Regnskaber om bæredygtighed: Skærpede krav vil presse virksomheder

Foto: Shutterstock

Engang handlede det kun om at undgå røde tal i årsregnskaberne. Siden blev det god latin at tilføje nogle grønne. Men nu kan et nyt EU-direktiv ende med, at mange bogholderier går i sort.

Direktivet øger blandt andet kravene til børsnoterede virksomheder, så de ikke kun skal redegøre for deres egen bæredygtighed. Men også for virksomheder i deres værdikæde.

"Det betyder i praksis, at virksomheden skal kontakte alle sine underleverandører – også små selvstændige firmaer. Og for eksempel spørge til deres udledning af drivhusgasser.”, påpeger Thomas Riise Johansen.

Han er professor i regnskab ved CBS og arbejdede før sin forskerkarriere i revisionsbranchen. Selv om han er positiv over for større krav til bæredygtighedsregnskaber, er der alligevel en lampe, som blinker gult hos ham i forhold til det kommende direktiv.

Samarbejde udfordres

”I de fleste brancher er der ikke alene mange led i værdikæden. Men også mange virksomheder i hvert led. Eksempelvis har en større teknologivirksomhed i gennemsnit 170 direkte underleverandører og 7000 underleverandører i hele værdikæden. Derudover omfatter værdikæden også forbrugere”, påpeger Thomas Riise Johansen og tilføjer:
 

Det bliver et meget stort arbejde at få alle de led til at komme med kvalificerede tal for deres bæredygtighed.

”Det bliver et meget stort arbejde at få alle de led til at komme med kvalificerede tal for deres bæredygtighed. Især for de mindre virksomheder, der er en del af værdikæden og som sandsynligvis hverken besidder tilstrækkeligt detaljeret viden om regnskaber eller grøn omstilling til at kunne levere pålidelige data”.

Han forudser samtidigt, at de ny regler nogle steder kan udfordre samarbejdet i værdikæden. Hvis en virksomhed for eksempel anvender en entreprenør, som udelukkende benytter diesel-gaffeltrucks eller værktøj med højt el-forbrug, vil den måske anmode entreprenøren om at udskifte sit udstyr, hvis samarbejdet fortsætte.

Eller producenter inden for fødevarer kan overveje at bede en gruppe landmænd om at benytte noget andet dyrefoder, som belaster klimaet mindre.

I begge tilfælde fordi deres eget grønne regnskab bliver plettet af leverandørens klimaforbrug.

Hensigten er god

Men tankerne bag det kommende direktiv er ifølge Thomas Riise Johansen gode nok. Indtil nu har det været vanskeligt at sammenligne virksomhedernes grønne profil, fordi de selv har kunnet vælge, hvilke bæredygtige initiativer der var væsentlige for dem at rapportere på. Og det har været muligt at markedsføre sig som en grøn virksomhed uden at dokumentere det systematisk.


Med de nye konkrete krav, som ventes at berøre omkring 50.000 europæiske virksomheder, bliver bogholderierne for alvor testet og skal rapportere om virksomhedernes bæredygtighed på en standardiseret og transparent måde. Det skal give investorer, kunder og resten af omverdenen bedre muligheder for at forholde sig til virksomhedernes reelle bæredygtighed.

 Jeg tror ikke, at virksomhederne helt har erkendt, hvor mange udfordringer det kommende direktiv potentielt kan give dem
 

Og selv om direktivet som udgangspunkt kun gælder for børsnoterede virksomheder samt andre større virksomheder, kommer små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) også til at arbejde med målbare bæredygtighedstal. De er ofte underleverandører til de store virksomheder, der skal rapportere på hele deres værdikæde.

”Mange af hensigterne bag direktivet er helt rigtige. Jeg frygter blot, at de er så ambitiøse, at de ikke kommer til at virke efter hensigten, fordi virksomhederne ikke kan eller vil allokere de ressourcer, der skal til for at skabe en fuldstændig og pålidelig rapportering”.

”Desuden er der spørgsmålet om, hvorvidt der rent faktisk er engagerede brugere til den nye rapportering. Altså, om investorer, NGO’er, kunder og andre forholder sig kritisk til kvaliteten af rapporteringen. Vi skal huske, at rapportering i sig selv ikke skaber grøn omstilling. Det er beslutningerne, som tages på baggrund af rapporteringen, der skal drive udviklingen”, understreger CBS-forskeren.

Risiko for skuespil

Nu er der ifølge Thomas Riise Johansen en risiko for, at de kommende tiltag medfører, hvad han kalder en slags skuespil. At de øvrige samarbejdspartnere glemmer at være kritiske, hvis nogle i værdikæden blot anslår nogle tal.

”Hvis en i kæden oplyser, at de nu har nedbragt deres CO2 med 50 procent, bliver de andre i kæden formentligt også glade, for det påvirker også deres regnskaber positivt. Og så kan man frygte, at de ikke stiller de fornødne spørgsmål” påpeger han og tilføjer:

”Hvis de nye krav bliver taget seriøst og efterlevet, er de meget mere omfattende, end mange er klar over. Især kan mange mindre virksomheder risikere at blive udfordret. De skal pludselig have medarbejdere, der kan vurdere deres klimaaftryk. Og de skal offentliggøre en plan for den grønne omstilling, herunder om dele af deres produktion skal omstilles, og om noget skal opgives helt”, siger Thomas Riise Johansen.

”Direktivet kommer fundamentalt til at ændre virksomheders regnskaber - også for mange af de små og mellemstore virksomheder, der leverer til store virksomheder” vurderer han.

Grønne regnskaber skal animere til handling

Ifølge Thomas Riise Johansen tjener bæredygtighedsregnskaberne flere formål.

De fungerer blandt andet som en kontrol, hvor omverdenen kan kigge virksomheden i kortene. Og hvor en investor, som ønsker at støtte en bæredygtig udvikling, får en bedre mulighed for at gøre sin holdning direkte gældende.

”Men bæredygtighedsregnskaber er også et styringsredskab for den enkelte virksomhed. De skal få ledelsen til at handle og skabe en kobling til klimamålene, sådan at virksomheden er helt klar over, hvad der skal til for at nå de enkelte mål. Og hvad det har af konsekvenser, herunder ikke mindst hvad det vil koste”, forklarer CBS-forskeren og tilføjer:
”For ti år siden forstod mange ledelser ikke formålet med bæredygtighedsregnskaber. I dag vil de gerne den grønne omstilling, men jeg tror ikke, at de helt har erkendt, hvor mange udfordringer det kommende direktiv potentielt kan give dem”.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Fakta om det ny EU-direktiv

•    Direktivet hedder CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).
•    Direktivet skal efter planen gælde fra 1. januar 2024.
•    Direktivet skal sikre, at EU’s virksomheder rapporterer pålideligt og ensartet på bæredygtighedsområdet.
•    Direktivet stiller helt nye konkrete krav til virksomheders rapportering af de såkaldte ESG-faktorer (E for Environment (miljø), S for Social (samfund) og G for Governance (ledelse).
•    Læs pressemeddelelsen fra EU i forbindelse med direktivet

Mød forskeren

Foto: CBS

Thomas Riise Johansen er professor ved Institut for Regnskab på CBS.
Har en ph.d. i regnskab.
Arbejdede før sin ansættelse ved CBS i ti år for Ernst & Young.
Forsker primært i revision, bæredygtighedsrapportering og den relaterede regulering.
Er projektleder på et stort forskningsprojekt, ”Time Mirror”, der undersøger virksomheders brug af grønne regnskaber.
Læs mere om Thomas Riise Johansen og hans forskning.