Behov for at rodfæste Arne-pensionen og udvikle nye incitamenter til Svend

Arne-pensionen retter noget op på uligheden i Danmark, hvor ufaglærte mænd dør næsten otte år tidligere end akademikere og derfor har kortere pension. Men efter valget bør politikerne bør konsolidere retten til tidlig pension og udvikle nye ’Svend-incitamenter’, så højtuddannede arbejder længere, siger Svend Erik Hougaard Jensen, leder af Pension Research Centre på CBS.

11/10/2022


Den forventede levetid er 7,6 år kortere for ufaglærte mænd end for akademikere.
For kvinder er forskellen 5,8 år.

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer, som lykkes med at sikre en stor andel af de ældre mod fattigdom og samtidig er samfundsøkonomisk bæredygtigt.

Alligevel bør der stå udvikling af pensionssystemet på dagsordenen efter valget, siger leder af Pension Research Centre på CBS, PeRCent, professor Svend Erik Hougaard Jensen.

”Politikerne er nødt til for alvor at få håndteret den ulighed, som kommer til udtryk ved, at kortuddannede har et kortere otium, fordi de dør tidligere end højtuddannede,” siger han.

”Arne-pensionen retter noget op på uligheden. Men den bygger på et spinkelt politisk flertal. Der er brug for en bred politisk aftale om ret til tidlig tilbagetrækning. Kun med en bred aftale kan danskerne have tillid til, at vi i Danmark vil gøre op med den ulighed i pension, som skyldes forskel i levetid relateret til længden af uddannelse og social baggrund,” siger han.

”Otte år. Det er mange”
Uligheden er størst blandt mænd. En ufaglært 30-årig mand kan forvente at leve, til han er 76,1 år. En jævnaldrende akademiker har en forventet middellevetid på 83,7 år.

”For mænd er der en forskel på næsten otte år. Prøv lige at tænke. Otte år. Det er mange,” siger Hougaard Jensen.  

For kvinder er forskellen 5,8 år. Kvinder, som udelukkende har grundskolen på cv’et, bliver 80,5 år, mens kvinder med en lang videregående uddannelse i gennemsnit når at fylde 86.

Vi er nødt til at have det sådan, at der er nogle, der skal have lov at gå tidligere fra arbejdsmarkedet end andre, hvis vi skal sikre befolkningens fortsatte opbakning til den danske pensionsmodel.

Hougaard Jensens opfordring til en bred politisk aftale om tidlig pension bygger på viden om, at man først for alvor kan regne med pensionssystemer, når de har opbakning på tværs af den politiske midte og nyder tillid hos indflydelsesrige aktører i samfundet som arbejdsmarkedets parter.

Med bred opbakning laves pensionssystemet ikke om, når magten skifter.

Voksende opbakning til tidlig pension
Derfor lignede det ikke så solid en reform, da Arne-pensionen blev vedtaget i 2020 med et snævert flertal af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Ordningen giver folk, der har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, ret til tidlig pension op til tre år før folkepensionsalderen.

I 2022 har opbakningen til Arne-pensionen bredt sig til Venstre og Danmarksdemokraterne. Også Radikale Venstre signalerer, at deres tidligere modstand ikke kommer til at stå i vejen for en eventuel støtte til en ny regering.

På den baggrund kan vi konkludere, at retten til tidlig tilbagetrækning er blevet en fast forankret del af det danske pensionssystem. Det hilser jeg velkommen, fordi vi er nødt til at have det sådan, at der er nogle, der skal have lov at gå tidligere fra arbejdsmarkedet end andre, hvis vi skal sikre befolkningens fortsatte opbakning til den danske pensionsmodel,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Behov for at rodfæste retten
Men retten til tidlig pension ”flagrer stadig en lille smule” på grund af det smalle forlig bag.

”Derfor vil det være et stærkt signal at sende, hvis partierne sætter sig sammen og laver en bred aftale med ret til tidlige pension,” siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Om løsningen bliver en fortsættelse af Arne-pensionen, en videreudvikling af seniorpensionen eller noget helt tredje, er ikke så afgørende, mener han. Seniorpension er en ydelse, der kan søges af mennesker med nedsat arbejdsevne. Den blev til i 2019 på initiativ af borgerlige partier.

”Det afgørende er, at ordningen målrettes de nedslidte - dem, der har været længe på arbejdsmarkedet og har en kortere forventet levetid. Det er typisk mennesker med en kort uddannelse, som, selv om de har betalt til pensionen hele arbejdslivet, ikke når at nyde deres otium så længe,” siger han.

Kommission: Brems stigning i pensionsalderen
Inspiration til en justering af pensionssystemet får politikerne blandt andet fra ’Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning’, der i 2020 blev nedsat af seks politiske partier. De ville vide, om systemet ”har de rette balancer”.

I maj 2022 foreslog kommissionen, at politikerne bremser den stigning i pensionsalderen, der blev aftalt hen over midten i den såkaldte Velfærdsaftale i 2006.

Den aftale betyder, at folkepensionsalderen i Danmark stiger i takt med, at danskerne bliver ældre. Stigningen følger væksten i den gennemsnitlige levealder. Når levealderen stiger med ét år, gør folkepensionsalderen det også.

Men så hurtigt behøver det ikke at gå, påpeger kommissionen, og det er Hougaard Jensen enig i.

Stigende pensionsalder afgørende for økonomien
”Velfærdsaftalen er et afgørende bidrag til at sikre, at dansk økonomi er så stærk, som den er. Men vi har altså her i 2022 en udfordring ved, at der er den store forskel på, hvor lang pension man får, afhængigt af om man er i den nedre ende af de socioøkonomiske grupper, eller om man er i de øvre. Kommissionen forslag er én måde at sikre de kortuddannede – og alle os andre – længere tid på pension,” siger han.

Kommissionen anbefaler, at pensionsalderen stiger med et halvt år, når den gennemsnitlige levetid stiger med ét år. Det er en halvering af den stigningstakst, der gælder i dag.

Vi skal have et nyt fokus på, hvordan vi får de højtuddannede til at blive længere.

Det er en fin løsning, mener Svend Erik Hougaard Jensen. Men han opfordrer til at supplere med justeringer af pensionssystemet i hver sin ende af alderdommen.   

”Velfærdsaftalen er den bærende konstruktion i vores pensionssystem, men der er i dag behov for at supplere den med nye, brede aftaler. I den ene ende af alderdommen skal man give de kortuddannede ret til tidlig tilbagetrækning. I den anden ende skal der være incitamenter til, at de højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet,” siger han.

Nyt fokus på at arbejde længere
”For der er Arne, som ikke har så lang en forventet levealder. Men der er også Svend, som cykler 6.000 km om året, som kun spiser mad fra Årstiderne og prøver at holde ølforbruget i ave, selv om han elsker øl fra mikrobryggerier. Han kunne måske godt gå hen og stå i et forelæsningslokale på CBS og præstere en god forelæsning som 89-årig,” smiler han.

”Hvis flere af os får incitamenter til frivilligt at arbejde længere, vil det bidrage til et større arbejdsudbud og en fortsat sund samfundsøkonomi i de år, der kommer. Udfordringen er jo, at vi bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.”

Et af incitamenterne kunne være skattefordele, men der er brug for at udvikle flere, mener Svend Erik Hougaard Jensen:

Indtil nu har fokus været på, hvordan vi kunne give de dårligst uddannede mulighed for at gå tidligere. Når der nu ser ud til at være konsensus om det, så skal vi have et nyt fokus på, hvordan vi får de højtuddannede til at blive længere.
 

Kort uddannelse = kort liv og pension

Den gennemsnitlige forventede levetid er knap 80 år for mænd og godt 83 år for kvinder i Danmark. Bag gennemsnittet gemmer sig stor variation. Jo kortere uddannelse, desto kortere liv. Middellevetiden for 30-årige ufaglærte mænd er 7,6 år kortere end for højtuddannede. For kvinder er forskellen 5,8 år. Alligevel reguleres folkepensionsalderen op i takt med stigningen i gennemsnittet. I 2022 er pensionsalderen 67 år. I 2040 vil den være 70 år. Til den tid vil gruppen af ufaglærte mænd få seks år på pension og de højtuddannede 14 år, medmindre reglerne laves om, eller der sker ændringer i levevis og levetid.

Pension kvinder

Mænd pension
Kilde: Danmarks Statistik og PeRCent; Data fra 2014-2018 

 

Kontakt
Svend Erik Hougaard Jensen
Professor på Økonomisk Institut
Leder af Pension Research Center
Tlf: +4538153478
E-mail: shj.eco@cbs.dk

Marianne Bom
Journalist
Tel:+45 41852631
E-mail: mb.slk@cbs.dk

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 27/10/2022