigelig verden?
Det er ikke kun nutidens ledere, der agerer i en uforudsigelig verden. Topchefer har også tidligere skullet håndtere uforudsete kriser. Det fortæller Martin Jes Iversen, der forsker i strategi og innovation i et erhvervshistorisk perspektiv ved CBS.
”Der har for eksempel været to verdenskrige samt et voldsomt børskrak i 1929. Og går vi længere frem i tiden, var der oliekrise i 1970’erne. I 1993 kom det indre marked, som naturligvis ikke var nogen krise, men som medførte en ny situation med fri bevægelighed af varer, og dermed også adgang til større markeder og større konkurrence,” siger Martin Jes Iversen.
Danmark er præget af store gamle virksomheder som Novo, Danfoss, Carlsberg og Mærsk.
Martin Iversen, lektor
Herefter handlede det om at ekspandere, og med konkurrencestaten forsøgte politikerne at skabe gunstige vilkår for erhvervslivet. Men i 2008 sendte en global finanskrise en ny mavepuster ind på mange hjørnekontorer og tvang direktionerne til at revurdere deres strategier.
Altså masser af uforudsigelighed. Alligevel understreger CBS-forskeren, at der også er forskelle på den virkelighed, nutidens og datidens topledere navigerer i. Dem vender vi tilbage til. Først en anden pointe fra den danske erhvervshistorie.
Evnen til at redefinere sig selv
”Danmark er præget af store gamle virksomheder som Novo, Danfoss, Carlsberg og Mærsk. De er netop kendetegnet ved, at de gentagende gange har haft evnen til at forny sig og derfor har klaret sig igennem forskellige kriser. Og siden indførelsen af det indre marked har de vokset sig rigtigt store,” fortæller Martin Jes Iversen, der også nævner GN Store Nord A/S, som i dag er en af verdens største producenter af høreapparater og headsets.
Netop GN Store Nord A/S, grundlagt af C.F. Tietgen i 1869, har Martin Jes Iversen forsket i, og ifølge ham er den et godt eksempel på en virksomhed, der har formået at stå op imod pludselige kriser og i nogle tilfælde bruge dem til at redefinere sig selv.
”GN Store Nord – eller Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, som selskabet hed frem til 1985 - var en af Danmarks første globalt orienteret virksomheder. Den har skullet begå sig i en omskiftelig international verden, hvor storpolitik og indenrigspolitiske forhold ofte skabte uforudsigelige udfordringer. Det har sendt GN Store Nord til tælling flere gange,” fortæller Martin Jes Iversen og tilføjer:
”Historisk set har virksomheden formået at omstille sig og se nye markeder i nye teknologier.”
Fra bredde til fokus
Oprindeligt sikrede en aftale mellem C.F. Tietgen og den russiske tsar, at det danske selskab havde eneret på at oprette og drive telegraflinjer via Rusland til Fjernøsten. Siden blev nettet udvidet i Europa og Asien, og selv efter den russiske revolution lykkedes det at forny aftalen med Sovjetunionen. Men en række fede år blev efterhånden forvandlet til magre, og på direktionsgangen måtte man langsomt erkende, at man kiggede ud på en ny, barsk virkelighed.
Således begyndte den trådløse telegraf og andre nye teknologier at vinde indpas. Og i1930’erne kom depressionen og stigende protektionisme. Ledelsen besluttede derfor at ændre strategi. Umiddelbart efter krigen oprettede virksomheden en række datterselskaber, og koncernen balancerede nu på to ben. Det ene indeholdt traditionelle fremstillingsindustrier som en batterifabrik og elektronikprodukter, mens det andet indeholdt kommunikation og telefoni.
”Man tænkte i nye markeder. Dels dem som lå op ad de gamle, og dels i helt nye baner,” fortæller Martin Jes Iversen, og tilføjer, at virksomheden i 1980’erne gennemgik endnu en omstrukturering og satsede på færre produkter. Forinden havde ledelsen besluttet at købe Danavox, en dansk høreapparatproducent, og i de følgende årtier fortsatte virksomheden med at vækste sin høreapparatforretning gennem innovation og opkøb.
Udfordringerne kommer hurtigere og nu er mere komplekse.
Martin Jes Iversen, lektor
”I lighed med andre succesfulde danske virksomheder er de gået fra bredde til fokus”, siger Martin Jes Iversen og tilføjer, at dansk erhvervsliv har ændret sig, sådan at de største virksomheder i dag også er store på internationalt niveau. Faktisk er de 20 største virksomheder også relativt større end de tilsvarende tyske og svenske, hvis man sætter deres omsætning op i forhold til landenes bruttonationalprodukt.
Nutidens ledere er mere udfordret
Selv om der altså altid har været kriser og forandringer, understreger CBS-forskeren, at nutidens ledere på en række områder er mere udfordret end tidligere. Blandt andet på tempoet.
”Forandringerne sker over kortere tid. Teknologien ændrer sig hurtigere, og på bare fem år har vi haft en pandemi, en krig i Europa samt en række andre geopolitiske kriser. Dertil kommer klimakrisen og en stigende ulighed, som også kan få betydning. Og vi har en ny amerikansk præsident, som måske er ved at ændre den hidtidige handelspolitik radikalt. Det er alt sammen forhold, som en leder er nødt til at forholde sig til samtidig med, at vedkommende naturligvis også skal fokusere på virksomhedens kerneforretning”, påpeger Martin Jes Iversen og tilføjer:
”Desuden har digitaliseringen medført, at transparensen er meget større nu. Stort set alle lederens beslutninger kan blive endevendt i forskellige kontekster på forskellige platforme. Beslutninger og transaktioner skal derfor kunne tåle dagens lys, så der skal styres efter et velkalibreret kompas. Og det er ikke altid tilstrækkeligt blot at henvise til, at gældende lovgivning er overholdt. Det har vi blandt andet set i forhold til handel med Rusland efter invasionen i februar 2022.”
”Tidligere var det almindeligt, at virksomheden havde den samme topchef i 10-15 år, og strategierne blev ofte lagt for fem år ad gangen. Den slags kontinuitet er efterhånden sjælden, og det er et udtryk for, at udfordringerne kommer hurtigere og nu er mere komplekse” understreger Martin Jes Iversen.