Forskningens Døgn: Da algoritmer gjorde det af med højtråbende børsmæglere

CBS’ Public-Private Platform inviterer til et morgenseminar under Forskningens Døgn. Arrangementet stiller skarp på de algoritmiske markeder og high-frequency trading. I spidsen for arrangementet står professor i politisk sociologi Christian Borch, der igennem længere tid har forsket i massebevægelser på de finansielle markeder.

 
Torsdag, 23 april, 2015 - 08:30 to 10:00

Forskningens Døgn: Da algoritmer gjorde det af med højtråbende børsmæglere

CBS’ Public-Private Platform inviterer til et morgenseminar under Forskningens Døgn. Arrangementet stiller skarp på de algoritmiske markeder og high-frequency trading. I spidsen for arrangementet står professor i politisk sociologi Christian Borch, der igennem længere tid har forsket i massebevægelser på de finansielle markeder.

forsk

De dage, hvor indbegrebet af finansielle markeder var såkaldte open outcry pits, hvor råbende og skubbende børsmæglere i et ofte hektisk miljø forsøgte at få de bedste ordrer i hus, er for længst ovre. I dag eksekveres en betydelig del af handlerne på finansielle markeder af computeralgoritmer uden direkte menneskelig involvering. Transformationen af de finansielle markeder er genstand for stigende interesse, både akademisk og i den brede offentlighed, og med god grund: Selv om der også i tidligere former for markedsaktivitet kunne ske fejl og systematisk udnyttelse af markedsbetingelserne, hævder flere iagttagere, at overgangen til algoritmisk-baserede markeder gør disse særligt sårbare over for utilsigtede konsekvenser. For eksempel oplevede man under det såkaldte Flash Crash i 2010, at computeralgoritmers handler på blot nogle få minutter førte til et dramatisk markedsfald. Konsekvenser som disse har navnlig været diskuteret i lyset af opkomsten af såkaldt high-frequency trading, hvor handler eksekveres af algoritmer på brøkdele af et sekund. Ifølge nogle kritikere øger high-frequency trading - som form for handel - risikoen for kriser på de finansielle markeder, ligesom den kan være ugunstig for investorer, som ikke selv betjener sig af high-frequency trading. Omvendt hævder andre, at high-frequency trading spiller en hovedsageligt positiv rolle for de finansielle markeder.

Som del af Forskningens Døgn tager Public-Private Platformen nu denne diskussion op, når tre eksperter på seminaret ”Algoritmiske markeder og high-frequency trading” vil præsentere nogle af de vigtigste aspekter af overgangen til algoritmiske markeder og high-frequency trading. Samtidig vil eksperterne diskutere fordele og udfordringer, som overgangen bringer med sig.

 

Oplægsholdere

De tre oplægsholdere er

Jonas Hansen, Head of Algo Quant, Nordea Markets

jonas

Ann-Christina Lange, adjunkt ved Institut Ledelse, Politik og filosofi, CBS, og forsker i high-frequency trading

ann

Christian Borch, professor mso ved Institut Ledelse, Politik og filosofi, CBS, og leder af Sapere Aude-forskningsprogrammet ’Crowd Dynamics in Financial Markets’

b

 

Program

08.15-08.30: Dørene åbner, croissanter og kaffe
08.30-08.45: Velkommen ved professor mso Christian Borch, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
08.45-09.15: Jonas Hansen, Head of Algo Quant, Nordea Markets
09.15-09.45: Ann-Christina Lange, adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
09.45-10.00: Q&A

 

Sæt kryds i kalenderen den 23. april. Du kan tilmelde dig her.

Læs mere om Forskningens Døgn på deres hjemmeside.

 

*Forskningens Døgn er en landsdækkende festival, der hvert år tilbyder mere end 400 gratis foredrag og 200 gratis arrangementer. Programmet for festivalen indeholder alt fra store forskertorve og debatarrangementer til lokale foredrag og åbent-hus arrangementer. Forskningens Døgn bliver i år afholdt den 23., 24. og 25. april.

Sidst opdateret: Public-Private Platform // 20/07/2018