Boglancering: FRA VELFÆRDSSTAT TIL OVERVÅGNINGSSTAT

Kom til debatarrangement om bogen Fra velfærdsstat til overvågningsstat - Digital Transformations lægger forfattere til, mød dem, deres medforfattere og en gæst i panelet.

Torsdag, 10 marts, 2022 - 15:00 to 17:30

Copenhagen Business School
Lokale SP201
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

I den nye bog ”Fra Velfærdsstat til Overvågningsstat – Algoritmernes magt i den offentlige forvaltning” rejser Michael Jarlner og Kim Escherich i samarbejde med en række førende eksperter nye spørgsmål om konsekvenserne af offentlig digitalisering for retssikkerheden, grundlæggende værdier og borgervelfærd i nutidens og fremtidens Danmark.

Hvad sker der eksempelvis, når det offentlige ved brug af prædiktive modeller søger at løse problemer, før de overhovedet opstår? Når fokus på individet erstattes profileringer, der måler og evaluerer alle medlemmer af befolkningen i forhold til hinanden? Samt når statsapparatet påtager sig rollen som ”influencer” og målrettet forsøger at påvirke bestemte befolkningsgrupper i retning af mere ”tilpasset” adfærd?

I anledning af bogens udgivelse inviterer CBS’ Digital Transformations Platform til oplæg og debatmøde om fremtidens digitaliserede offentlige sektor. Forfatterne Michael Jarlner og Kim Escherich vil præsentere bogen og give deres bud på, hvorfor diskussionen er relevant for dansk politik netop nu. Tre af bogens bidragsydere – Helene Ratner, Mikkel Flyverbom og Frederik Schade – giver derpå deres egne perspektiver på implikationerne ved offentlige digitalisering. Derefter åbner vi op for debat med Sune Lehmann Jørgensen, professor fra DTU, de fremmødte og mødets værter.

Efter debatten byder Digital Transformations Platformen på bobler og lækre toner fra DJ Low Pressure i Faculty Club.


Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld dig her

Digital transformations

 


 

Sidst opdateret: Business in Society platforms // 17/05/2022