Ligestilling: Normer afgør, hvordan vi bruger vores tid, når vi bliver forældre

Mænd og kvinder opfører sig forskelligt, når det kommer til blandt andet uddannelsesvalg, beskæftigelse og barsel. Men den dominerende forklaring på, hvad de markante forskelle skyldes, er ikke dækkende, siger Anne Sophie Lassen, hvis ph.d.-projekt handler om, hvordan kønsnormer påvirker vores adfærd på arbejdsmarkedet og i familien.

Halvdelen af danske mænd tager mindre end 14 dages barsel

”Det er stadig meget få mænd, der bliver sygeplejersker, mens kun få kvinder bliver økonomer. Og ser man på mænd og kvinders barselsadfærd, er der kæmpe forskel. Halvdelen af danske mænd tager mindre end 14 dages barsel”, fortæller Anne Sophie Lassen, der er ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved CBS.

Til trods for en kort karriere som forsker har hendes resultater allerede vakt international interesse, og som den eneste dansker er hun inviteret til at deltage i det årlige nobeltræf i den sydtyske by Lindau, som finder sted netop nu. Hun skal præsentere sin forskning og er blevet bedt om at deltage i en paneldebat sammen med nobelprismodtager Joshua Angrist, hvis metode hun selv har benyttet i sin undersøgelse af mænd og kvinders barselsadfærd.

Far tager heller ikke barsel, når mor tjener mest

Ved at se på anonymiseret data over den danske befolkning, som Danmarks Statistik stiller til rådighed for forskere, har hun undersøgt effekterne af en dansk barselsreform fra 2002. Her afskaffede man den øremærkede barsel til fædre, som havde eksisteret siden 1998, og udvidede i stedet den delte barsel. Et emne som med det nye EU-direktiv, der sikrer øremærket barsel til mænd, igen er blevet højaktuelt.

”Jeg var interesseret i, hvordan man fordeler barslen, når familierne nu får ”frihed” til at vælge selv. Mine undersøgelser viser, at den sidste barselsreform øgede uligheden mellem mødre og fædre. Mens langt de fleste mødre benyttede sig af muligheden for en længere barsel, tog de fleste fædre nu mindre barsel end før reformen. Kun en forsvindende lille andel af fædrene tog mere barsel,” fortæller hun.

Idéen til undersøgelsen opstod, da hun oplevede, at de forklaringsmodeller om forskelle mellem mænd og kvinder, hun blev præsenteret for på sit økonomistudie, ikke var fyldestgørende. 

F.eks. lyder et velkendt argument i barselsdebatten, at man i familierne specialiserer sig, så den, der tjener flest penge, arbejder, mens den anden tager barslen. En forklaring, som også havde en prominent plads i de modeller, Anne Sophie Lassen blev præsenteret for på økonomistudiet på Københavns Universitet. Men den påstand er ifølge hendes egen undersøgelse forkert.

Selv i de familier, hvor kvinderne tjener mest, tager mænd ikke mere barsel end i de familier, hvor manden tjener mest, så der må være noget andet på spil

Derfor har hun sat sig for at forstå den rolle, som kønsnormer spiller i fordelingen af barsel.
Her finder hun blandt andet, at de mødre, der selv har haft hjemmegående mødre, tager en længere barsel end de kvinder, hvis mødre arbejdede. Hvorvidt ens mor arbejdede eller ej og hvor meget er en udbredt måde at skabe et mål for de abstrakte kønsnormer, som man har fået med hjemmefra, og reformen i 2002 havde en større effekt på de mødre, der voksede op med mere konservative familiemønstre. Ligeledes viste undersøgelsen, at hvis ens søster tog en lang barsel, tager man også selv en lang barsel. Effekten fra reformen blev forstærket gennem familier, hvor den nye norm om en lang barsel spredte sig fra den ene søster til den anden.

På den måde kan Anne Sophie Lassen konkludere, at mens privatøkonomien stort set ingen effekt har, så har normer derimod stor betydning for, hvor lang en barsel nye mødre tager.  

Langt til ligestilling

En af de ting, der er kommet bag på Anne Sophie Lassen i løbet af projektet, er hvor lidt der er sket på området de seneste 30 år.

Da hun skulle vælge emne til sit speciale på KU, kom der et forskningsresultat ud, der viste, hvordan mænd og kvinders indkomst udvikler sig forskelligt, når de får børn. I starten af karrieren følger mænd og kvinders indkomst den samme opadgående udviklingskurve, men når der kommer børn, tager kvindernes indkomst et voldsomt dyk, mens mænds forbliver uændret. Kvinderne indhenter aldrig det tabte.

”Jeg sad bare og kiggede på den her graf og tænkte, det kan simpelthen ikke passe. De tal afspejler mine forældres generation; det er ikke sådan, det er mere, for jeg kender jo en masse mænd, der har taget barsel, og par, som forsøger at være ligestillede i forhold til, hvem der gør hvad i hjemmet”, fortæller hun.

Først i sit speciale og siden i sin ph.d. har Anne Sophie Lassen kigget på barselsadfærd og fået mønstret bekræftet.

”Der er ikke sket særlig meget på den tid, hvor mine forældre fik børn, til mine venner fik børn. Kvinderne tager stadig stort set al barslen og har et stort indkomsttab, og mænd bliver ikke påvirket økonomisk, når de får børn”, forklarer hun.
 

*Et forskningsprojekt, ved Københavns Universitet og London School of Economics har vist løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark. I starten af karrieren følger mænd og kvinders løn den samme opadgående udviklingskurve, men når kvinderne får børn, sakker de af en række grunde bagud – uden at indhente det tabte.

Dårlig feminist

Jeg oplevede jævnaldrende mænd, der uden at blinke ikke tog mine input alvorligt, men så snart det samme blev sagt af en mand, var det pludselig en god pointe

Det var også i løbet af sin studietid på KU, at Anne Sophie Lassen besluttede sig for at kaste sig over ligestilling. Her oplevede hun for første gang selv at blive udsat for noget, der mindede om diskrimination på grund af sit køn.

”Jeg tror i virkeligheden, jeg var en rigtig dårlig feminist i mange år. Jeg oplevede ikke rigtig, der var forskel på de muligheder, mænd og kvinder har i Danmark. Men så startede jeg på økonomistudiet, hvor jeg oplevede jævnaldrende mænd, der uden at blinke ikke tog mine input alvorligt, men så snart det samme blev sagt af en mand, var det pludselig en god pointe . Jeg var rimelig chokeret over, hvor sexistisk kulturen i det hele taget var på økonomistudiet”, fortæller hun og uddyber, at det også kom til udtryk til fredagsbarer med temaer som militærbar og ”CEO’s and office hoes”, og den måde der blev talt på om de få kvindelige undervisere.

Med lige dele frustration og undren begyndte hun at interessere sig for køn og ulighed, og da hun tog på udvekslingsophold i Canada, læste hun fag på sociologi og tog valgfag i feministisk teori. Det var fra disse fag, at hun fik idéen til at integrere et blik for kønsnormer med de klassiske økonomiske betragtninger.

Hun håber, at hendes forskning kan være med til at skabe en bedre forståelse for, hvorfor mænd og kvinder træffer så forskellige valg som de gør både på arbejdsmarkedet og i familien.

”I Danmark er det sådan, at 80 procent af uligheden i mænd og kvinders løn kommer, når man får børn. Så hvis vi vil have ligestilling, er det en god idé, at vi koncentrerer os lidt mere om, hvad der sker, når vi bliver forældre”, afslutter hun.

Foto: Christian Flemming / Lindau Nobel Laurate Meetings 

Udover blot at deltage til konferencen i Lindau, har Anne Sophie Lassen deltaget i en paneldebat sammen med nobelprismodtager Joshua Angrist, hvis metode hun selv har benyttet i hendes undersøgelse af mænd og kvinders barselsadfærd: ”Vi økonomer har ikke samme mulighed som naturvidenskabelige forskere til at lave eksperimenter. Vi kan ikke bare fyre halvdelen af en gruppe, eller sige til nogen, at de ikke må få børn, alt afhængigt af, hvad vi gerne vil undersøge. Joshua Angrist har været med til at grundlægge en tilgang, hvor vi bruger ting som er sket ude i den virkelig verden, og påvirker nogle mennesker men ikke andre. Når en række betingelser er overholdt, kan vi sammenligne de to forskellige grupper og sige noget om de kausale effekter. Angrists arbejde har betydet, at vi nærmer os det naturvidenskabelige eksperiment”, lyder det fra Anne Sophie Lassen.