Ledere på ældreområdet får vist vej til innovation

Interview med Justine Grønbæk Pors

Kan du huske, hvornår og hvor du var, da du fik den første idé til forskningsprojektet?

"Efter forsvaret af min ph.d. om ledelse i det danske skolesystem var jeg interesseret i at fortsætte med at forske i ledelse inden for velfærdsektoren. Sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og to kommuner lykkedes det at få støtte fra en velfærdspulje. Projektet udsprang af et længerevarende samarbejde mellem Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) og KL. Vi har igennem mange år opbygget den tillid til hinanden, som er så vigtig for at partnerskaber mellem forskning og praksis skal lykkes. Vi ser hinandens forskelligheder som spændende, og var nysgerrige på hinandens måder at formulere problemstillinger. Det var en god forudsætning for et tæt samarbejde."

Hvad inspirerede dig til den konkrete forskning?

"Vores tværfaglige projekt beskæftigede sig med, hvilke dilemmaer velfærdslederen i ældresektoren står overfor. De sidste 20 år har ældresektoren været præget af opsplitning i mindre enheder, som tog sig af forskellige services. Borgerne følte, at de blev kastet rundt i systemet. Da vi startede forskningssamarbejdet, havde kommunerne ambitioner om at gentænke, hvad omsorg og pleje egentlig var. Fra at definere ældreplejens kerneopgave som ydelser i form af pleje, rengøring osv., havde kommunerne i stigende grad ændret fokus over på kerneopgaven som livskvalitet, som den blev oplevet af den enkelte ældre. Livskvaliteten for den enkelte viste sig at være meget forskellig. En borgers største ønske var at komme til sit barnebarns konfirmation. Det krævede, at hun kunne gå op ad trapper. Genoptræning var derfor kvalitet for hende. For andre var livskvalitet generelt evnen til at klare sig selv. Fx at lære selv at støvsuge. Men som leder i ældresektoren var det svært at styre sine medarbejdere ud fra en kerneydelse som livskvalitet, der ikke kan måles og vejes. Hvilke faktorer i pleje skaber egentlig livskvalitet? Hvilke muligheder er der for at organisere smartere? Hvordan ændrer betingelserne sig for ledelse, når man som leder er spændt ud mellem fem innovationsprojekter på en gang? Jeg synes, det er meget interessant, at velfærdsstaten i disse år sætter sig selv ret radikalt på spil, når den genfortolker hvad velfærd og kerneydelse overhovedet skal være, og opløser grænser mellem organisationer og mellem stat og borger."

Hvilke begivenheder inden for det samfundsområde, som forskningen berører, gav anledning til forskningen og åbnede døre for projektet?

"Med en aldrende befolkning, færre ressourcer og et faldende antal hænder til at løfte fremtidens opgaver, var der en stigende erkendelse af, at man skulle tænke nyt i arbejdet med de ældre. Det hang simpelthen ikke sammen, og derfor blev der også sat penge af til området på finansloven. Ældrepleje skal ligesom andre velfærdsområder gøres bedre og billigere blandt andet ved at finde flere ressourcer i borgere til at tage mere ansvar for egen og andres livskvalitet. Dermed er der også en stor åbenhed i kommunerne for at prøve nye veje og finansiere innovationsprojekter. Som eksempel bygger man i disse år i Kolding kommune et plejecenter, der skal efterligne civilsamfundet ved at der også er lejligheder til børnefamilier. Man forsøger at højne ældres livskvalitet og samtidig gøre ældreplejen billigere ved at bede frivillige, i dette tilfælde børnefamilier, give en hånd med. Men er det nu den bedste løsning?"

Hvad er konklusionen på din/Jeres forskning?

"Projektet handlede om ledelsesudvikling. I samarbejde med de deltagende kommuner udviklede vi en konkret metode, som lederne kan bruge til at organisere velfærd med afsæt i nysgerrighed på borgeren. Vi hjalp lederne i gang med at lave mindre antropologiske studier, fokusgruppe interviews og undersøgelser af borgernes rejse igennem de offentlige systemer. En køkkenchef undersøgte eksempelvis, hvordan et måltid egentlig indrettes på de plejehjem, hvor hendes madplaner blev brugt. Hun havde i mange år optimeret kvaliteten af madplanerne (det rette fedtindhold, protein osv.), men efter undersøgelserne begyndte køkkenchefen at interesse sig for, hvad et måltid egentlig er, hvilke ønsker de ældre havde for de daglige måltider og hvilke organisatoriske betingelser plejepersonalet havde for at indfri disse ønsker. Dermed kunne hun ”hacke sig ind” og tilpasse sin ydelse bedre til borgernes ønsker og plejehjemmenes muligheder for at skabe rare måltider. Men samtidig må vi også konkludere, at ældresektorens jagt efter mere innovation sætter decentrale ledere i nogle heftige dilemmaer. De bevæger sig i en stærkt reguleret sektor, men forventes nærmest magisk at gøre det bedre og billigere ved selv at konfrontere selvfølgelige antagelser, genopfinde deres relationer til borgere og finde små lommer af muligheder i særlige fortolkninger af lovgivningen på området."

Hvem berører forskningen?

"Helt konkret har de to kommuner, Aalborg og Holbæk, og 20 ledere været berørt af vores forskning. Vi har i samarbejdet udstyret dem med nye metoder og ledelsesværktøjer, de kan gøre brug af. Herudover befinder danskere sig i et velfærdssamfund med en aldrende befolkning. Der vil ikke være råd til samme velfærdsstat, som vi har i dag. Vi er derfor tvunget til at innovere, men mens vi gør det, leger vi med de mest grundlæggende principper i demokratiet; at alle har lige ret til velfærd. Pludseligt skal den enkelte sosu-assistent vurdere, om en borger har ret til velfærd eller ej.  Problemstillingen berører derfor os alle: ledere, professionelle og borgere."

Foto: Shutterstock

Hvordan er konklusionen samfundsrelevant?

"Overalt i det offentlige er svaret på nærmest hvad som helst: innovation. Men innovation kan ikke tænkes oppe fra og ned i det offentlige hierarki. Vores forskning var blandt de første, der bevægede sig inden for det felt. Nu eksploderer det med den type projekter. Rigtig mange kommuner eksperimenterer i disse år med, hvordan man kan indrette velfærd billigere og bedre ved at lære den ældre i højere grad at klare sig selv. Det er temmelig meget tryk på for tiden."

Hvad er det stærkeste eksempel på, at forskningen har gjort en positiv forskel for involverede virksomheder eller organisationer?

"Projektet var med til at skabe tværgående ledelse på ældreområde. I denne proces tog lederne det meget alvorligt at inddrage og være nysgerrige på borgerne. Der er utrolig mange enheder, der skal spille sammen for at få selv banale begivenheder som en udskrivelse fra et hospital og efterfølgende hjemmesygepleje, genoptræning, hjælpemidler og medicinering til at fungere godt. Og fordi hver enhed taler hver sit faglige sprog og benytter hver sine særlige måder og systemer til at kommunikere, opstår der ofte problemer. I projektet har lederne løftet blikket fra deres egen organisation og taget ansvar for hele borgerens forløb og ansvar.

Aalborg Kommune har efterfølgende brugt projektets erfaringer til at omorganisere hele den kommunale ældresektor. Målet er bl.a. at få en lettere overgang mellem forskellige enheder i den offentlig service, hvor man som leder koordinerer ud fra en tværfaglig målsætning sammen med borgeren. Der arbejdes sammen på tværs på nye måder, så koordineringen mellem alle de enheder, der skal spille sammen i en differentieret kommunal organisering, ikke hele tiden bliver borgerens problem."

Har forskningen på andre måder gjort en forskel for virksomheder, organisationer, samfund?

"Vi har afprøvet en ny partnerskabsmodel for samarbejdet mellem forskning og praksis. Kommunernes Landsforening har efterfølgende brugt modellen i andre projekter. Det særlige ved den er, at den løbende kvalificerer den praksis, man indgår i som forsker. Og man binder sig som forsker ikke til et fast output fra start, men kan tage projektet i den retning, der er mest lovende. Dermed går der ikke tre år før forskningsprojektet kaster et resultat af sig. Det er en kæmpe fordel i en offentlig sektor, hvor tingene ændrer sig ret hurtigt, at vi løbende har kunnet justere projektet. Eksempelvis var den nye definition af ældresektorens kerneopgaver ikke oprindeligt en del af projektbeskrivelsen, men kom til at fylde meget i løbet af projektet."

Hvilke perspektiver har forskningen - hvilke nye samfundsrelevante spørgsmål rejser den, som siden publicering er taget op eller bør tages op af dig eller andre forskere?

"Kan vi blive ved med at forbedre vores velfærdssamfund ved at finde flere potentialer i borgere? Det er det centrale spørgsmål, forskningsprojektet efterlader. Er vi vidne til en velfærdsstat, der i jagten på at finde nye muligheder, der hvor umulighederne tårner sig op, systematisk afmonterer egne muligheder for at lede? Nogle innovationsprojekter er i fare for at skylle det offentlige bureaukratis fornemmeste dyder ud med badevandet. Vi er i hvert fald vidne til nogle temmelig radikale eksperimenter, der leger med helt fundamentale værdier såsom retssikkerhed og mulighed for at placere et ansvar. Det er ofte de decentrale ledere, der skal navigere i de heftige dilemmaer. De skal lave innovation, men også hårfint balancere fornyelser med fundamentale rettigheder så som den enkelte borgers retssikkerhed. Den fremtidige udfordring er at finde ud af, hvordan fornyelse og innovation kan spille sammen med kernebegreber som forudsigelighed og retssikkerhed."